Lokal undervisningsplan

Revision af undervisningsplanen sker ved ændringer af love, bekendtgørelser eller vejledninger til bekendtgørelser. Planen revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og på møder med de involverede undervisere.

Thomas Andersen
Uddannelseschef
Mobil: +45 24 61 29 78
Mail: ta@ign.ku.dk

Spørgsmål om uddannelsen rettes til:

Brian Dalskov Kristensen
Uddannelsesleder
Telefon: 35 33 15 32
Mail: bk@ign.ku.dk

Elever, der er begyndt på uddannelsens grundforløb efter 1. august 2018, følger den nye uddannelsesbekendtgørelse. Det betyder, at disse elever følger beskrivelsen i uddannelsen i den reviderede lokale undervisningsplan (april 2018).

Elever, der er begyndt på deres grundforløb inden 1. august 2018, gør deres uddannelse færdig efter den hidtil gældende ordning.

Skovskolen danner rammen om en række grønne uddannelser og efteruddannelser med fokus på skov, park, natur og friluftsliv. Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Skovskolen udbyder uddannelsen til Skov- og naturtekniker på to afdelinger, henholdsvis i Skovskolen Nødebo i Nordsjælland og Skovskolen Djursland i Jylland. Her foregår skoledelene på uddannelsen til Skov- og naturtekniker. Derudover foregår Skovskolens AMU-aktiviteter på begge lokaliteter.

Skov- og naturteknikeruddannelsen udbydes fra begge Skovskolens afdelinger:

Jylland: Skovskolen Djursland
Skovskolen Djursland ligger under en times kørsel fra Århus, i de store Løvenholmskove på Djursland – lige ved Auning.
Eldrupvej 2
8963 Auning

Sjælland: Skovskolen i Nødebo
Skovskolen i Nødebo ligger en halv time nord for København. Otte km fra Hillerød og midt mellem Gribskov og Esrum sø.
Nødebovej 77A
3480 Fredensborg

Skovskolens institutionsnummer: 10158

Skovskolen søger at tage hensyn til, at elever fra Jylland primært er på Skovskolen Djursland og elever på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm er på Skovskolen Nødebo. Placeringen afhænger dog af flere hensyn, fx specialevalg og ressourcer.

Ledelse og medarbejdere

• Thomas Andersen er uddannelseschef 
• Brian Dalskov Kristensen er uddannelsesleder for EUD, AMU og skoleoplæring
• Michael Lund er virksomhedskonsulent.

Vejledning varetages af Brian Dalskov Kristensen og Michael Lund.

Undervisere

Der er (pr. 1. juni 2022) tilknyttet 16 undervisere og skoleoplæringsinstruktører fordelt på de to afdelinger. Desuden medvirker personer fra branchen som timeundervisere til løsning af specielle opgaver.

Uddannelsesadministrationen

Uddannelsesadministrationen varetages af medarbejdere i kursus- og uddannelsessekretariatet i Nødebo, som står for holdoprettelse, registrering af uddannelsesaftaler, indkaldelser, udskrivning af beviser mv.

Skoleoplæring

Uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Elever optaget efter 1. januar 2018 har kun adgang til skoleoplæring, hvis de er optaget på en kvoteplads på grundforløb 2, uforskyldt mister deres uddannelsesaftale eller efter endt kortaftale. Skoleoplæringen udbydes fra Nødebo og Auning.
Der er tilknyttet faste skoleoplæringsinstruktører til afdelingerne med skoleoplæring.

Skovskolens undervisere har enten en uddannelse som skov- og landskabsingeniør eller en faglig uddannelse som skov- og naturtekniker. Desuden har underviserne en pædagogisk grunduddannelse (PG). Enkelte undervisere er hortonomer eller seminarieuddannede, kombineret med en faglig uddannelse.

Skovskolen fokuserer i rekrutteringen af undervisere på høj faglighed, erfaring fra erhvervet og høj specialviden og kunnen inden for fagets forskellige faglige retninger.

Begge Skovskolens afdelinger (Nødebo og Auning) råder over de nødvendige undervisningsfaciliteter såsom klasseværelser, fileværksteder, maskinværksteder, maskinhaller mv. Derudover ligger begge afdelinger i store, meget varierede og sammenhængende skov – og naturområder.

På begge lokaliteter er der truffet aftaler om at anvende områderne som ”undervisningsarealer”. Disse arealer er de vigtigste og mest benyttede undervisningsrum på Skovskolen.

Skovskolen råder over specialmaskiner til skov- og naturområdet. Maskinparken fornys og udvides løbende for at kunne tilbyde eleverne undervisning og træning med disse. Herudover råder Skovskolen over to simulatorer til maskinundervisning

Hvert år ønsker et antal elever at specialisere sig som maskinførere. De har brug for at kunne anvende udkørselsmaskiner og skovningsmaskiner. Skovskolen råder selv over disse maskiner. Maskiner og materiel flyttes og bruges på begge Skovskolens afdelinger, afhængig af aktiviteter. For at øge kvaliteten på maskinførerspecialet, har Skovskolen indgået en samarbejdsaftale med et svensk jordbrugsgymnasium om, at dele af undervisningen i disse fag (i alt 6 uger) foregår her.

Derudover råder Skovskolen over en større samling af grej til alle typer af skov- og naturrelaterede undervisningsaktiviteter:

• Motorsave og kratryddere og andet håndværktøj
• Traktorer med skovinddækning og efterhængte redskaber
• Maskiner og udstyr til naturpleje
• Klatreudstyr til erhvervsmæssig træklatring
• Nedfirings- og indtrækningsudstyr
• Udstyr til oparbejdning af juletræer og pyntegrønt
• Værktøj og udstyr til etablering af publikumsfacilliteter
• Udendørs GPSer og drone til registrering af naturtyper mv.

Skovskolen er eneudbyder af uddannelsen til skov- og naturtekniker. Uddannelsens faglige udvalg udgør også uddannelsens lokale uddannelsesudvalg. Udvalget holder typisk tre møder om året, på skift på grundforløbsskolerne og på Skovskolen. Mødeindkaldelse og dagsorden udarbejdes af udvalgets sekretariat. Skovskolen inviteres til at deltage i mødet.

Møderne er typisk opdelt i to dele: Én del med fokus på det faglige udvalgs overordnede opgaver, fx udviklingsredegørelse, lærepladsopsøgende initiativer mv. og en anden del, hvor det lokale aspekt er i fokus fx handlingsplan for øget gennemførelse, justeringer i den lokale undervisningsplan, resultater og erfaringer med afsluttende prøve, skoleoplæringsaktiviteter.

Skovskolen har en virksomhedskonsulent ansat til at varetage samarbejdet med oplæringsvirksomhederne omkring den enkelte lærlings uddannelse. Formelt anvendes oplæringsværtens oplæringserklæringer som grundlag for dialog og opfølgning.

Skovskolen har dette område på hjemmesiden, som er målrettet oplæringsvirksomhederne. Her findes informationer, som er væsentlige for dem som oplæringsværter samt oplysninger om kontaktpersoner.

Alle elever bliver inviteret til at deltage i en mundtlig og elektronisk evaluering af fag og forløb efter hver skoledel.

Skovskolen afvikler desuden de obligatoriske elevtrivselsmålinger og virksomhedstilfredshedsmålinger, hvor deltagerne har mulighed for at evaluere forskellige forhold og komme med input.

Skovskolens overordnede formål er at uddanne fagligt dygtige skov- og naturteknikere, som kan indgå i en branche, der kræver en vis ”robusthed”. Derfor tager vores pædagogiske grundlag udgangspunkt i en arbejdskultur, hvor eleven ikke kun opnår faglige, men også personlige kvalifikationer og kompetencer.

Skov- og naturteknikeruddannelsen er en praktisk orienteret erhvervsuddannelse. Derfor er det den praktiske opgaveløsning, der er i centrum. Det er den, der er udgangspunktet for at lære de teoretiske krav, der er i uddannelsen. De praktiske opgaver findes kun i naturen. Derfor er det primære læringsrum ”uderummet”: Skov, naturområder, bynære grønne miljøer og andre faglige lokaliteter.

Skovskolens erfaring er, at der ikke kun er én metode til at tilrettelægge undervisningen. Faglærerne får tidligt kendskab til den enkelte lærlings forudsætninger, ressourcer og motivation. Det er forudsætningen for at kunne vejlede og udfordre den enkelte lærling og sammensætte grupper, så lærlingene kan styrke hinanden i at tilegne sig de faglige mål. Faglærerne bruger aktivt lærlingenes gensidige læring under de praktiske øvelser og den teoretiske læring f.eks. ved, at lærlingene foretager kvalitetskontrol af de udførte opgaver.

Grundstenen i vores undervisningsforløb er, at underviseren:

• Strukturerer forløbet, så der sker en optimal og kontinuerlig indlæring, med særlig fokus på praktisk opgaveløsning
• Inddrager lærlingene i fagets tilrettelæggelse og mål ved undervisningsstart og sikrer forventningsafstemning.
• Støtter og motiverer den enkelte lærling til at blive så dygtig som muligt.
• Giver hurtig og tydelig feedback i den enkelte undervisningssituation.
• Afslutter forløbet med en mundtlig evaluering med lærlingene.

Godskrivning

Elever, der kan godskrives for et fag pga. af forudgående undervisning på niveauet, fx i matematik og engelsk, vil blive bedt om at tilegne sig fagets elementer i en brancherettet sammenhæng.

Elever skal således være i stand til at anvende deres matematikkundskaber til at løse praktiske opgaver i tilknytning til skov- og natur – for eksempel beplantning, areal- og rumfangsangivelser, samt fagbegreber på engelsk.

Særlige interne forløb vil derfor blive tilrettelagt for elever med standardgodskrivning i et fag for at sikre opfyldelse af alle mål i fagene. Løsning af matematiske opgaver kan således indgå i faget skovdrift for elever med godskrivning i matematik for at sikre, at eleverne kan anvende deres matematik til løsning af brancheopgaver.

Skovskolen bruger Studie+ til at formidle og dokumentere elevernes undervisningsaktiviteter. Timeskemaet for de enkelte skoledele fremgår af Studie+, ligesom den personlige uddannelsesplan, karakter og fremmøde, evt. aftaler mv. dokumenteres her.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at eleverne har en ugentlig arbejdsbelastning svarende til 37 arbejdstimer. Elevernes arbejdsindsats er tilrettelagt, så de ud over den underviserstyrede undervisning (34 lektioner), får lektier og opgaver eller projekter for, som de selvstændigt skal arbejde med og forberede sig til. Hvis eleven ikke yder denne selvstændige arbejdsindsats, afleverer sine opgaver og projekter til tiden, vil eleven ikke kunne bestå det faget, da det er en vigtig del af undervisningen, og indgår i den løbende evaluering.

Med underviserstyret undervisning menes, at undervisningen er:

• skemalagt og obligatorisk for eleven
• tilrettelagt af en underviser
• umiddelbart fysisk eller digitalt tilgængelig
• aktivt opsøgende i forhold til elevernes læring

Skovskolen udbyder uddannelsens hovedforløb. Grundforløb 2 udbydes i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole (RTS). Indskrivning og administration foretages af RTS.

Eleverne optages til uddannelsen ved at indgå en uddannelsesaftale eller på en kvoteplads. Elev erne får på grundforløbsskolen udarbejdet en personlig uddannelsesplan. Skovskolen tager på hovedforløbet udgangspunkt i denne uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er en vurdering af elevens samlede kompetencer. Der vurderes på elevens reelle kompetencer, forudsætninger for at gennemføre uddannelsen samt eventuelle behov for tiltag i forhold til at gennemføre.

Vurdering af elevens kompetencer sker på følgende to niveauer:

• Formel kompetence = det, eleven har papir på
• Uformel kompetence = det, der på anden måde kan dokumenteres

Sidstnævnte vurdering skal primært bruges til eventuel godskrivning og afkortelse af uddannelsen.

Kompetencevurdering af voksne

Grundforløbsskolerne, som udbyder grundforløb 2 til skov- og naturteknikeruddannelsen, varetager realkompetencevurderingen af elever over 25 år. I vurderingen indgår elevens tidligere opnåede uddannelse og evt. erhvervserfaring. Merit sker på baggrund af uddannelsens gældende bekendtgørelse med tilhørende godskrivningsbilag.
Skovskolen har udarbejdet en særlig procedure for elever, som søger uddannelsen uden grundforløb og oplæring (EUV 1). Eleven anmodes om at fremlægge al den relevante dokumentation, herunder dokumentation for relevant beskæftigelse og beviser mv. Hvor det er nødvendigt, gennemfører Skovskolen en praktisk afprøvning af EUV-elevens faglige kompetencer.

Ændring af personlig uddannelsesplan

En lærling kan kun ændre sin personlige uddannelsesplan efter aftale med oplæringsvært og uddannelsesleder. Typisk kan der være tale om ændringer i forbindelse med indgåelse af en uddannelsesaftale med en oplæringsvært¸ der ønsker, at lærlingen opnår særlige faglige kompetencer, som oplæringsvirksomheden anvender og har brug for. Ændringerne skal registreres af en medarbejder i kursus- og uddannelsessekretariatet, før de er gældende.

Uddannelsen veksler mellem skoledele og oplæringsdele. Der er 3 skoledele i hovedforløbet. Skovskolen har på hjemmesiden en oversigt over skoledele og fag på de enkelte specialer. Her fremgår også Skovskolens obligatoriske beskrivelser af fagene (LUP). Uddannelsens oplæringsmål er ligeledes tilgængelige på Skovskolens hjemmeside.
Fagbeskrivelser og oplæringsmål findes her

Orientering til elever

Eleverne orienteres om uddannelsen ud fra den gældende uddannelsesbekendtgørelse for skov- og naturtekniker. Den indeholder de kompetencekrav, der gælder i uddannelsen dvs. inden starten på 1. skoledel og ved afslutning af specialetrinnet. Orienteringen indeholder også information om uddannelsens varighed, bedømmelse og prøver.

Praktiske færdigheder - tidligt i uddannelsen

Det er Skovskolens hensigt, at eleverne opnår de grundlæggende og efterspurgte færdigheder af praktisk art, så tidligt som muligt i uddannelsen. Det gælder fx opnåelse af motorsavscertifikat og kompetencer til at klatre og fungere som jordmand. Det styrker elevernes mulighed for at opnå oplæringsmålene i virksomhederne.

Skema og tilrettelæggelse af undervisning i skoledelene

Meget af undervisningen foregår i ”uderummet” dvs. i naturen. Derfor tilrettelægges undervisningen i flere fag som hele sammenhængende dage.

Fagene er desuden typisk tilrettelagt i samlede moduler for at opretholde en vis fleksibilitet for lærling og oplæringsvært, hvis lærlingen f.eks. pga. sygdom skal tage et fag om, eller hvis en lærling har merit for dele af et skoleophold. Da uddannelsen er landsdækkende, er halve skoledage eller spredte skoledage ikke en mulighed.

De fleste skoledele udbydes to gange årligt, men specialefagene har ikke altid en elevvolumen, som muliggør mere end et udbud om året, fordi vi på Skovskolen ønsker at efterleve vores økonomiske ansvar.

Skovskolen benytter Studie+ til information til eleverne om skema, karakterer, fraværsregistrering mv. Der tilrettelægges med, at eleverne har 37 arbejdstimer pr. uge, hvor en mindre del er forberedelse til den/de følgende dages undervisning. Eleverne har mulighed for at bruge en del af Skovskolens faciliteter efter skoletid, fx fileværksted, motionsfaciliteter, arboriststi mv.

Egen virksomhed

Mange med en uddannelse som skov- og naturtekniker vælger at etablere egen virksomhed. Omkostningerne til at komme i gang kan være begrænsede. Faget iværksætteri og innovation indgår som et obligatorisk fag på den afsluttende skoledel. For at styrke elevernes mulighed for at starte egen virksomhed, tilbyder Skovskolen valgfaget virksomhedsøkonomi. Det giver et grundlag for at forstå og udarbejde et budget, give tilbud, fakturere og udarbejde et regnskab for en mindre virksomhed.

Praktikdel og skoledel af uddannelsen: Oplæringserklæring og skolevejledning

Oplæringsværten orienteres om, at de kan benytte praktikpladsen.dk og her følge deres lærlings forløb: Skoledele og fravær. Efter endt skoledel udsender Skovskolen en oversigt over lærlingens opnåede karakterer.

Hvis en lærling i forbindelse med en skoledel, ikke har klaret sig tilfredsstillende, eller har behov for yderligere træning i en disciplin, meddeler Skovskolen det til lærlingen og oplæringsværten. Skovskolen informerer oplæringværten om evt. behov for supplerende træning.

For de elever, der gennemfører dele af uddannelsen i skoleoplæring, er det skoleoplæringsinstruktørerne på de forskellige afdelinger, der informerer Skovskolen om eventuelle elever, der har brug for ekstra faglig træning, fx med motorsav.

Skovskolen informerer oplæringsværterne om deres forpligtelse til løbende at vurdere lærlingens fremgang og status. Skolen henviser til oplæringserklæringen, hvor opnåede kompetencemål kan registreres. I forbindelse med indkaldelse af lærlingen til en skoledel, opfordres oplæringsværten til at indsende oplæringserklæringen til Skovskolen.

Fagtyper på hovedforløbet

Skovskolens udbud af fag og de tilhørende mål fremgår af fagbeskrivelserne på hjemmesiden.

Skoleoplæring tilbydes kun for elever, som har været i en kortaftale, uforskyldt har mistet sin aftale, eller er optaget på grundforløb 2 på en kvoteplads.

Ønsker eleven at blive optaget i skoleoplæring, indkaldes eleven til en EMMA-afklaring. Eleven informeres om, at der er mødepligt. Undlader eleven at møde, frasiger eleven sig muligheden for skoleoplæring.

Eleverne orienteres grundigt om EMMA-kriterierne, og at disse skal følges. Det gælder kravet om faglig egnethed dvs. på sigt at kunne finde beskæftigelse i branchen. Det gælder faglig og geografisk mobilitet.

Skovskolen har lige nu to lokale skoleoplæringscentre (Nødebo og Auning). Eleverne skal være indstillet på at blive fordelt på disse afdelinger, afhængigt at opgaver, speciale og udsigten til at få en læreplads.

Det er et krav for at blive optaget i skoleoplæring, at eleven har været aktivt søgende. I skoleoplæringen skal eleven fortsat være aktivt søgende, dvs. mindst synlig på www.lærepladsen.dk og have en plan for lærepladssøgning.

Skovskolen vurderer løbende elevernes faglige og personlige kompetencer med henblik på at få en læreplads og på at kunne fungere i en oplæringssituation. Vurderingen sker umiddelbart før hver skoledel. I vurderingen indgår et krav om en opdateret profil på www.lærepladsen.dk samt dokumentation for, at eleven har søgt mindst to lærepladser pr. måned.

Eleverne støttes i deres lærepladssøgning og orienteres om muligheden for oplæring i udlandet.

Skovskolen har koblet uddannelsens oplæringsmål med de arbejdsopgaver, der er i branchen. Eleverne og skoleoplæringsinstruktør registrerer arbejdsopgaver (og dermed oplæringsmål), samt tid anvendt til at arbejde med opgaver. Tilsvarende kortlægges de arbejdsopgaver, som eleverne arbejder med under en delaftale i virksomhed.

Eleverne fordeles på forskellige arbejdsopgaver, der samlet set dækker de oplæringsmål, uddannelsen indeholder. Eleverne arbejder i hold, hvor ældre, mere erfarne elever kan bidrage til yngre elevers læring. På den måde skabes sammenhold og progression.

Skoleoplæringsinstruktørerne udarbejder sammen med eleven en personlig uddannelsesplan. De gennemfører umiddelbart før hver skoledel en opfølgning på, om oplæringsmålene er nået, hvordan eleven befinder sig og elevens aktivitet for at opnå en læreplads.

Skoleoplæringsinstruktørernes grundlag for at bedømme eleverne er dels den daglige instruktion og iagttagelse af eleverne og deres arbejde, dels drøftelser med de lokale instruktører og oplæringsværter, hvor eleven har delaftale/kort aftale.

I uddannelsen anvendes disse fire former for bedømmelse:

• Kompetencevurdering ved start af uddannelsen (personlig uddannelsesplan)
• Løbende vurdering af standpunkt og fremgang (i fag og oplæringsmål)
• Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer i skolefag)
• Prøver

Løbende bedømmelse

Underviserne giver løbende individuel og klar feedback til eleven for at styrke elevernes motivation og vurdering af egen fremgang og standpunkt.

Afsluttende bedømmelse

Når et fag afsluttes, får eleven en afsluttende bedømmelse. Bedømmelsen skal alene ske ud fra fagets mål og evt. delmål og elevens opfyldelse af målene.

Meddelelse af karakter

Administrationen indtaster karakteren, så den er synlig på Studie+ senest 1 uge efter, at faget/skoledelen er afsluttet. I fag af en varighed på over 1 uge og hvor 7-trins-skalaen anvendes, tilstræbes, at underviseren meddeler eleverne karakteren inden afslutning af faget.
Elever, der får karakteren Ikke-bestået/under 02 skal have en begrundelse af underviseren.

Ret til at tage et fag om

Det er alene elever, der har opnået en karakter på 00, -3 eller Ikke-bestået, der kan tilbydes at tage faget om. Eleverne tilbydes normalt ikke at tage faget om, hvis eleven ikke har bestået på baggrund af ulovligt fravær.

Tidspunkt

Eleven får sin standpunktskarakter, når undervisningen er afsluttet. Karakteren skal oplyses til eleverne inden en evt. prøve i et fag (matematik og engelsk). Karaktererne oplyses mundtligt af underviser og fremgår af Studie+.

Karakterskala

Der anvendes én af to skalaer til bedømmelse i fagene:

• Bedømmelse efter 7-trins-skalaen med karaktererne: -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12.
• Bestået/Ikke bestået.

Hvilken karakterskala der anvendes i det enkelte fag er fastsat i uddannelsesordningen.

Beskrivelse af karaktererne i 7-trinsskalaen

Kilde: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007

Klager over standpunktskarakter

Eleven skal reagere senest 2 uger efter, at karakteren er offentliggjort på Studie+, hvis han/hun ikke finder, at karakteren er korrekt. Eleven skal kontakte underviseren på telefon eller mail for at få en begrundelse. Er eleven ikke tilfreds med begrundelsen, skal eleven seneste 1 uge efter samtalen med underviseren kontakte uddannelseslederen for EUD på Skovskolen.

Reglerne giver ikke mulighed for, at eleven kan få sin klage forelagt Undervisningsministeriet. Kilde: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kapitel 19.

Den afsluttende prøve på uddannelsen

Den afsluttende prøve er nærmere beskrevet i et særligt dokument, som udleveres til eleverne, og er tilgængeligt på Skovskolens hjemmeside her 

Retningslinjerne for prøven gennemgås for eleverne på 2. skoledel, hvor der også udleveres tidsfrister for aflevering af oplæg til godkendelse.

Betingelser for at gå til den afsluttende prøve

For at kunne gå til den afsluttende prøve gælder:

• Mindst 02 i faget skovdrift
• Mindst 02 i uddannelsesspecifikke fag, som varer i mere end 4 uger – dvs. mindst 02 i største specialefag
• Bestået prøve i motorsavscertifikat
• Mindst 02 som gennemsnit af de standpunktskarakterer, eleven har fået i hovedforløbet
• Aflevering af projektdokumentation

For at opnå uddannelsesbevis skal den afsluttende prøve være bestået dvs. opnået mindst 02.

Prøver på skov- og naturteknikeruddannelsen 

Beviser på skov- og naturteknikeruddannelsen

Tilmelding til en prøve

Elever, der har fulgt undervisningen i tilfredsstillende omfang, kan deltage i prøve. Elever, der har gennemført faget/niveau tidligere og opnået en karakter, kan ikke gå til prøve.

Fremmøde

Skolen offentliggør en plan over elevernes prøvetidspunkt. Mødetid er mindst 30 minutter inden prøven er planlagt at starte. Eleven skal medbringe dokumentation ved prøven i form af sygesikringsbevis eller kørekort, der skal vises, hvis bedømmerne anmoder om det. 

For sent fremmøde 

Møder en elev for sent, afgør Skovskolen, om forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøven finder så sted samme dag eller dagen efter. Ellers må eleven afvente et senere prøvetidspunkt.

Forhindret i at gå til prøve

Elever, der er syge eller på anden måde forhindret på prøvedagen, skal straks give Skovskolen besked telefonisk og pr. mail med en begrundelse for ikke at kunne deltage. Skovskolen kan kræve dokumentation evt. en lægeerklæring. Udebliver eleven uden at give meddelelse, tæller det som en prøve.

Ny prøve

Skovskolen sørger for, at prøven afvikles snarest muligt og i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf.

Særlige vilkår

Elever, der har brug for særlige prøvevilkår pga. fysiske eller psykiske udfordringer o.l., skal senest 2 uger inden prøven give underviseren og Skovskolen besked. Der kan fx være tale om oplæsning af tekst. Skovskolen skal sikre, at der ved tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Omprøve

Omprøve kan alene finde sted, hvis eleven ikke opnår mindst karakteren 02. Eleven har to forsøg. Hvis usædvanlige forhold gør sig gældende, kan Skovskolen tillade eleven at gå til prøve en tredje gang. 

Karaktergivning 

Det er elevens individuelle præstation, der er grundlaget for karakteren. Karakteren skal vise, i hvilken grad præstationen har vist opfyldelse af fagets mål – ud fra væsentlige mål og krav i faget. Besvarelsen skal være elevens egen selvstændige besvarelse. Der skal afgives en individuel karakter, hvis der evt. har medvirket flere elever ved prøven.

Meddelelse af karakteren 

Skal ske umiddelbart efter præstation. Hvis det ikke kan ske, meddeler Skovskolen en dato for, hvornår det sker.

Bedømmerne 

Der medvirker en underviser samt en ekstern censor.  Censor vil være en underviser fra en anden skole eller personer fra branchen. Det er underviseren, der forestår eksaminationen. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Bedømmerne skal gøre notater om præstation og karakterfastsættelse. Notaterne skal opbevares i et år.

Uregelmæssigheder

Uregelmæssigheder er hvis en elev skaffer sig uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave (snyd) eller udviser forstyrrende adfærd. Skovskolen kan i grove tilfælde vælge at bortvise eleven. Varigheden er bestemt af handlingens grovhed. Skovskolen kan give eleven en skriftlig advarsel om, at en gentagelse kan betyde varig bortvisning fra uddannelsen.

Klagemuligheder

Hvis en elev vil klage over en prøve, skal han/hun indsende en skriftlig og begrundet klage til Skovskolen. Det skal ske senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt eleven på sædvanlig måde. Eleven kan bede om at få en kopi af den stillede opgave og af sin besvarelse.

Eleven kan – inden en skriftlig klage indsendes til Skovskolen – vælge at bede underviseren om en samtale og evt. inddrage uddannelseslederen.

Klagen kan vedrøre:

• eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver o.l., samt deres forhold til uddannelsens mål og krav

• prøveforløbet

• bedømmelsen.

Klageforløb og frister

Når Skovskolen har modtaget elevens klage, skal skolen bede bedømmerne om en udtalelse. De har en frist på normalt 2 uger til at svare. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen.

Skovskolen sender udtalelserne til klageren, der kan give sine kommenterer inden for 1 uge. Afgørelsen er skriftlig og begrundet og kan være, at klageren:

• får tilbud om en ny prøve (omprøve) eller

• ikke får medhold. Det kræver, at bedømmerne er enige.

Skovskolen sender straks og senest 2 måneder efter modtagelse af klagen afgørelsen til eleven/klageren og bedømmerne.

Eleven kan klage over retlige spørgsmål i afgørelser truffet af bedømmerne, der har medvirket ved om-bedømmelse. Det skal ske senest 2 uger fra den dag, han har fået afgørelsen. Klagen indsendes til Skovskolen.

Eleven kan klage over retlige spørgsmål truffet af Skovskolen. Klagen kan indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Klagen skal indsendes til Skovskolen og være skriftlig. Skovskolen giver sin udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere med en frist på 1 uge. Dernæst sender Skovskolen klagen, sin udtalelse og klagerens evt. kommentar til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Styrelsen afgør sagen og informerer Skovskolen og klageren.

Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Se www.uvm.dk 

Faget består af to dele. På første del lærer du at vedligeholde udkørselsmaskiner efter fabrikantens anvisninger samt at køre træ ud af skoven og lave stakke efter gældende kriterier. På anden del lærer du at vedligeholde skovningsmaskiner efter fabrikantens anvisninger samt at fælde og oparbejde træer med en skovningsmaskine og placere effekterne efter gældende kriterier.

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan under opsyn efterse og foretage daglig vedligeholdelse af udkørselsmaskinen med tilhørende kran i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger
• Lærlingen kan foretage enkle vedligeholdelsesreparationer af hydrauliksystemet
• Lærlingen kan selvstændigt eller i samarbejde med andre planlægge skånsom udkørsel af opskåret træ med udkørselsmaskinen i henhold til gældende krav til sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø
• Lærlingen kan selvstændigt anvende skovbrugets udkørselsmaskiner til udkørsel af træ samt læsse og aflæsse med kranen uden at bringe maskinens stabilitet i fare i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø
• Lærlingen har kendskab til forskellige typer af olier og smøremidler og deres anvendelse
• Lærlingen kan beskrive grundlæggende principper for hydraulisk effekt-overførsel samt navn, opbygning og funktion på de enkelte komponenter i et hydrauliksystem
• Lærlingen kan redegøre for el-systemets opbygning og komponenter
• Lærlingen kan selvstændigt efterse og foretage almindelig vedligeholdelse af skovningsmaskiner, fældeudstyr m.m. i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger
• Lærlingen kan foretage mindre reparationer på el- og hydrauliksystemer på traktorer, maskiner og udstyr, som anvendes på en almindelig skovbrugsbedrift eller ved naturpleje
• Lærlingen kan efter udvisning skove træ med skovningsmaskine og opskære effekter med hensigtsmæssigt placering af effekterne i forhold til de efterfølgende arbejdsoperationer
• Lærlingen kan ved fastkørsel foretage bjergning af maskinen
• Lærlingen kan selvstændigt omstille maskinen til lovlig kørsel på offentlig vej
• Lærlingen kan indtaste/uploade data i skovningsmaskinens computer samt foretage nødvendige korrektioner i overensstemmelse med hugstinstruksen
• Lærlingen kan foretage maskinopmåling af uafkortet tømmer efter den danske certificeringsordning
• Lærlingen kan selvstændigt foretage fejlfinding ved hjælp af computeren og om muligt rette de opståede fejl
• Lærlingen har erhvervet certifikat i "Vejen som arbejdsplads"
• Lærlingen har et bredt kendskab til større specialmaskiner der anvendes i forbindelse med skov-og naturpleje
• Lærlingen kan formidle om egen faglighed samt reflektere over- og tilpasse egen formidling til en udvalgt målgruppe
• Lærlingen kan anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med maskinkørsel samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

På første del lærer lærlingen at:

• foretage daglig vedligeholdelse af maskinen bl.a. kontrol af væsker, smøre kranen o.l.
• presse koblinger og skifte en hydraulikslange
• køre træ ud af skoven på en effektiv og skånsom måde
• operere i PEFC eller FSC certificerede skove.

På anden del lærer lærlingen at:

• køre og fælde og oparbejde træer med en skovningsmaskine
• vedligeholde og kalibrere en skovningsmaskine
• planlægge skovning og vurdere terrænets egnethed for maskinskovning
• modtage og afsende digitale informationer vedrørende skovningen
• arbejde med Stanfordstandarden.

På anden del arbejdes der skiftevis på skovningsmaskinen og en udkørselsmaskine, da det i begyndelsen ikke er muligt at holde den fornødne koncentration på skovningsmaskinen i lange perioder. Lærlingene lærer desuden på egen krop, hvor vigtigt det er at lægge de fældede træer/effekter på rette måde for at forberede udkørslen. Der arbejdes virkelighedsnært, hvilket vil sige i et forskudt toholdsskift, hvor lærlingene løbende afløser hinanden i maskinerne.

Undervisningen er tilrettelagt med korte teoripas, som afveksles med praktiske øvelser både i simulator og i maskiner. De mange praktiske opgaver lader hurtigt den enkelte lærlings forudsætninger og motivation vise sig i resultatet. Underviseren sørger for at give den enkelte lærling øvelser og opgaver svarende til lærlingens niveau. Da alle maskiner er forskellige, gør vi desuden aktivt brug af makkeroplæring, for at fremme læring. I skoven er underviseren altid i radiokontakt med lærlingene og kan give en hurtig og tydelig feedback.

Lærlingene har i hele forløbet, døgnet rundt, adgang til at køre simulator, hvilket giver dem mulighed for at arbejde ud over den givne time norm, hvis de har den fornødne motivation og lyst til læring. Simulatoren er programmeret, så der er en progression i sværhedsgraden svarende til den enkeltes kapacitet. Alle data gemmes i simulatoren, og underviseren kan dermed evaluere lærlings fremskridt.

Evaluering og bedømmelse

Efter endt forløb giver instruktøren en personlig tilbagemelding til hver lærling, om hvad han/hun har præsteret og eventuelt kunne have nytte af at arbejde med fremadrettet. Underviseren ser efter tegn på læring ud fra, hvor aktivt lærlingene deltager i undervisningen. Det kan fx være:

• Lærlingens interesse for maskiner og teknik?
• Lærlingens lyst, evner og flair for arbejdet med maskinen?
• Om lærlingen kan køre, læsse og aflæsse træ efter gældende specifikationer?
• Er lærlingen i stand til at modtage og råd og vejledning og efterfølgende gennemføre opgaven tilfredsstillende?
• Er lærlingen, under læsning og aflæsning, i stand til at arbejde med flere kranfunktioner samtidig?
• Kan lærlingen køre maskinen uden at skade den tilbageværende bevoksning?

Faget bedømmes ved afslutning med en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Den afsluttende bedømmelse er en samlet vurdering af lærlingens deltagelse i faget og demonstration af opnået viden/færdigheder på følgende områder:

• Hvordan lærlingen har præsteret i simulatoren
• Hvordan lærlingen har præsteret i maskinen – præcision i kranarbejdet, effektplacering, bunkelægningen, kørsel generelt, planlægning af arbejdet og vedligeholdelses-/ordenssans
• Kranarbejdet i praksis
• Bunkelægning i praksis
• Kørsel i terræn.

Med engelsk niveau F har lærlingen kendskab til og kan benytte fagudtryk på engelsk, så de kan forstå og gøre sig forståelige på engelsk for udenlandske kolleger. Desuden har de tilegnet sig redskaber, så de kan finde information på engelsksprogede hjemmesider og i relevante fagtekster. Endvidere kan de skrive på engelsk i form af for eksempel ansøgninger og beskeder på e-mail og SMS.

Mål for undervisningen

Efter dette kan lærlingen:

Kommunikation:

• på grundlæggende niveau forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte afgrænsede emner
• på grundlæggende niveau forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte afgrænsede emner
• udtrykke sig mundtligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner
• mundtligt præsentere hovedindholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper.
• referere og præsentere et forberedt stofområde
• deltage med enkle sproglige udtryk i samtaler om udvalgte og afgrænsede emner
• udtrykke sig skriftligt med en vis præcision og i et enkelt og sammenhængende sprog tilpasset udvalgte emner
• anvende og bearbejde viden og informationer skriftligt inden for udvalgte afgrænsede emner, tekster og situationer.

Kommunikationsstrategier:

• afprøve og anvende enkle lytte- og læsestrategier hensigtsmæssigt i forhold til teksttype, situation og formål

Sprogbrug/sprogtilegnelse:

• på grundlæggende niveau anvende et tilstrækkeligt præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner
• udtale fremmedsproget klart, tydeligt og forståeligt med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer
• tale og skrive fremmedsproget så centrale grammatiske regler med betydning for
• hensigtsmæssig kommunikation følge
• anvende grundlæggende regler for opbygning af tekster med sans for struktur og sammenhæng inden for relevante, tekster og medier i erhverv, uddannelse, samfund og personlige og almene forhold.

Kultur- og samfundsforhold:

• opnå og anvende grundlæggende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge
• drage sammenligninger og genkende enkle forskelle mellem egen kultur og andres kultur
• identificere grundlæggende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel
• anvende multimodale medier, til at kommunikere mundtligt og skriftligt
• afprøve og anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer
• afprøve og anvende skrivestrategier efter skriveformål, herunder afprøve og anvende viden om skriveprocessens faser
• afprøve og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion
• afprøve og anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

I engelsk undervisningen arbejder vi overvejende med det tekniske engelsk, der er relevant for Skov- og naturteknikere. På denne måde øges lærlingenes evne til at tale engelsk med fagfæller, der ikke taler dansk. Vi øver også at søge og forstå fagligt relevant information på engelsk.

I timerne taler vi som udgangspunkt engelsk hele tiden, og vi arbejder med autentisk materiale på engelsk (tekster, hjemmesider og filmklip), der så vidt muligt handler om skovbrugsfaglige emner. Undervisningen foregår både indenfor, udenfor og i værkstedet, hvor vi bruger kroppen og sanserne til indlæringen. Undervisningen tilrettelægges så lærlingene er mest muligt aktive og tager ansvar for egen læring. I løbet af undervisningsforløbet bliver det mere og mere naturligt for dem at kommunikere på engelsk.

Vi arbejder med det engelske sprog på mange forskellige måder og med fokus på, at den enkelte lærling får trænet og forbedret sine engelske kundskaber mest muligt. Dette giver også den bedste forberedelse til eksamen.

Evaluering og bedømmelse

Den første dag i undervisningen testes lærlingene, så undervisningen kan tilrettelægges efter deres niveau.

I løbet af undervisningen evaluerer læreren løbende lærlingene ved blandt andet at lytte til den mundtlige præsentation samt se på, hvordan de forskellige opgaver løses.

Lærlingene skal mod slutningen af undervisningsforløbet arbejdet med et selvvalgt emne, der helst skal ligge inden for uddannelsens fagområder og indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig præsentation. Før de kan indstilles til eksamen, skal de have godkendt deres oplæg til deres personlige emneopgave.

Eksamen starter med, at lærlingen trækker et ukendt spørgsmål, der skal forberedes, før eksaminationen starter. Trækningen af spørgsmålet og forberedelse tager ca. 30 minutter. Selve eksaminationen, inklusive votering og at karakteren gives, tager også 30 minutter. Eksaminationen starter med, at lærlingen gennemgår trækspørgsmålet og derefter præsenter sit. Eksaminator og censor vil undervejs stille spørgsmål og engagere i samtalen på engelsk. Bedømmelsesgrundlaget er, hvor godt lærlingen opfylder udvalgte målpinde på grundlag af præstationen til eksamen.

Alle lærlinge får en standpunktskarakter efter 7 trin skalaen, der gives på grundlag af det valgte niveaus målpinde.

Faget består af to dele. På første del lærer du at anvende udstyr og metoder til erhvervsmæssig beskæringsklatring på en sikker og forsvarlig måde. Du lærer at planlægge og udføre en beskæringsopgave i mellemstore løv- og nåletræer uden anvendelse af motorsav. På anden del fortsætter din oplæring i erhvervsmæssig træklatring med beskæringsopgaver og fældning fra toppen i mindre løv - og nåletræ (16-18m) under anvendelse af hånd og motorsav. Du lærer desuden lærer at udføre opgaven i bynære omgivelser efter gældende regler og lovgivning. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået, og lærlingen kan:

• udføre korrekt beskæring i forhold til risikovurdering af det aktuelle træ samt dets biologi, forsvarsmekanismer og livscyklus
• udføre sikkerhedsmæssig og biologisk forsvarlig træklatring
• vælge sikkerhedsmæssigt forsvarligt udstyr og metode til den aktuelle opgave
• udføre forskellige klatreteknikker og beskæringsteknikker i henhold til gældende krav og sikkerhed
• planlægge og udføre beskæring og topkapning af større træer med anvendelse af motorsav
• vælge og vedligeholde relevant og sikkerhedsmæssigt forsvarligt udstyr til den aktuelle opgave, samt udføre visuel sikkerhedskontrol
• bjærge nødstedt klatrer
• deltage i tilrettelæggelsen af indtrækning af større træer, herunder inddrage viden om trækkraftbehov og sikkerhed.
• redegøre for valg af hensigtsmæssigt udstyr og dimensionering af nødvendige savsnit i forbindelse med indtrækning af træer
• deltage i arbejdsopgave med indtrækning af vanskelige træer ved hjælp af håndspil og/eller traktorspil i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø
• erhvervet certifikat i "Vejen som arbejdsplads"
• vælge det relevante og nødvendige udstyr til arbejdet med nedfiring af mindre effekter fra træer
• foretage beregninger i forhold til dimensionering af tovværk, fittings og forankringspunkter
• foretage nedfiring af grene- og stammedele fra træer, på en en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde
• formidle om egen faglighed samt reflektere over- og tilpasse egen formidling til en udvalgt målgruppe
• udføre arbejdet som jordmand
• anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med erhvervsmæssig træklatring og beskæring samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

På første del er der følgende læringsmål:

Knob og stik

• Du skal kunne demonstrere nye relevante knob og stik for underviserne.
• Du skal have viden om anvendelsesområder, fordele og ulemper ved de forskellige knob.

Udstyr

• Du kan vælge og tilpasse relevant og personligt udstyr til en given opgave.
• Du kan udføre dagligt eftersyn og vedligeholde af udstyr til erhvervsmæssig træklatring og nedfiring, svarende til teksten i Skovskolens kompendier Erhvervsmæssig træklatring og Nedfiring af effekter.

Risikovurdering

• Du erhverver certifikatet ”Vejen som arbejdsplads”.
• Du skal kunne definere, etablere og arbejde sikkert med sikkerheds- og dropzone.

Arbejdsklatring

• Du skal med anvendelse af klatreline, motorsav (håndsav til mindre grene), sporer og mastegjord m/wirekerne:
• fælde mindst et mindre nåle- og eller løvtræ fra toppen.
• demonstrere at du kan fælde træet i sikkerhedsmæssigt forsvarlige stykker. Det tilstræbes at første snit ikke har en diameter på mere end 10 cm.
• Du skal udføre beskæringsklatring uden sporer med motorsav.
• Du skal kunne udføre jordmandsarbejde
• Du skal, i samarbejde med din jordmand m/k, kunne udføre simpel nedfiring af mindre effekter med en maks. vægt på 15 kg.

Betjening af motorsav

• Du skal under almindelige forhold kunne håndtere motorsaven på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde i forhold til din arbejdsposition.
• Du skal kunne vælge og udføre de korrekte snit-typer til den givne arbejdsopgave.

Redning af nødstedt klatrer

• Du skal gennemføre mindst 2 forskellige krone redninger fra en højde af 4-5 meter.
• Du skal gennemføre mindst en redning fra bar stamme med sporer, ligeledes fra en højde af 4-5 meter.

Praktiske færdigheder

• Du skal selvstændigt vise de praktiske færdigheder med rimelig grad af overskud, både fysisk og psykisk. 

På anden del vedligeholdes indlærte færdigheder fra første del og suppleres med:

Risikovurdering

• Du skal, inden arbejdet påbegyndes, kunne udfærdige en skriftlig risikovurdering for den samlede opgave jfr. AT 2.4.3-1, gældende beredskabsplaner samt Branchevejledning for Erhvervsmæssig Træklatring.
• Du skal, inden klatring påbegyndes, som minimum kunne udføre en visuel risikovurdering af træet.

Arbejdsklatring

• Du skal med anvendelse af klatreline, motorsav, sporer og mastegjord m/wirekerne:
• Kunne udføre fældning af større nåle- og løvtræ fra toppen
• Kunne udføre fældning i sikkerhedsmæssigt forsvarlige stykker. Det tilstræbes at toppens fældesnit ikke har en diameter på mere end 10 cm.
• Kunne udføre beskæring af større løvtræ med motorsav uden anvendelse af sporer. 

Nedfiring

• Du kan vælge det relevante og nødvendige udstyr til arbejdet med nedfiring af effekter fra træer.
• Du kan foretage beregninger i forhold til dimensionering af tovværk, fittings og forankringspunkter.
• Du kan opsætte kunstige ankerpunkter og anvende relevante friktionsbremser.
• Du kan foretage nedfiring af grene- og stammedele fra træer, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
• Du kan, i samarbejde med din jordmand m/k, udføre nedfiring af effekter med en vægt på maks. 80 – 100 kg. 

Indtrækning

• Du kan deltage i tilrettelæggelsen af indtrækning af større træer, herunder inddrage viden om trækkraftbehov og sikkerhed.
• Du kan redegøre for valg af hensigtsmæssigt udstyr og dimensionering af nødvendige savsnit i forbindelse med indtrækning af træer
• Du kan deltage i arbejdsopgave med indtrækning af vanskelige træer ved hjælp af håndspil og/eller traktorspil i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Evaluering og bedømmelse

Hver dag har sit mål. Lærlingen vurderes og evalueres løbende gennem forløbet, så standpunkt i forhold til læringsmålenes opnåelse er bekendt for denne. Opnås læringsmålene med væsentlige mangler, vil lærlingen ikke kunne bestå. Dette forhold gøres, efter intern evaluering af lærlingen mellem underviserne, klart for lærlingen løbende inden fagets afslutning.

Der er en skriftlig prøve i ”Vejen som arbejdsplads”. 

Faget bedømmes med en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.

Undervisningen består af mindre formidlingsøvelser, natursynsdiskussioner, adgangsregler for publikum i naturen, konflikthåndtering samt meningsdannende diskussioner. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag kan lærlingen:

• genkende forskellige eksempler på natursyn
• redegøre for værdien i god publikums- og kundekontakt
• formidle omkring eget arbejde/arbejdsområder i skoven
• informere om love og regler ved publikumsfærdsel i skov og natur
• anvende viden om konflikthåndtering ved kontakt til forskellige brugergrupper i skov- og natur
• redgøre for mindre publikumsfaciliteters formål og betydning for skovens gæster, eksempelvis skilte, kasser til naturfoldere og naturlegepladser
• identificere udvalgte naturområders sårbarhed overfor rekreativ udnyttelse af publikum
• redegøre for befolkningens overordnede brugsmønstre i forhold til skov og natur. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Det drejer sig om dit forhold til naturen, og om hvem/hvad vi har naturen for, og du bliver udfordret i forhold til egne holdninger og formidling af disse igennem diskussioner og øvelser. Formålet med faget er nemlig, at vi som medarbejdere i det grønne fag møder publikum. Et publikum, der måske har en mening eller spørgsmål til vores arbejde. Dette møde skal vi have det bedste ud af, så derfor øver vi formidlingsteknikker og konflikthåndtering. 

Undervisningen er opdelt i en række grunddele:

Natursynsdebat og forståelse af eget natursyn, særligt i relation til andres natursyn

Gennemgang af forskellige natursyn og via øvelser og debatter udfordre den enkeltes natursyn, så man er bevidst om eget ståsted, og så man kan anerkende, at andre kan have et andet syn på sagen.

Formidling om adgangsregler i naturen og debat om denne

Et emne om adgangsregler fx ”færdsel i skove”tages op i små grupper og undersøges, inden det formidles til resten af klassen ved fortælling, måske krydret med billeder, tegninger eller et skuespil. Typisk rundes emnet af med en debat, hvor klassen spørger ind og underviser supplerer.

Danskernes brug af naturen

Der tages udgangspunkt i den store undersøgelse om danskernes brug af naturen. Klassen deles i mindre hold og får et sæt billeder af natur fra undersøgelsen, som de skal rangordne efter, hvilket natursceneri de bedste kan lide rent følelsesmæssigt. Resultatet bruges til debat og sammenligning indbyrdes i klassen og med det øvrige samfund.

Formidling af valgfrit emne

Hver lærling vælger et eget (valgfrit) emne, som han/hun forbereder til fremlæggelse for klassen. Underviser og klassen giver positiv feedback for fremlæggelsen.

Øvelse i konflikthåndtering

Rollespil om konflikter i skoven. Klassen deles i mindre hold af 4-6 stykker. Holdet får to poser med ud til ugeneret sted. I poserne er roller som lærlingene trækker, og spillet går i gang.

Gåtur i den nære natur/skov

Se på, hvad der gøres for publikum mht. faciliteter samt konsekvenserne ved disses brug og sliddet på naturen. For at få en god debat om publikums færdsel i skoven og konsekvenser ved at have for mange skovgæster på samme sted, går vi en tur i nabolaget og ser på skilte, borde, stier, skrald (mv.) samt ikke mindst slitage. Hvad kan gøres og er der dyr/planter, der lider ved færdsel. Undervejs debatteres og synspunkter udfordres. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen og forståelse for faglig formidling.

Du instrueres og trænes i at konstruere, opsætte og vedligeholde enkle konstruktioner til brug i friluftssammenhænge. Faciliteter kan være bålpladser, mindre sheltere, broer, platforme, faldlåger, bord/bænk og lignende. Der arbejdes med løsningsmodeller, der på en gang er sikre/effektive og samtidig fremtræder i æstetisk sammenhæng med omgivelserne. Der arbejdes med bedste valg af værktøj og bedste valg af materialer til de givne produkter. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan opsætte og vedligeholde faciliteter til friluftsliv, eksempelvis shelters og bålpladser, hængebroer, platforme m.v.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Lærlingen får indsigt i, hvordan der nås frem til det bedste arbejdsforløb og i sidste ende produkt. Der er fokus på procesorienteret samarbejde. Der arbejdes med plantegning og lette geometriske beregninger. Lærlingen skal have indsigt i at træffe de rette valg til generelle materialer, der arbejdes med under forløbet. Lærlingen lærer at bruge det rette værktøj til det enkelte produkt. Ligeledes er der fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Undervisningen foregår i værksted og udendørs, så værktøj og materialer er tilgængelige under introduktionen og under resten af forløbet. 

Underviser beskriver og fortæller om indhold, målsætning og forventninger til faget. Den enkeltes faglige niveau klarlægges fra start, så den differentierede undervisningsform kan bruges aktivt. Ligeledes sammensættes lærlingene i arbejdshold, der tager udgangspunkt den enkeltes faglige niveau, så den erfarne kan støtte den mindre erfarne. Underviseren er under hele forløbet støttende og sørger for at give løbende feedback, så det bedst mulige resultat opnås. 

Udgangspunktet for forløbets projekter er på forhånd tilrettelagt af underviser, hvor lærlingene inddrages i planlægningen af det endelige undervisningsforløb. Der arbejdes med så mange faglige elementer, at det giver tilstrækkelig viden inden for det faglige område. Hver undervisningsdag afsluttes med opsamling/evaluering af den forgangne dag samt en plan for den kommende. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingen evalueres løbende i undervisningsforløbet, hvor kravene til at bestå er, at lærlingen udviser tilstrækkelig med engagement, færdigheder og effektivitet samt viden om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået.

I dette fag lærer du at lave opmålinger og registreringer med GPS samt at indtegne og beregne data på et kort, så du ud fra dette kan lave et kort. Du lærer også at anvende GIS til at analysere og præsentere geografisk information og fremstille kort. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan indtegne, måle enheder og udskrive kort med målestok i GIS
• Lærlingen kan planlægge opmåling med GPS og foretage opmålinger til forskellige formål indenfor det område, der specialiseres i, eksempelvis ruter til friluftsliv, kørespor til skovningsmaskiner og lign.
• Lærlingen kan fremstille kort til brug inden for specialet: Publikumskort med ruter, skovkort med beplantninger eller kort til drivjagter.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Undervisningen gennemgår, hvordan du anvender GIS og GPS til at opmåle og fremstille kort. Det kan fx være skovkort, publikumskort eller kort til drivjagt. 

Du får forståelse for kortlære, så du ved, hvad et kort skal indeholde, hvordan kortet skal vendes i forhold til nord og syd, hvordan måleforhold bruges og hvordan forskellige naturtyper markeres. 

Du lærer at bruge GPS til at registrere positioner ved hjælp fra satellitter og bruge disse data til kortlægning, så du fx kan lave opmålinger af forskellige naturområder. 

Desuden lærer du at bruge online GIS-programmer til at analysere dine registreringer med GPS’en og til, hvordan data kan fortolkes og præsenteres på kort. Du lærer også, hvordan du bruger GIS data om naturtyper, arealtyper og fredningszoner til planlægning af arbejdet. QGIS anvendes som det primære arbejdssystem, så du får godt kendskab til hvordan det kan bruges, og så du vil kunne overføre denne viden i brugen af andre GIS-systemer. 

Slutproduktet er et skovkort, hvor du indtegner et kort. Det kan fx være et oplevelseskort til publikum, hvor ruten indtegnes. 

Undervisning er en blanding af teori og øvelser. Hovedvægten er på den praktiske brug af GIS og GPS, så du ved, hvordan de bruges i praksis og så du selv kan fremstille kort. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingen evalueres løbende i undervisningsforløbet og får feedback i forhold til undervisningens mål. Faget afsluttes med en skriftlig aflevering i form af et skovkort og vurdering af dette. 

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået.

I dette fag instrueres og trænes lærlingene i at bruge det forskellige værktøj i den rette sammenhæng. Der er en gennemgang af de relevante værktøjstyper og herunder afklaring af den enkelte lærlings erfaringsgrundlag. Der bygges forskellige konstruktioner i træ, så de enkelte værktøjer og tekniker bliver anvendt. Eksempelvis kan der bygges skydetårn, bord-bænkesæt, faldlåge, konstruktion med tap- og bladsamling. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan anvende almindelige typer af hånd- og elværktøj på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde
• Lærlingen har kendskab til gældende lovgivning ved brug af elværktøj
• Lærlingen kan udføre simple trækonstruktioner.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Der bygges konstruktioner i træ, så lærlingen lærer:

• at lave en arbejdstegning/-plan ved at anvende geometri i let grad samt bruge relevante optegnings- og måleredskaber
• at optegne de ønskede streger/mål på træemnerne
• at eksempelvis save efter den optegnede streg med hånd- /el-sav, eventuelt bore for, hvor der skal anvendes skruer og lave gearingssamlinger osv.
• at samle en konstruktion på teknisk og æstetisk forsvarlig vis. 

Undervisningen foregår i værkstedet, så værktøj og materialer er tilgængelig under introduktionen og resten af forløbet. I udgangspunktet er forløbets projekter tilrettelagt på forhånd af underviser, så der arbejdes med så mange faglige elementer, at det giver tilstrækkelig viden inden for det faglige område. Udover mindre konstruktioner arbejdes der også med tap- og bladsamlinger i kraftigere tømmer. 

Der undervises i at udføre arbejdet rationelt og i samarbejde med andre. Den enkelte lærlings faglige niveau klarlægges fra start, så undervisningen kan differentieres ved at sammensætte lærlingene i arbejdshold, der tager udgangspunkt den enkeltes faglige niveau, hvor den erfarne lærling kan støtte den mindre erfarne lærling. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingen evalueres løbende i undervisningsforløbet, og underviseren er under hele forløbet støttende og sørger for at give løbende feedback, således det bedst mulige resultat opnås.

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået ud fra, om lærlingen udviser tilstrækkelig engagement, færdigheder og effektivitet, samt viden om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Du får indblik i den proces, det er at starte sin egen virksomhed. Du undervises i de lovmæssige krav og bestemmelser, som knytter sig til oprettelsen af de mest almindelige danske virksomhedsformer. 

Du lærer at opstille de budgetter, som er nødvendige for opstart af virksomheden, en god økonomistyring samt at udføre enkle analyser omkring markedssituation i forhold til egen formåen. 

Du undervises også i brug af internettet som markedsføringsplatform, herunder fordele og ulemper ved brug af sociale medier. Afsluttende lærer du at samle disse informationer i en forretningsplan. Forretningsplanen afleveres skriftligt ved forløbets afslutning. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen har kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet
• Lærlingen kan gøre rede for etableringsforhold, erhvervsstrukturen og virksomhedens organisatoriske struktur
• Lærlingen har kendskab til betydningen af løbende forandringer, innovationsprocesser og motivationsfaktorer der fremmer innovation. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Først introduceres begrebet ”Forretningsplan”. Underviser fremlægger eksempler på forretningsplaner, som overholder de krav, som dels stilles i forbindelse med undervisningsforløbet, men også med de krav et pengeinstitut vil stille. 

Underviser gennemgår begrebet innovation og det at være iværksætter. De to begreber sammenkædes med det at være selvstændig erhvervsdrivende. Fordele og ulemper ved egen virksomhed gennemgås gennem dialog med klassen med udgangspunkt i deres kendskab til den virksomhed, hvor de er lærlinge. I forbindelse med gennemgangen vises eksempler på interviews med kendte iværksættere, her diskuteres med holdet dets kendskab til disses virksomhed, og deres fremgang eller mangel på samme. 

De forskellige forretningsmodeller (personlig ejet virksomhed, APS, I/S, A/S m. fl.) gennemgås, med diskussion om fordele og ulemper. Lærlingene deles op i hold efter eget ønske, holdene skal herefter vælge et forretningsområde og en forretningsmodel. Hver dag gennemgås de enkelte dele af forretningsplanen, hvorefter lærlingene arbejder selvstændigt med delemnet. Underviser er ”på kald” som konsulent, og støtter lærlingene, efterhånden som problemer viser sig. Der samles hver morgen og middag kort op på fremgang med forretningsplanen for de enkelte hold. 

Forholdene ved virksomheds manglende indtjening og evt. konkurs og ophør gennemgås, herunder afvikling af aktiver samt forhold ved gældssætning og –sanering.

Udviklingen af den enkelte gruppes forretningsplan gennemgås løbende, herunder tilpasning af budgetter og målsætning. 

Emner i undervisningen:

Analyse:

• Lærlingen kan udføre en SWOT -analyse med sin egen virksomhedsidé som udgangspunkt. 

Virksomhedsformer:

• Lærlingen kan redegøre for de mest almindelige virksomhedsformer i Danmark, herunder vilkårene for deres etablering, daglige drift, samt forhold ved virksomhedernes ophør. 

Finansiering:

• Lærlingen kan redegøre for den nødvendige finansiering før en virksomheds opstart
• Lærlingen kan redegøre for finansieringsmuligheder, herunder bank- og familielån. 

Budgetter:

• Lærlingen kan oprette et etableringsbudget.
• Lærlingen kan udregne den nødvendige indtjening inklusive sociale omkostninger for en selvstændig erhvervsdrivende.
• Lærlingen kan oprette og analysere et driftsbudget, udformet som et årsregnskab. 

Markedsføring:

• Lærlingen har forståelse for de grundlæggende markedsføringsmekanismer.
• Lærlingen kender de grundlæggende regler for annoncering, deres muligheder og begrænsninger.
• Lærlingen har kendskab til opbygning af en enkel hjemmeside, samt hvordan man færdes som selvstændig erhvervsdrivende på de sociale medier. 

Regnskab og bogføring:

• Lærlingen har forståelse for begreberne overskud, underskud, moms og skat.
• Lærlingen kan udregne dækningsgrad og –procent. 

Aftaler og betalingsvilkår:

• Lærlingen har kendskab til betingelserne i forbindelse med aftaler og tilbud.
• Lærlingen kan udfærdige et tilbud til en kunde.
• Lærlingen kan med baggrund i et tilbud, udfærdige en faktura. 

Virksomhedsplan:

• Lærlingen kan udarbejde en forretningsplan for en mindre virksomhed, gældende for et år fra opstart. 

Evaluering og bedømmelse

Underviseren ser efter tegn på læring ud fra, om lærlingen er i stand til at aflevere en færdig forretningsplan, som indeholder:

• SWOT-analyse
• Begrundelse for valg af forretningsmodel
• Etableringsbudget
• Driftsbudget, udformet som et driftsregnskab
• Tilbud til kunde
• Faktura på udført arbejde

Den afsluttende bedømmelse gives på baggrund af den afleverede forretningsplan som en samlet vurdering af lærlingens deltagelse og demonstration af opnået viden/færdigheder i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen. Der tages ikke højde for stave- og formuleringsfejl i bedømmelsen. I det omfang det er muligt, og hvis lærlingene ønsker det, gennemgås forretningsplanerne med de enkelte hold, efter de er bedømt. 

Lærlingene får en karakter efter 7-trinsskalaen ved afslutningen af faget.

Jagtteknik og jægerhåndværk er to ugers overvejende praktisk undervisning, hvor du indføres i konstruktion af skydetårne og stige samt deres lovgivning og anvendelse. Endvidere undervises der i brug af fælder, bygning af disse samt etik og moral omkring brug af fælder. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag kan lærlingen:

• konstruere krage-, skade- og rævefælder, samt redegøre for lovgivningen
• konstruere skydetårne og stiger, samt redegøre for lovgivningen
• planlægge jagt-, regulerings- og vildtafværgningsteknikker
• identificere de almindeligt anvendte jagtvåben og deres anvendelse
• redegøre for de enkelte jagtformers udførelse
• redegøre for valg af hundetype i forhold til behov samt redegøre for jagthundes røgt og pleje
• behandle nedlagt vildt. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Du lærer at bygge skydetårne og stiger samt de mest gængse rovdyrfælder og hvordan de anvendes etisk korrekt og lovligt. Du kan erkende problemer med skadevoldende vildt, artsbestemme arten, der forårsager skade, og lave en plan for regulering. Du er i stand til at forlægge (grovpartere) klovbærende vildt på jægermæssig korrekt vis. Desuden er du våbenkyndig og kan differentiere våbentyper til jagt, vedligeholde disse korrekt og lave simplere fejlfinding og eventuelt udbedre disse fejl. Med kendskab til alle klassiske jagtformer og forskellene derpå kan du deltage i planlægning og afholdelse af jagt. 

Faget er overvejende praktisk relateret, og undervisningen planlægges i videst mulige omfang udendørs (skove, vildtremisen, det levende hegn). Praktikken understøttes af solide teoretiske oplæg og cases suppleret med små film, præsentationer etc. 

Der skabes et behageligt undervisningsmiljø med et fælles mål om at blive dygtig til faget. Der lægges vægt på, at rollen som biotop- og vildtplejer byder på livslang læring om naturen og vildtete samt dets pleje. Der arbejdes derfor også emner som etik, etikette, personlig fremtoning, evnen til at tale til en forsamling (jagtparole, jagtparade). 

Underviseren går altid i eksemplets spor og viser lærlingene gennem egen kunnen og ved inddragelse af egne erfaringer, hvordan tingene kan gøres. Underviseren strukturerer det enkelte undervisningsforløb så der sker en optimal og kontinuerlig indlæring, med særlig fokus på praktisk opgaveløsning. 

Lærlingen er selv ansvarlig for egen læring med støtte fra underviser og klassekammerater. Er der fravær er det op til den enkelte lærling at indhente det forsømte. Lærlingene inddrages i undervisning som undervisere for hinanden, som planlæggere af ekskursioner mv. Underviser opnår derfor tidligt kendskab til den enkelte lærlings forudsætninger, ressourcer og motivation og vil støtte og motivere den enkelte til at blive så dygtig som muligt. Dette gøres ved, at underviseren giver hurtig og tydelig feedback i den enkelte undervisningssituation, og at underviseren indgår i en mundtlig evaluering med lærlingene efter endt undervisningsforløb. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået baseret på underviserens evaluering af lærlingens aktive deltagelse i forløbet og forståelse for faget.

Lærlingene lærer grundlæggende kørsel med traktorer og at vedligeholde og til- og frakoble traktorredskaber. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan anvende almindeligt håndværktøj og værkstedsudstyr
• Lærlingen kan anvende instruktionsbøger til almindeligt anvendte maskiner i forbindelse med daglig vedligeholdelse og anvendelse af den pågældende maskine
• Lærlingen kan foretage daglig eftersyn, vedligeholde og anvende traktorer samt maskiner og udstyr med relevans for specialet
• Lærlingen kan tilkoble og betjene redskaber både med og uden hydrauliksystemer
• Lærlingen har kendskab til forskellige typer af motorer, transmissioner og olier
• Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø i forbindelse med værkstedsarbejde. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Undervisningen er tilrettelagt med korte teoripas som afveksles med praktiske øvelser. Opgaverne i faget er praktiske, og derfor vil den enkelte lærlings forudsætninger og motivation hurtigt vise sig i resultatet. Underviseren sørger for at give den enkelte lærling øvelser og opgaver svarende til dennes niveau. 

Da alle maskiner er forskellige, gør vi også aktivt brug af makkeroplæring for at fremme læring. I skoven er underviseren altid i radiokontakt med lærlingene og kan give en hurtig og tydelig feedback.

• Lærlingene lærer, ved hjælp af brugermanualen, at foretage daglig vedligeholdelse af maskinen bl.a. at skifte olie og smøre maskinen
• Lærlingene lærer at starte og køre en traktor på vej og i lettere terræn
• Lærlingene lærer at til- og frakoble diverse traktorredskaber, der anvendes inden for skovbruget.

Evaluering og bedømmelse

Efter endt forløb, giver underviser en personlig tilbagemelding til hver lærling, om hvad han/hun har præsteret. Underviseren ser efter tegn på læring ud fra hvor aktivt lærlingene deltager i undervisningens elementer.

Det kan fx være lærlingens interesse for maskiner og teknik:

• Har lærlingen lyst, evner og flair for arbejdet med maskinen?
• Kan lærlingen kan starte en traktor?
• Kan lærlingen til- og frakoble traktorredskaber efter fabrikantens specifikationer og derefter anvende udstyret?
• Er lærlingen er i stand til at modtage råd og vejledning, og efterfølgende gennemføre opgaven tilfredsstillende?

Den afsluttende bedømmelse er en samlet vurdering af lærlingens deltagelse og demonstration af opnået viden/færdigheder på følgende områder:

• Hvordan har lærlingen præsteret i værkstedet?
• Kan lærlingen til- og frakoble redskaber?
• Hvordan har lærlingen præsteret på maskinen? Kørsel generelt, vedligeholdelse og ordenssans

Faget bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen ved afslutningen af faget.

Du får viden om kravene, der stilles til maskinførere, der skal køre på Naturstyrelsens skovcertificerede arealer (FSC, PEFC). 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan ved maskinfærdsel på FSC og PEFC certificerede arealer tage hensyn til nøglebiotoper, kulturminder og foryngelse samt reducere skader på miljøet
• Lærlingen kan færdes og navigere hensigtsmæssigt på certificerede skov- og naturarealer
• Lærlingen har viden om begrænsninger og retningslinjer for færdsel med maskiner i relation til forskellige dyrkningssystemer og arealtyper. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Du lærer at færdes og navigere hensigtsmæssigt med maskiner i certificerede skovenheder og skove dyrket efter naturnære principper. Du får viden om begrænsninger og retningslinjer for færdsel med maskiner i relation til forskellige dyrkningssystemer og arealtyper. Desuden kan du ved færdsel med maskiner på FSC og PEFC certificerede arealer tage hensyn til nøglebiotoper, kulturminder og foryngelse samt reducere skader på miljøet. 

Du bliver undervist i maskinførerens kompetencer i konverteringsprocessen, hugstanvisninger, Naturstyrelsens regionale hugstmodeller, øvelseshugst, kvalitetskontrol og operativt samarbejde. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået baseret på underviserens evaluering af lærlingens indsats og engagement samt fagets afslutning med en skriftlig prøve, hvor 85 % af svarene skal være korrekte.

Vi arbejder med matematikken fra Skov- og naturteknikerfaget. Det betyder, at matematikundervisningen er praksisnær, og at vi arbejder både indenfor og udenfor i timerne. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag kan lærlingen:

• foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund (modelleringskompetence)
• genkende matematikken i praktiske situationer (tankegangs- og repræsentationskompetence)
• anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt anvende og omforme enkle formeludtryk (symbolkompetence)
• gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder (kommunikationskompetence)
• anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence).

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

På matematik F undervises der i kernestof og geometri med disse emner:

Kernestof:

• Almindelige regneoperationer med tal- og formeludtryk
• Regningsarternes hierarki
• Procentregning
• Mål og vægt
• Forholdsregning
• Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler

Geometri:

• Enkle plangeometriske figurer (cirkel, trekant og firkant)
• Enkle rumlige figurer (cylinder og prisme)
• Målestoksforhold
• Pythagoras’ læresætning
• Trigonometri i retvinklede trekanter

Matematikundervisningen er tilrettelagt, så den tager udgangspunkt i tre emner:

• Stående vedmasse enkelttræ/ indtrækning
• Stående vedmasse bevoksning
• Sprøjteregning

Kernestof og geometri er indlejret i disse emner. Lærlingene starter med at lære grundbegreber og formler, som de løbende går ud og anvender på egne opmålinger. Efterhånden opnår de kompetence til at anvende de forskellige begreber og formler, der skal til for at løse den større opgave, der udgør et ’emne’.  De mange praktiske opgaver gør det klart for lærlingene, at matematikken er praktisk anvendelig og nødvendig for at kunne løse de opgaver, de får som skov- og naturteknikere. 

For eksempel er emnet ’Indtrækning’ bygget op med følgende emner:

- Grundlæggende geometri med arealer og rumfang

- Højdemåleren og tilhørende formler

- Praktisk opgave ’ træhøjder’

- Skovbrugstabeller og koordinatsystemet

- Praktisk opgave ’stående vedmasse enkelttræ’

- Trigonometri

- Indtrækning og indtrækningsformlen

- Dokumentationsopgave indtrækning 

De praktiske opgaver kan betragtes som delmål, hvor der arbejdes frem mod hovedmålet, som er dokumentationsopgaven, der omfatter hele ’emnet’. Underviseren har mulighed for at følge den enkelte lærlings udvikling og vurdere, om de skal arbejde mere med det enkelte delmål, inden de går videre til det næste emne. 

Dokumentationsopgaven er en gruppeopgave og består af et eller flere spørgsmål, der giver lærlingene mulighed for at vise, at de kender begreberne og metoderne til alle de delopgaver, der fører til løsning af selve opgaven. 

Evaluering og bedømmelse

Læreren følger lærlingene løbende i undervisningen. Dels ved at se på, hvordan de arbejder med opgaverne i timerne, men også på hvordan de har løst deres afleveringsopgaver. Når lærlingene har afleveret og fået godkendt deres tre dokumentationsopgaver, laves der en eksamensplan. 

Matematikeksamen er mundtlig og varer 2 timer. Der er 4 lærlinge oppe ad gangen, og der kan arbejde sammen 2 og 2. Der må anvende telefon og IT ved eksamen. 

Faget afsluttes med en standpunkts karakter og en eksamens karakter efter 7 trin skalaen.

I natur og biotoppleje vil du opleve variation mellem teori i klassen, ekskursioner og praktisk arbejde med pleje af et eller flere øvelsesarealer. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag kan lærlingen:

• artsbestemme almindeligt forekommende træer og buske i læhegn, naturarealer og bynær skov
• udpege forskellige overordnede naturtyper
• redegøre for økologiske sammenhænge i forskellige biotoper og naturtyper
• identificere udvalgte biotoper med tilhørende spredningskorridorer for flora og fauna
• udføre almindelig pleje og vedligeholdelse af forskellige biotoper
• udføre natur- og biotoppleje med relevante værktøjer
• i hovedtræk redegøre for landskabets udvikling og menneskets påvirkning heraf
• redegøre for lovgivning på naturområdet, habitat direktiver, EU-direktiver m.m.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Undervisningen varierer mellem teori og praktik, og der er særlig fokus på relationen herimellem. Lærlingene kommer igennem tilblivelsen af Danmarks landskaber med emner som:

Naturtyper:

• Moser
• Heder
• Klit
• Søer
• Vandløb
• Eng
• Overdrev

Generelle plejemetoder:

• Græsning
• Slåning
• Rydning
• Afbrænding
• Skrælning

Lovgivning på naturområdet:

• Naturbeskyttelsesloven
• Skovloven
• Museumsloven
• Habitatdirektivet
• Natura 2000
• Bilag 4 arter 

Faget afsluttes med et praktisk projekt, som lærlingene skal planlægge og udføre ud fra den teori, der er gennemgået. 

Evaluering og bedømmelse

Der gives løbende mundtlig feedback til lærlingene både i grupper og enkeltvis. Der vil også indgå små skriftlige tests fx i form af quizzer.  Underviseren evaluerer tegn på læring ud fra, hvor aktivt lærlingene deltager i undervisningen. Det kan fx være:

• Er lærlingen vidensøgende hos underviser?
• Er lærlingen engageret i teoriundervisning?
• Deltager lærlingen aktivt på ekskursioner?
• Deltager lærlingen aktivt i gruppearbejde?
• Deltager lærlingen aktivt i praktiske øvelser?
• Kan lærlingen, i dialog med underviser, argumentere for en given handling?

Den afsluttende bedømmelse er en samlet vurdering af deltagelse og demonstration af opnået viden/færdigheder på følgende områder:

• Teori
• Praktiske øvelser
• Aktivitet på ekskursioner
• Test
• Lærlingens evne til at anvende teori i praksis. 

Faget bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen ved afslutningen af faget.

Faget er delt op i to forløb, som består af skovdyrkning og produktion af juletræer på 1. hovedforløb samt indtrækning, GIS/GPS og vejen som arbejdsplads på 2. hovedforløb. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan kende klassiske og naturnære driftsformer
• Lærlingen har kendskab til konvertering af bestående klassiske bevoksninger til naturnære driftsformer
• Lærlingen kan udføre udvalgte dele af en driftsplan for naturnær og klassisk skovdrift
• Lærlingen kan anvende viden om jordbund og klima og øvrige vækstforhold ved lokalitetstilpasning af træarter
• Lærlingen kan arbejde efter kulturplaner samt lokalitetstilpasse træarter ved nytilplantning og etablering af naturnær skov
• Lærlingen kan identificere almindelige ukrudtsarter og skadevoldere
• Lærlingen kan anvende viden om gældende certificeringsordninger og krav til bæredygtighed
• Lærlingen kan tilrettelægge skovningsarbejde under hensyntagen til "Grønne hensyn" i det naturnære skovbrug
• Lærlingen kan anvende RTA-(Relativ Træ Afstand) metoden til udvisning, opmåling og beregning og hugstgrad for enhver ensaldrende monokultur og herefter foretage kvalitetsopfølgning på tynding og hugst
• Lærlingen kan planlægge/deltage i udvisning og tilrettelæggelsen af skovningsarbejdet, herunder sporindlægning for en given bevoksning
• Lærlingen har kendskab til opmåling og klassificering af almindeligt forekommende effekter i skovbrug
• Lærlingen kan vurdere en løv- eller nåletræsbevoksnings egnethed til maskinskovning
• Lærlingen kan indtegne, måle enheder og udskrive kort med målestok i GIS
• Lærlingen kan planlægge opmåling med GPS og foretage opmålinger til forskellige formål inden for det enkelte område eksempelvis ruter til friluftsliv, kørespor til skovningsmaskiner og lign.
• Lærlingen kan fremstille kort til eksempelvis publikumskort med ruter eller skovkort med beplantninger mv.
• Lærlingen kan deltage i tilrettelæggelsen samt udførslen af indtrækning af større træer, herunder inddrage viden om trækkraftbehov, sikkerhed og arbejdsmiljø
• Lærlingen kan redegøre for valg af hensigtsmæssigt udstyr til den konkrete indtrækningsopgave
• Lærlingen kan redegøre for placering og dimensionering af de nødvendige snit i indtrækningstræ under hensyn til den enkelte træart
• Lærlingen har erhvervet certifikat i "Vejen som arbejdsplads"
• Lærlingen kan vurdere kvalitetssortere juletræer og pyntegrønt efter branchens normer og krav
• Lærlingen kan foretage arealvalg til juletræer og pyntegrønt
• Lærlingen kan vælge egnede arter og provenienser til produktion af juletræer og klippegrønt
• Lærlingen kan vælge egnede planteafstande og plantemetoder
• Lærlingen kan foretage pleje og udtynding i pyntegrønts og juletræskultur
• Lærlingen kan udføre formregulering og formreparation i juletræskulturer
• Lærlingen kan identificere de mest betydende skadedyr i juletræs- og pyntegrøntkulturer
• Lærlingen kan formidle om egen faglighed samt reflektere over- og tilpasse egen formidling til en udvalgt målgruppe
• Lærlingen kan anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med produktionsskovbrug samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Undervisningen sikrer en grundlæggende forståelse af, hvordan driften i en skov udføres. Lærlingen lærer at fælde vanskelige træer ved hjælp af motorsav og spil, om dyrkning af juletræer og pyntegrønt samt at anvende GIS og GPS. Desuden får lærlingen det lovpligtige kursus ”Vejen som arbejdsplads”. 

Første del fokuserer på skovdyrkning, så lærlingen får kendskab til træarter, jordbundsforhold og skadevoldere. Der arbejdes med planlægning og tilrettelæggelse af udvisning og sporindlæggelse i træbevoksninger samt udarbejdelse af en driftsplan for et skovområde. 

Første del gennemgår også produktion af juletræer og pyntegrønt med teori og praktiske øvelser i juletræskultur, så du får styr på slagssortering og fagudtryk. Der kigges på skadevoldere og arbejdes med anlæg og pleje af juletræskultur.

I fagets anden del lærer du at indtegne, opmåle og udskrive kort med målestok i GIS samt planlægning og udførsel af opmåling med GPS. Anden del gennemgår også indtrækning med beregning af trækkraftsbehov og praktiske øvelser. 

”Vejen som arbejdsplads” er en del af anden del, så du lærer om skiltetyper, afmærkning og de arbejdsprocesser, der knytter sig til en sikker arbejdsplads. 

Undervisningen er bygget op som teori i klassen samt praktiske øvelser. Underviseren sørger for at give den enkelte lærling øvelser og opgaver svarende til lærlingens niveau. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Lærlingen skal udføre projektorienteret praktisk naturpleje. Projektet indeholder en projektbeskrivelse, planlægning af den praktiske del, valg af metoder og værktøjer og praktisk udførsel af opgaven. Når projektet er udført, bliver arbejdet vurderet af lodsejeren. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag kan lærlingen:

• vælge og anvende egnede værktøjer til pleje og vedligeholdelse af udvalgte biotoper og naturtyper
• på baggrund af en plejeplan udføre almindelig pleje og vedligeholdelse af forskellige biotoper med tilhørende spredningskorridorer
• deltage i genetablering og pleje af udvalgte vådområder
• vælge og anvende redskaber og værktøjer til pleje og vedligeholdelse af forskellige vådområder
• redegøre for forskellige former for genetableringsopgaver i udvalgte naturtyper eller biotoper
• anvende viden om tiltag i naturen med henblik på større naturoplevelser
• anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med naturpleje samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Undervisningen består af en teoretisk gennemgang og repetition af naturtyper og plejemetoder. Dette vil blive efterfulgt af ekskursion til udvalgte naturtyper. 

Herefter skal lærlingene arbejde med det praktiske projekt. Det er en proces med alt fra planlægning af opgaven, gruppedannelse, praktisk arbejde, udførsel af opgaven med løbende diskussioner og feedback på spørgsmål til lodsejer-inddragelse. 

Lærlingene vil i faget lære at:

• genkende og vælge forskellige typer værktøjer egnede til den opgavetype, der stilles
• vælge en egnet plejemetode i forhold til opgave og naturtype
• planlægge og udføre opgaven hensigtsmæssigt, under hensyntagen til både arbejdsmiljø, lovgivning og økonomi.

Evaluering og bedømmelse

Underviseren ser efter tegn på læring ud fra hvor aktivt lærlingene deltager i undervisningens elementer. Det kan fx være:

• Udfører lærlingen den praktiske plejeopgave under hensyntagen til fysiske forhold og beskrevne love?
• Stiller lærlingen relevante spørgsmål i forbindelse med undervisning og ekskursioner?
• Udnytter lærlingen de ressourcer, der er til rådighed, optimalt?

Der sker en løbende bedømmelse af lærlingens grad af målopfyldelse. Ved afslutning af faget bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen sker på baggrund af lærlingens forståelse af lovgivning, demonstration af optimal udnyttelse af værktøj til rådighed samt lærlingens deltagelse i hensigtsmæssig planlægning og samarbejde.

I faget indgår følgende emner:

• Skovning 1, skovning af småt træ
• Skovning 2, skovning af mellemstort til stort træ
• Motorsavscertifikat (undervisning og prøve)
• Skovforståelse
• Pyntegrønt og juletræer.

Der er fokus på vedligehold af motorsav på værkstedet og fældning af træer i skoven. Der er øvelser i træartskendskab i teori og praksis samt oparbejdning af pyntegrønt og juletræer. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan genkende de almindeligste løvtræer og -buske efter løvspring og almindeligt forekommende nåletræsarter i skoven og det åbne landskab
• Lærlingen har kendskab til jordbundsforholds betydning for en kulturs vækstgrundlag
• Lærlingen har kendskab til forskellige skovudviklingstyper
• Lærlingen kan betjene, anvende og vedligeholde motorsav på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde
• Lærlingen har erhvervet N.P.T.C. motorsavscertifikat eller tilsvarende
• Lærlingen kan selvstændigt fælde træer inden for småt til mellemstort træ i henhold til certifikat-regler
• Lærlingen kan selvstændigt file og justere savens skærende udstyr samt foretage fejlfinding
• Lærlingen kan anvende almindeligt håndbårne motorredskaber til opgaver ved skovbrug, natur- eller træpleje
• Lærlingen kan udføre daglig vedligeholdelse og deltage ved fejlfinding af almindelige håndbårne motorredskaber
• Lærlingen kan identificere ulykkestilbud ved skovning af træ med motorsav
• Lærlingen har kendskab til oparbejdning af stormfald
• Lærlingen kan deltage i arbejdet med høst af juletræs- og pyntegrøntprodukter efter sorteringsreglementer
• Lærlingen kan redegøre for anvendelse af palle- og pakkesystemer til håndtering af pyntegrønt- og juletræsprodukter
• Lærlingen kan anvende relevante maskiner til høst af juletræer og pyntegrønt
• Lærlingen kan identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet samt udarbejde forslag til problemløsning, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørerne, herunder branche-arbejdsmiljøråd, arbejdstilsynet m.v.
• Lærlingen kan oparbejde træ efter gældende normer og sortimentsregler
• Lærlingen kan bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af seksuel chikane
• Lærlingen kan forklare, hvordan tone og sprogbrug kan påvirke arbejdsmiljøet blandt kollegaer
• Lærlingen kan identificere forskellige samarbejdsrelationer, herunder roller og konflikttyper. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Lærlingen lærer at genkende de almindeligste buske og træer, at vedligeholde motorsave samt deltage i skovningsarbejde. Desuden lærer lærlingen om skovenes betydning og produkter og at oparbejde juletræer og pyntegrønt. I faget fokuseres der løbende på sikkerhed og arbejdsmiljø, som også er en del af læringsmålene. 

Faget starter med et overblik over forløbet ved at gennemgå indholdet i undervisningen. Derefter tages der fat på det teoretiske grundlag for de praktiske øvelser, vi senere skal lære. Når teorien er på plads, modtager lærlingen en grundig praktisk instruktion ved, at instruktørerne demonstrerer de forskellige øvelser, hvorefter det øves. Undervejs modtager du vejledning og evaluering på din præstation fra instruktører. I nogle af øvelserne skal du aktivt modtage/bidrage på kvaliteten af udførte arbejde.

Fx vil du opleve at arbejde i to-mandshold ved skovningsøvelser, hvor I skiftes til at være iagttager og vejleder på hinandens arbejde. 

Evaluering og bedømmelse

Der afgives karakter efter 7-trinsskalaen. 

Lærlingen bliver bedømt gennem tests og deres gennerelle præstationer under undervisningen. 

Lærlingene udarbejder et praktisk projekt ved afslutning af faget. Her indgår det samlede pensum for skovdrift. Der afgives en mundtlig evaluering. 

I den endelige bedømmelse lægges karaktererne fra skovning, motorsavscertifikatet, skovforståelse, pyntegrønt og juletræer, træartstesten sammen til endelig karakter for faget.

I dette fag lærer du at planlægge og udføre driften og plejen af skoven med kendskab til planter og dyr, som kan påvirke driften samt hvordan du kan opmåle og kvalitetsvurdere træ. Du får samtidig styr på skovbrugets fagudtryk. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået, og lærlingen kan:

• kende klassiske og naturnære driftsformer
• udarbejde plan for konvertering af bestående klassiske bevoksninger til naturnære driftsformer
• udføre udvalgte dele af en driftsplan for naturnær og klassisk skovdrift 0
• anvende viden om jordbund og klima og øvrige vækstforhold ved lokalitetstilpasning af træarter.
• arbejde efter kulturplaner samt lokalitetstilpasse træarter ved nytilplantning og etablering af naturnær skov
• identificere almindelige ukrudtsarter og skadevoldere
• anvende viden om gældende certificeringsordninger og krav til bæredygtighed
• tilrettelægge skovningsarbejde under hensyntagen til "Grønne hensyn" i det naturnære skovbrug
• anvende RTA-(Relativ Træ Afstand) metoden til udvisning, opmåling og beregning og hugstgrad for enhver ensaldrende monokultur og herefter foretage kvalitetsopfølgning på tynding og hugst.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Faget indeholder disse emner:

• planlægge og udføre drift og pleje af skoven
• planter og dyr der har betydning for driften af skoven
• opmåle og kvalitetsvurdere træ
• skovbrugets fagudtryk så som tynding, hugst, vedmasse osv.

Ved forløbets start laves der en forventningsafstemning med udgangspunkt i undervisningens mål, faget skovforståelse og en starttest. Korte teoripas afveksles med praktiske øvelser i skoven. Da det er mange praktiske opgaver, som lærlingene skal løse, vil den enkelte lærlings forudsætninger og motivation hurtigt vise sig i resultatet. 

Gruppeinddelingen sker ud fra, hvor lærlingen har praktiksted, så der er en så stor spredning på erfaringer som muligt. Der arbejdes en del i grupper, og det forventes, at lærlingene hjælper hinanden i forhold til styrker og svagheder. 

Der vil være en gennemgående opgave, som både kan være praktisk eller teoretisk eller en kombination af begge. Faget afsluttes med en skriftlig prøve. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingene evalueres ud fra den daglige indsats og engagement samt en skriftlig individuel opgave eller en gruppeopgave.

Faget bedømmes med en karakteren afgivet efter 7-trinsskalaen.

Dette fag gennemgår lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler, og du får et alment kendskab til planter, sygdomme og skadedyr med betydning for skovbruget. Samtidig er der også fokus på farer og risici ved brugen af plantebeskyttelsesmidler og hvilke beredskabsforanstaltninger, der kan anvendes ved udslip og kontaminering. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan redegøre for gældende love og bestemmelser for anvendelse af bekæmpelsesmidler
• Lærlingen kan redegøre for forskellige typer af pesticider og forbrug
• Lærlingen kan redegøre for bekæmpelsesmidlers påvirkning af miljøet.
• Lærlingen kan udføre korrekt indstilling, betjening og afprøvning af armatur, dyser og spredebom
• Lærlingen kan identificere almindelige kulturafgrøder og ukrudtsarter i forskellige udviklingsstadier
• Lærlingen kan registrere og identificere almindelige sygdomme og skadedyr
• Lærlingen kan anvende aktuelle skadetærskler til fastlæggelse af bekæmpelsesstrategi
• Lærlingen kan give forslag til korrekt valg af planteværnsmiddel ved forskellige sprøjteopgaver
• Lærlingen kan ud fra etiket og leverandørbrugsanvisning vælge dyser, væskemængde pr. ha eller m2, arbejdstryk og kørehastighed
• Lærlingen kan ud fra etiket, arbejdspladsbrugsanvisning m.v. vælge korrekt værnemidler ved opblanding og ved udsprøjtning
• Lærlingen kan vælge dyse og tryk, beregne og afprøve kørehastighed (eller evt. ganghastighed), beregne dosering pr. tank og foretage udmåling af kemikalie
• Lærlingen kan vælge og benytte de nødvendige personlige værnemidler under arbejdets udførelse
• Lærlingen kan fastlægge en korrekt og optimal dosering under hensyntagen til den enkelte kulturplante, skadevoldere, planteværnsmidler og klimatiske forhold
• Lærlingen har gennemført undervisning til sprøjtecertifikat efter Miljøministeriets regler. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Lærlingen lærer at anvende planteværnsmidler på en forsvarlig måde, der ikke belaster brugeren selv og dennes omgivelser unødigt. 

Faget er bygget op med undervisning i relevant lovgivning om plantebeskyttelsesmidler, alment plantekendskab, sygdomme og skadedyr med betydning for skovbruget samt hvilke farer og risici der er forbundet med brugen af plantebeskyttelsesmidler. Desuden gennemgås basisviden om strategier og metoder til integreret plantebeskyttelse samt procedurer til klargøring af udstyr, herunder kalibrering. Endelig er der fokus på beredskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i tilfælde af udslip og kontaminering. 

Undervisningen er tilrettelagt med en stor andel af case-opgaver og gruppearbejde og efterfølgende fælles gennemgang af besvarelserne. Lærlingene er i høj grad ansvarlig for egen uddannelse, og underviseren kan differentiere undervisningen, så den enkelte lærling føler sig positivt udfordret igennem hele forløbet. Hermed understøttes den enkeltes ressourcer og motivation, og de motiveres til at blive så dygtige som muligt. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået. 

Faget afsluttes med to delprøver, der er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter for AUAP og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen. 

Delprøve 1 omhandler emner som lovgivning, miljøpåvirkning, bekæmpelsesmidler, kemikaliekendskab, arbejdsmiljø og sprøjtekendskab samt en praktisk prøve. Delprøven er elektronisk og løses individuelt med alle hjælpemidler til rådighed. Hver opgave i besvarelsen giver et antal point. I alt kan der opnås 100 point, og mindst 75 % skal være besvaret korrekt, for prøven er bestået. Prøven er tidsbegrænset til 80 minutter. 

Delprøve 2 omhandler skadegører og nyttedyr samt sprøjteplaner. Prøven er skriftlig og løses individuelt med alle hjælpemidler undtagen internet til rådighed. Hver opgave i besvarelsen giver et antal point. I alt kan der opnås 100 point, og mindst 75 % skal være besvaret korrekt, for prøven er bestået. Prøven er tidsbegrænset til 80 minutter. 

Det er muligt at forsætte med at aflægge prøver, selv om en enkelt af prøverne ikke er bestået. Dumpes en eller flere af prøverne, kan lærlingen tidligst komme til reeksamination 8 hverdage efter første prøveaflæggelse. Dumper lærlingen også reeksaminationen, skal kurset tages om.

Lærlingen får gennem teori, øvelser og ekskursioner et bedre kendskab til træ og dets brugsværdi. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået og lærlingen kan:

• anvende relevante begreber og terminologier om træ som materiale i forskellige arbejdssituationer inden for skovbrug, herunder inddrage viden om træets opbygning, egenskaber og anvendelse i forskellige konstruktioner og produkter inklusiv biobrændsel
• anvende vedteknologiens relevante begreber og terminologier ved forarbejdning og anvendelse herunder konstruktiv træbeskyttelse
• identificere udvalgte træarter som effekter
• redegøre for træets vækst og opbygning og veddets fysiske egenskaber
• redegøre for internationale certificeringsordninger.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Der undervises i træet som materiale, så du vil være i stand til at kende en række almindelige danske træarter på veddets udseende alene. Du vil også vide, hvilke træarter, der kan bruges til forskellige formål som fx byggeri eller energiformål, og hvordan et bræt eller planke bruges, så den holder bedst. Desuden undersøger vi de internationale krav, der stilles til dansk skovbrug som fx certificeringsordninger, og bruger laboratoriet til at måle på træs vægt, vandindhold, svind mm. 

Undervisningen er typisk en blanding af teori i mindre portioner, gruppearbejde og ekskursioner. Meget af undervisningen er dialogbaseret, så alle er med til at skabe indhold og retning, og der vil være diskussioner og debatter om stoffet. Lærlingene er sidst i deres uddannelse og har typisk en masse erfaringer og overvejelser med fra praktikken, og der er god anledning til at få det frem i klassen og få klassekammeraters og lærers syn på. På den måde faciliteres undervisningen af underviseren med lærlingene som dem, der giver indhold og retning igennem deres nysgerrighed. 

Gruppearbejdet kan fx være en række dilemmaer/spørgsmål, som grupperne skal forholde sig til og bagefter gennemgå resultatet i fælleskab eller ved, at to grupper vender deres tanker sammen. Gruppearbejdet kan også foregå i laboratoriet som laboratorieøvelser og fx træs vægt, svind og vandindhold. Under gruppearbejde veksles der i gruppesammensætninger. 

Ekskursioner foregår til relevante steder. Vi går naturligvis i skoven og ser på træerne og deres vækstejendommeligheder. Her er der indlagt faste stop med opgaver, der samles op i fællesskab. Vi er ligeledes ude og besøge en virksomhed, hvor en ansat viser rundt og fortæller. Det har ofte været vikingemuseet, som arbejder meget med træ, og som kan formidle håndværket. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået. Der er en skriftlig grupperapport, der danner baggrund for fælles fremlæggelse, men der er ingen prøve. 

Undervejs i undervisningen vurderes den enkelte lærling i forhold til at være nysgerrig på faget og turde sætte sig selv i spil. Denne evaluering sker ved at se på, om lærlingen er aktiv deltagende ved fx at spørge, tage initiativ i gruppearbejde, være omhyggelig og nysgerrigt undersøgende, involvere kammerater og lære at finde svar på problemstillinger. Underviseren giver løbende feedback til lærlingene.

Undervisningen giver dig et udgangspunkt for at kunne vurdere voksestedets egnethed til træplantning. Du lærer at kende forskellige beskæringstyper samt plantning og opbinding at solitærtræer. Du præsenteres for planteskolens frembringelse af salgsvarer og trænes i visuel registrering af et træs sundhed. I forløbet udarbejder du kort- og langsigtede plejeplaner for enkelttræer og bevoksninger. Du lærer også udvalgte træers danske og botaniske navne (latin). 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan artsbestemme de mest almindelige forekommende træer og buske i læhegn, byer og bynær skov og navngive dem på dansk og latin
• Lærlingen kan udføre biologisk forsvarlig beskæring af bytræer på baggrund af viden om træernes basale biologiske og fysiologiske mekanismer
• Lærlingen har kendskab til almindelige økologiske og miljømæssige forhold omkring bytræer
• Lærlingen har grundlæggende viden om metoder til træ- og kronestabilisering
• Lærlingen kan vurdere et områdes egnethed til plantevækst og kan foretage enkle analyser af jordbundsforhold og øvrige vækstbetingelser på voksestedet
• Lærlingen kan etablere nye beplantninger, herunder foretage plantning af større træer, opbinding og etablering af vandings og udluftningssystemer
• Lærlingen kan identificere de mest almindelige forekommende biologiske og mekaniske skadevoldere mod træet, herunder vednedbrydende svampe, insekter og traktose
• Lærlingen kan udføre træregistrering med henblik på udarbejdelse af såvel kortsigtede som langsigtede plejeplaner
• Lærlingen kan vurdere enkeltstående træer og trægruppers vitalitet og sundhed og udpege farlige træer
• Lærlingen kan redegøre for hensigtsmæssige handlinger med henblik på at mindske/fjerne risikoen for køreskader, forkert beskæring, stormskader og rodløsnede træer
• Lærlingen har kendskab til produktion af solitær træer
• Lærlingen har grundlæggende viden om værdisætning af træer
• Lærlingen kan bruge normen VAT03 eller tilsvarende som redskab for værdisætning af træer
• Lærlingen kan anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med træpleje samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

Undervisningen gennemgår navne på ETW-listens træer og buske på dansk og latin og træers vækst, herunder væskestrømme, energireserver og forsvarsmekanismer. Du lærer at tage stilling til, om jorden er planteegnet ved at kunne udtage en jordprøve og på baggrund af visuel-/føle-/lugt-analyse. 

Du lærer forskelle mellem plantninger i skov og i det urbane miljø, og hvordan du kan udføre en træplantning/omplantning af højstammede træer med passende opbinding i forhold til træets størrelse samt etablering af evt. vandings-/udluftningssystem. Du vil kunne redegøre for valg af rette træ på rette sted fx på baggrund af bytræsanbefalingerne fra Partner Landskab 2012. Desuden får du kendskab til træernes betydning i bymiljøet herunder partikelrensning, vandoptag/forbrug, temperatursænkning, oplevelse/æstetik (begrønning). 

Du lærer at foretage en vurdering at et træs sundhed ud fra registreringer om dets livsfase, lave en træregistrering og kunne udpege et farligt træ ud fra struktur og sundhedstilstand. Du vil også kunne redegøre for forskellige beskæringstyper og udføre dem i en praktisk øvelse i samarbejde med andre lærlinge. Du introduceres for ”straks reparationer” af køreskader med ”foliemetoden” og for træplantninger i forbindelse med ”grønne tage”. Du lærer også at udarbejde en plejeplan for træer, buske og træplantninger både på kort og langt sigt, og du har kendskab til begrebet jordforbedring og jordrestaurering. 

Undervisning er en kombination af teoriundervisning i klassen og øvelser, ekskursioner i felten.

3-5 ekskursioner er indlagt. Emnerne kan være: Drift af bytræer, arboretet, bytræarboret, historiske park/haveanlæg, træer på dæk/tage samt besøg på planteskole. I teoriundervisninger indgår spil og Skovskolens arboriststi, og generelt indgår informationssøgning som et væsentligt element i faget. Undervisningsmaterialet består af powerpoint præsentationer, artikler, indlæg fra ekskursionsværter. E-læring kan inddrages som læringsværktøj, specielt når lærlingene selv designer dem. 

Gruppearbejde i ETW-beskæringstyper sammenkædet med evaluering af beskæringsværktøj. Desuden er der en praktisk gruppeøvelse i plantning, beskæring og vækstoptimering efter forudgående oplæg fra lærlingene. Gennemgang af praktiske opgaver søges gennemført i fællesskab; og der lægges vægt på argumentation i valg af metode. 

Undervejs i forløbet skal du aflevere en opgave om en skadevolder og en træartsmonografi, som begge skal fremlægges på klassen for at træne formidling og kundepleje. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingenes deltagelse observeres løbende i klasseundervisningen, øvelser, gruppeopgaver og på ekskursioner. Der afleveres to opgaver undervejs, og de fremlægges i klassen. Der afsluttes med en 15-20 skriftlige spørgsmål, hvoraf en del er genkendelse af træer/buske fra ETW-listen

Faget bedømmes med en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.

Du kan vælge, opsætte og betjene udstyr i forbindelse med nedfiring af større effekter, herunder sikker og forsvarlig brug af mekaniske håndspil. Du får desuden kendskab til gældende lovgivning om brug af kraner på en måde, så du kan på sikker og forsvarlig vis kan deltage i nedtagning af træer under anvendelse af kranløft. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan vælge det relevante og nødvendige udstyr til arbejdet med nedfiring af større effekter fra træer
• Lærlingen kan opsætte og betjene mekaniske håndspil i forbindelse med nedfiring
• Lærlingen har kendskab til gældende lovgivning om brug af kran i forbindelse med nedtagning af træer.
• Lærlingen kan deltage i nedtagning af træer med kran. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Undervisningen fokuserer på kendskab til relevant og nødvendigt udstyr, hvor du:

• efter repetition af tidligere indlærte færdigheder, herunder belastningsberegninger, kan vælge og kontrollere relevant udstyr til en given opgave, hvortil der skal anvendes håndspil.
• efter instruktion, på sikker og forsvarlig vis, kan opsætte og anvende hæve- og sænkefunktionerne i de typer mekaniske håndspil, som primært anvendes i træplejebranchen. 

Der er også fokus på kranløft, hvor du efter gennemgang af bekendtgørelser, AT- og branchevejledninger har den nødvendige viden, der gør, at du på sikker og forsvarlig vis kan deltage i nedtagning af effekter fra træer. 

I undervisningen om nedfiring repeteres tidligere indlærte færdigheder fra 2. skoleperiode. Lærlingene opdeles i arbejdshold, hvor hvert hold som minimum altid har mindst en person som jordmand. Sammensætningen af holdene kan ændres af instruktøren, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den enkelte lærlings faglige udvikling. 

Der udleveres det nødvendige grej og udstyr, som efterses af lærlingene i samarbejde med underviser, eget og udleveret klatreudstyr egenkontrolleres og de udleverede motorsave efterses og klargøres. 

Efter teoretisk undervisning i opsætning, nedfiringsteknik samt de belastninger, som opstår i processen, demonstreres tilrigning og nedfiring af større grene. Lærlingene træner herefter nedfiring af grene med en tilstræbt vægt på 50 – 100 kg. Læringsmålene trænes ved, at lærlingene øver de ovennævnte teknikker i primært løvtræ af en størrelse tilpasset den enkelte lærling. Det understreges, at lærlingen, især i begyndelsen, træner udførelsen af biologisk korrekte snit.

 Jordmandens arbejdsopgaver præciseres, herunder afspærring og makker-kontrol inden opstigning. 

Lærlingen udfordres ved, at opgavernes sværhedsgrad øges i forhold til lærlingens fremskridt, men ikke ud over lærlingens evne. Underviseren giver feedback til den enkelte undervejs, og holdet evaluerer løbende dagens mål. Den enkelte lærlings fremskridt eller mangel på samme evalueres individuelt. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået ud fra underviserens evaluering af, om faget mål er opnået.

Faget har fokus på forskellige vandløbstypers fysik, botanik og fauna samt lovgivning på området. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan ved hjælp af vandløbets smådyrsfauna bedømme om et vandløb i rimelig grad opfylder den fastsatte målsætning
• Lærlingen kan identificere typiske problemer med det fysiske vandløbsmiljø, samt anvende metoder til at afhjælpe disse
• Lærlingen kan udvælge relevante redskaber til pleje af et givent vandløb
• Lærlingen har kendskab til hvilke parametre der skal opfyldes for at opnå god vandløbskvalitet
• Lærlingen har kendskab til vandløbslovens baggrund og indhold
• Lærlingen kan redegøre for forskellige grødeslåningsprincipper
• Lærlingen kan bestemme de mest betydningsfulde vandplanter samt redegøre for hvordan de påvirker vandgennemstrømningen og hvordan de bør slås
• Lærlingen kan planlægge og udføre regulativmæssig korrekt grødeslåning af en given vandløbsstrækning
• Lærlingen kan desinficere værktøj og udstyr i forbindelse med opstart af vandløbspleje i nye vandløbssystemer. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Lærlingen skal kunne varetage jobbet som åmand, herunder pleje i forhold til regulativer m.m.

Lærlingen kan anvende le til vandløbspleje og forklare, hvornår leen er det mest hensigtsmæssige værktøj samt beskrive alternativer. 

Faget er bygget op som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk undervisning samt ekskursioner. Den praktiske undervisning er bundet op på et teoretisk oplæg og ved praktisk arbejde også en demonstration af arbejdets udførelse.                          

De teoretiske mål fokuserer på:

• Lovgivning
• Vandløbets fysik
• Diverse indeks/skemaer til måling af vandløbskvalitet.

I de praktiske øvelser arbejdes der med:

• Indsamling af planter og invertebrater, samt artsbestemmelse af det indsamlede
• Praktisk vandløbspleje – herunder grødeskæring efter lokalt regulativ
• Kendskab til og klargøring af de mest brugte redskaber til vandløbspleje
• Kendskab til desinficeringsmetoder og udførsel af disse. 

Evaluering og bedømmelse

Faget bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen.

Undervejs i faget evalueres lærlingen med fokus på viden og spørgsmål og færdigheder vurderes under den praktiske vandløbspleje. Der indgår en teoritest i karakterafgivelsen

Du vil blive undervist i en bred vifte af emner som relaterer til forvaltning af de almindeligst forekommende danske vildt arter. Faget er praksisorienteret grundlagt på teori, som hæfter sig til de forskellige emner du møder. Du kommer på adskillige ekskursioner, hvor du møder fagfolk relateret til undervisningen. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan planlægge og etablere udvalgte biotoper, herunder levende hegn, vildtremisser og vildtagre
• Lærlingen kan pleje udvalgte biotoper, bevoksningstyper, enkeltelementer og lysåbne arealer for almindeligt forekommende vildttyper
• Lærlingen kan anvende viden om tiltag i naturen med henblik på større naturoplevelser
• Lærlingen kan indtegne, måle enheder og udskrive kort med målestok i GIS
• Lærlingen kan planlægge opmåling med GPS og foretage opmålinger til forskellige formål inden for det området
• Lærlingen kan fremstille kort til eksempelvis til drivjagter
• Lærlingen kan redegøre for almindeligt forekommende vildtarters biologi og levesteder
• Lærlingen har kendskab til arbejdsgange og forudsætninger for opdræt af fjervildt
• Lærlingen kan udarbejde en biotopplan for en given ejendom
• Lærlingen kan anvende relevant viden omkring lovgivning om jagt og regulering, dyrevelfærd, dyre- og jagtetik og natur- og miljøbeskyttelse
• Lærlingen kan deltage i forvaltning af hjortevildt på fri vildtbane såvel som under hegn
• Lærlingen kan omsætte en bestands- og terrænsanalyse til en konkret plan for forvaltning af hjortevildt med evt. følgende elementer: terrænpleje, vildtvenlig land- og skovbrug, beplantninger, vildtagre, fodring samt bestandpleje
• Lærlingen kan analysere en småvildtbiotop i forhold til vildtforvaltning
• Lærlingen kan deltage i forvaltning af småvildt
• Lærlingen kan udpege sandsynlige biotoper for de almindeligt forekommende danske vildtarter
• Lærlingen kan genkende og bestemme det i DK almindeligt forekommende vildt på deres udseende, silhuet, flugt, fodaftryk, fald, ekskrementer og bidskader
• Lærlingen har kendskab til naturpleje med udgangspunkt i rewilding
• Lærlingen har kendskab til forvaltning af laksefisk, lystfiskeri som driftsgren og perspektiver til fremtidig udnyttelse af fiskeinteresser
• Lærlingen kan formidle om egen faglighed samt reflektere over- og tilpasse egen formidling til en udvalgt målgruppe
• Lærlingen kan anvende digitale teknologier og værktøjer der anvendes til arbejdsopgaver med vildtforvaltning samt fremme opgaveløsninger ved hjælp af digital teknologi.

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/. 

Indhold i undervisningen

På første del af vildtforvaltning introduceres du til de mest gængse, forskellige naturtyper samt lovgivning ved fx paragraf 3. Du lærer at kunne artsbestemme de mest almindeligt forekommende danske vildtarter på udseende og at kende deres levevis og krav til biotop/levested. Desuden lærer du at planlægge, igangsætte og gennemføre relevante plejetiltag for de samme arter. 

På anden del af vildtforvaltning udarbejder du grundlæggende kort til brug for planlægning af vildtplejetiltag (indtegning af vildtagre, rydning af skov) samt til brug for jagtrelaterede emner. Desuden får du kendskab til brugen af den mest gængse lovgivning knyttet til skoven samt det åbne land, så du ved, hvor du finder lovgivningsstoffet og hvordan du anvender det. Du bliver også i stand til at analysere et terræn og lave planer for vildtpleje. Derudover kan du udarbejde en jagtparole og anvende denne. 

Faget er overvejende praktisk relateret, og undervisningen planlægges i videst mulige omfang udendørs (skove, vildtremisen, det levende hegn). Dette understøttes af teoretiske oplæg og cases suppleret med små film, præsentationer etc. 

Der skabes et behageligt undervisningsmiljø med et fælles mål om at blive dygtig til faget. Der lægges vægt på, at rollen som biotop- og vildtplejer byder på livslang læring om naturen og vildtete samt dets pleje. Der arbejdes derfor også emner som etik, etikette, personlig fremtoning, evnen til at tale til en forsamling (jagtparole, jagtparade). 

Underviseren går altid i eksemplets spor og viser lærlingene gennem egen kunnen og ved inddragelse af egne erfaringer, hvordan tingene kan gøres. Underviseren strukturerer det enkelte undervisningsforløb så der sker en optimal og kontinuerlig indlæring, med særlig fokus på praktisk opgaveløsning. 

Lærlingen er selv ansvarlig for egen læring med støtte fra underviser og klassekammerater. Er der fravær er det op til den enkelte lærling at indhente det forsømte. Lærlingene inddrages i undervisning som undervisere for hinanden, som planlæggere af ekskursioner mv. Underviser opnår derfor tidligt kendskab til den enkelte lærlings forudsætninger, ressourcer og motivation og vil støtte og motivere den enkelte til at blive så dygtig som muligt. Dette gøres ved, at underviseren giver hurtig og tydelig feedback i den enkelte undervisningssituation, og at underviseren indgår i en mundtlig evaluering med lærlingene efter endt undervisningsforløb. 

Evaluering og bedømmelse

Der laves en fælles mundtlig evaluering af hele forløbet. Desuden evalueres den enkelte lærlings præstation både løbende og ved den afsluttende bedømmelse. Fravær tæller i den samlede bedømmelse. 

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået.

Du trænes i at vurdere især ældre træers sundhedstilstand og tage stilling til, om det er et helt sundt træ, om det har kosmetiske svagheder eller træet har så alvorlige svagheder, at det på en given lokalitet er et risikotræ. Du introduceres til vednedbrydende svampe og lærer at identificere de syv alvorligste vednedbrydende svampe, herunder hvornår på året de kan erkendes. Du lærer at anvende forskellige metoder til at systematisere registreringer af risikotræer. Du lærer også at vurdere, hvordan du kan arbejde sikkert i og ved træerne under hensyn til træernes aktuelle sundhedstilstand. På baggrund af vurderingerne udarbejder du eksempler på handlingsplaner, hvorved risikotræerne bevares længst muligt, uden at de fortsat udgør en risiko. 

Mål for undervisningen

Efter dette fag er følgende mål opnået:

• Lærlingen kan forstå og læse træets biologiske og mekaniske signaler
• Lærlingen kan visuelt vurdere, genkende og udpege risikotræer og bevaringsværdige træer
• Lærlingen kan identificere de mest almindeligt forekommende biologiske og mekaniske trusler og skader, herunder vednedbrydende svampe, indgreb i træets rødder, stamme og grene samt strukturproblemer
• Lærlingen kan vælge hensigtsmæssige handlinger for at mindske eller fjerne en eventuel risiko
• Lærlingen har kendskab til forskellige mekaniske hjælpemidler til vurdering af træers tilstand. 

Undervisningens mål er er taget fra uddannelsesordningen for skov- og naturtekniker, som findes på https://www.eud.uddannelsesadministration.dk/.

Indhold i undervisningen

Du lærer at erkende og beskrive symptomer, der viser, at et træ ikke er helt sundt. Du trænes i at erkende og vurdere strukturelle svagheder og defekter på træer samt at kunne genkende de syv vigtigste vednedbrydende svampe og vurdere, hvor alvorlig svampens tilstedeværelse er. Du lærer også, hvordan du finder viden om, at træer kan være omfattet af fredninger eller anden beskyttelse. 

I faget lærer du at kende og anvende definitionen på et risikotræ. Du kommer til at kende til forskellige handlinger, der kan iværksættes for at eliminere, at et træ er eller bliver til et risikotræ. Desuden får du viden om de arbejdsmæssige risici ved arbejde i og omkring risikotræer. 

Undervisningen foregår både inde og ude tilpasset vejret og eleverne i den enkelte klasse. Der kommer en ekstern underviser med særligt kendskab til vednedbrydende svampe, strukturelle problemer og relevant jura. 

Der anvendes mange forskellige undervisningsmetoder for at ramme forskellige læringsmåder. Dette dækker over teoriundervisning i klassen, spil, tegning af skadens vurderede omfang, praktisk fældning af potentielt risikotræ, ekskursioner, afprøvning af systematiseringsskema og systematiserings-APP. Lærlingene orienteres om og om muligt får lov at afprøve teknologiske hjælpeværktøjer, der anvendes til støtte for anbefalede handlingsplaner for risikotræer. 

Kursusmaterialet består af anvendte præsentationer, kompendie, relevante artikler, opslagsbog om de vednedbrydende svampe og spil med billeder. 

Evaluering og bedømmelse

Lærlingen observeres løbende i ugens undervisning under deltagelse i klasseundervisning, gruppeopgaver, fremlæggelse af individuel opgave og ved ekskursioner. 

Ved undervisningens afslutning vurderes lærlingen individuelt ved besvarelse af 10 – 20 skriftlige spørgsmål. Beståelseskrav er minimum 60 % korrekte svar i testen. 

Faget bedømmes som bestået eller ikke bestået ud fra en samlet vurdering af ovenstående.