Kvalitetssikring af uddannelsen

Skovskolen er en sektion under Københavns Universitet. Skovskolens EUD-afdeling udbyder alene Skov- og naturteknikeruddannelsen samt de relaterede AMU-kurser. Skov- og naturteknikeruddannelsen udbydes også med skoleoplæring.
Se Skovskolens lokale undervisningsplan

Formålet med kvalitetsarbejdet

Det overordnede formål med kvalitetsarbejdet er at sikre løbende udvikling af kvaliteten i undervisningen og med uddannelsen. Skovskolen ønsker at opretholde et højt fagligt niveau i undervisningen, samt at uddannelsen kontinuerligt afspejler og udvikler sig med branchens behov.

Principper for kvalitetsarbejdet

Skov- og naturteknikeruddannelsen er en lille uddannelse, hvor Skovskolen er eneudbyder og deraf har det landsdækkende udbud. Denne forudsætning betyder, at skolen har en tæt kontakt mellem ledelse, administration, undervisere, lærlinge og oplæringsvirksomheder i hele landet.

Vi finder det derfor hensigtsmæssigt, at vores kvalitetssystem er baseret på både dialog og data. Med data menes både interne evalueringer samt eksterne målinger og undersøgelser, som stilles til rådighed for skolen. Skolens kvalitetsprincipper gælder undervisningen på skoleforløbet såvel som skoleoplæring.

Åbenhed og tilgængelighed

Skolen stiller som udgangspunkt relevante informationer og evalueringer til rådighed på hjemmesiden, dog fjernes personfølsomme data inden offentliggørelse. Desuden forbeholder skolen sig ret til at anvende evalueringer (mundtlige og skriftlige) af de enkelte skoleophold internt, men inddrager også disse data i relevante sammenhænge fx i skolens selvevaluering og opfølgningsplan.

Konkrete sager, herunder klager, behandles i ledelsen, som vurderer om øvrige relevante parter også skal inddrages. Øvrige relevante parter kan fx være undervisere, administration og det lokale uddannelsesudvalg.

Ansvar

Uddannelseslederen har det overordnede pædagogiske og kvalitetsmæssige ansvar for Skovskolens EUD-udbud. Dog løses opgaven med informationsindsamling, analyse og selvevaluering samt formidling af resultater i samarbejde med skolens kvalitetskonsulent. Andre relevante medarbejdere bliver inddraget ved behov. Implementering af eventuelle ændringer foretages af uddannelseslederen i samarbejde med skolens undervisere. Implementeringen understøttes af uddannelseschefen og kvalitetskonsulenten.

Informationsindsamling, evalueringer og undersøgelser

Skolen laver løbende en resultatvurdering og indsamler informationer, som analyseres og danner grundlag for den årlige selvevaluering og opfølgningsplan.

Vores procedure for den systematiske resultatvurdering indbefatter følgende:

• En årlig statusrapport (kaldet informationsindsamling) som indeholder data fra skolens interne sagsbehandlingssystem og Studie+ samt analyse af data. Data som indsamles er: Tilgang til uddannelsen, gennemførsel, afbrud og årsager hertil, lærlinge fordelt på alder og køn samt lærlinge fordelt på aftaler/skoleoplæring samt specialer. Rapporten offentliggøres på hjemmesiden.
• Skriftlige evalueringer efter hvert skoleophold. Alle lærlinge deltager i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de evaluerer de enkelte fag på skoleopholdet. Evalueringerne gennemgås af de enkelte undervisere og inspirerer til eventuelle ændringer i undervisningen. Kritiske evalueringer bliver gennemgået af uddannelseslederen og kvalitetskonsulenten og formidles til underviserne og ledelsen for at iværksætte tiltag for forbedring.
• Mundtlige evalueringer sker foruden den skriftlige evaluering på den afsluttende skoleperiode. Ansvarshavende underviser gennemfører den mundtlige evaluering på skoleperiodens sidste dag og sammenfatter de generelle indtryk fra evalueringen i et notat, som deles med uddannelseslederen, underviserne, ledelsen og kvalitetskonsulenten.
• Skriftlig evaluering af skoleoplæring sker en gang årligt via en spørgeskemaundersøgelse, som lærlinge tilknyttet skoleoplæringen deltager i. Evalueringen gennemgås af uddannelseslederen og kvalitetskonsulenten og præsenteres for involverede medarbejdere, der kan komme med input til eventuelle forandringsbehov. Kritiske evalueringer vil blive gennemgået af ledelsen, som herefter vil iværksætte tiltag for forbedring.
• Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) er obligatorisk og gennemføres en gang årligt. Resultaterne heraf leveres af Undervisningsministeriets datavarehus og gennemgås af uddannelseslederen og kvalitetskonsulenten. Resultaterne formidles til underviserne og ledelsen som en del af analysen for at komme frem til eventuelle opmærksomhedspunkter.
• Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen (VTU) er obligatorisk og gennemføres en gang årligt. Resultaterne heraf bliver sammenfattet i en rapport, som gennemgås af uddannelseslederen og kvalitetskonsulenten. Resultaterne formidles til underviserne og ledelsen som en del af analysen for at komme frem til eventuelle opmærksomhedspunkter.

Selvevaluering og opfølgningsplan

Skolens selvevaluering sker en gang årligt ved at gennemgå, vurdere og analysere årets informationsindsamling og underliggende data samt evalueringer og undersøgelser. Det er uddannelseslederen og kvalitetskonsulenten, der udfører selvevalueringen i samarbejde med underviserne.

På baggrund af ovenstående selvevaluering udarbejdes en opfølgningsplan for det kommende år. Opfølgningsplanen omfatter ændringsbehov, operationelle mål, strategier samt tidsplan for opfølgningen. Skolen offentliggør opfølgningsplan med udvalgte emner og konkrete tiltag på hjemmesiden.

Offentliggørelse og formidling af resultater

Skolen stiller følgende data og evalueringer til rådighed på hjemmesiden:

• Der linkes til elevtrivselsundersøgelsens resultater i datavarehuset
• Virksomhedstilfredshedsundersøgelsens resultat præsenteres
• Informationsindsamlingen offentliggøres med data
• Opfølgningsplan med forbedringer og operationelle mål.

Alle ovenstående dokumenter præsenteres for medarbejderne med tilknytning til EUD på Skovskolen. Dette indebærer undervisere og administration. Dokumenterne præsenteres løbende på afdelingsmøder med mulighed for dialog og input undervejs.Kvalitetsdokumenterne udleveres desuden til det faglige udvalg.

Årshjul for kvalitetsarbejdet

Elevtrivsel

Hvert år laver Børne- og undervisningsministeriet en centrale trivselsundersøgelse (Elevtrivselsundersøgelse, ETU), som sendes til alle elever og lærlinge på landets erhvervsskoler. Du kan se resultaterne på deres hjemmeside, følg linket nedenfor. Her kan du sortere på uddannelse eller skole.
Resultater fra ETU

Virksomhedstilfredshed

Hvert år laves en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), som sendes til de oplæringsvirksomheder, der har en lærling. Spørgsmålene er udstukket fra Børne- og undervisningsministeriet, så der ligger en fast spørgeramme for undersøgelsen. Du kan se den seneste VTU her: 
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2023

Andre kvalitetsmålinger

Find nøgletal for fx frafald, fuldførelse mv. på www.uddannelsesstatistik.dk  Læs vedtægter, bestyrelses- og andre referater (København Universitets bestyrelse). Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Skovskolens kvalitetskonsulent.

Forretningsmodel for Skovskolens Skoleoplæringscenter

Formål

Skovskolens udbud af skoleoplæring har til formål, at uddanne skoleoplæringselever, så de tilegner sig de samme faglige og personlige kompetencer, som lærlinge med læreplads. Det er desuden et vigtigt mål, at bistå elever i skoleoplæring bedst muligt i, at gennemføre dele af uddannelsen i en ordinær uddannelsesaftale. Skolen ønsker at ruste eleverne bedst muligt til at varetage et fremtidigt job i branchen eller på arbejdsmarkedet i øvrigt. Elever, der har interesse og ressourcer, skal motiveres til at søge videreuddannelse og vælge oplæringsophold i udlandet.

Værdier

Vi ønsker i størst muligt omfang, at ligestille elever under skoleoplæring og lærlinge med læreplads. Vi bestræber os derfor på at behandle alle ens, så eleverne oplever sig som ligeværdige.

Skoleoplæringsdelene tilrettelægges, så eleverne opnår en varieret oplæring i form af mangesidede, faglige og praktiske opgaver, der har en stigende sværhedsgrad. Produkterne skal i videst muligt omfang leveres til et marked, hvor en kunde efterspørger et produkt eller en service. 

Vi tror på rollemodeller og arbejder bevidst med, at elever i skoleoplæring, der er længere fremme i uddannelse, påtager sig opgaven med at oplære og inspirere nye elever, der kommer i skoleoplæring.

Strategi

Det er skoleoplæringscentrets strategi at opretholde en organisation, der leverer en så praksisnær oplæring, som det er skolen muligt. Det gør vi ved, at holde skoleoplæringscentret adskilt fra selve skolen og giver det karakter af en arbejdsplads, som eleverne møder ind på i skoleoplæringsdelene. For at opretholde relevante arbejdsopgaver er kontakt til lokale interessenter og virksomheder helt afgørende. 

Infrastruktur

Skovskolen udbyder skov- og naturteknikeruddannelsen fra Skovskolen Nødebo (Nordsjælland) og Skovskolen Djursland ved Auning (Eldrupgård). Der er skoleoplæringsudbud på begge lokaliteter, der således dækker større dele af Sjælland, Midt- og Nordjylland.

Organisations opbygning

Det er uddannelseslederen, der er overordnet ansvarlig for driften af skolens udbud af skoleoplæring. Uddannelseslederen bistås af administrative medarbejdere, der servicerer elever og instruktører på begge lokaliteter mht. optag, ydelse, indkaldelser, afsluttende prøver, befordring, kostafdeling mv.

Til at varetage den daglige kontakt, instruktion og oplæring af eleverne har skolen to skoleoplæringsinstruktører ansat på fuld tid – en på hver afdeling. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for instruktørerne.

Skolens faglærere medvirker – dog i meget begrænset omfang - med oplæringen af eleverne i skoleoplæringsdelene.

Skovskolen har nedsat et skoleoplæringsudvalg. Det er besluttet, at uddannelsens faglige udvalg udgør såvel uddannelsens lokale uddannelsesudvalg som skoleoplæringscenterudvalg.

Samarbejdsaftaler

Der er på nuværende tidspunkt indgået samarbejdsaftaler med Naturstyrelsen og Løvenholmfonden. Disse virksomheder administrerer en del af det samlede skovareal i Danmark og dækker geografisk hele landet. Skovskolen har indgået aftalte om at bruge arealer hos samarbejdsparterne som praktiske øvelsesarealer. Den praktiske oplæring foregår sammen med Skovskolens fastansatte skoleoplæringsinstruktører, men eleverne i skoleoplæring møder også virksomhedernes faste medarbejdere i det daglige arbejde. Eleverne får på den måde en god fornemmelse for branchens og virksomhedernes kultur, krav til kvalitet, tempo. m.m. via sidemandsoplæring. Derved opnår elever i skoleoplæring den samme oplevelse, som elever med læreplads. Skovskolen udbyder grundforløb 2 i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Derudover udbyder to andre skoler også grundforløb 2 til skov- og naturteknikeruddannelsen. Skovskolen indgår i et tæt samarbejde med grundforløbsskolerne om at levere de kompetencer til grundforløbseleverne, der er adgangsgivende for hovedforløbet.

Der er tradition for, at grundforløbselever i starten af deres uddannelse inviteres til Skovskolen enten i Nødebo eller i Auning. Eleverne får her lejlighed til at se skolen, møde kommende undervisere og opleve skolemiljøet. Skolen giver en introduktion til uddannelsen og ideer til, hvor der kan søges om læreplads. Mod slutningen af grundforløbet inviteres Skovskolens skoleoplæringsinstruktører til et informationsmøde på grundforløbsskolen med de kommende elever. Her er fokus på, at afklare spørgsmål om hovedforløbet, tilbud og vilkår for skoleoplæring (EMMA-kriterierne), geografisk placering af samme, regler om befordring og optagelse på kostafdeling, samt information om mulige virksomheder, hvor der kan søges lærepladser. På informationsmødet foretages også en individuel EMMA-afklaring af den enkelte elev.

Skovskolen er løbende i tæt dialog med det faglige udvalg for jordbrug, som også er skov- og naturteknikeruddannelsens lokale uddannelsesudvalg. Der holdes årligt tre møder, hvor Skovskolens udbud af skoleoplæring indgår på udvalgets dagsorden. 

Forretningsplan for Skovskolens skoleoplæringscenter

Tidsplan

Uddannelsen til skov- og naturtekniker udbydes med skoleoplæring. Skovskolen er eneste udbyder af uddannelsen, og har derfor udbudt skoleoplæring gennem en årrække. Derfor er den beskrevne infrastruktur og det organisatoriske ”set up” allerede sat i værk. I opbygningsfasen, og senest i justeringsfasen, er det faglige udvalg og dermed det lokale uddannelsesudvalg orienteret og inddraget. Skovskolens skoleoplæringscenter er igennem adgangsbegrænsning på uddannelsen blevet markant mindre over det sidste år, og er nu indskrænket til to fungerende enheder, to steder i landet.

Lokaleforhold og geografisk beliggenhed, værksteder, maskiner samt nødvendigt tilbehør

For at imødekomme en tilfredsstillende geografisk dækning og samtidig være tæt på virksomheder der kunne være interesseret i at få lærlinge, har Skovskolens skoleoplæringscenter valgt at fordele tilbuddet om skoleoplæring på to afdelinger: 

Undervisningsplan

Det er Skovskolens synspunkt, at elever i skoleoplæring skal ligestilles med lærlinge med lærested. Derfor vil begge grupper blive indkaldt til og fordelt på holdene på skoledelene uanset aftalekarakter. Skoleoplæringsinstruktøren på den enkelte skoleoplæringscenterafdeling har ansvaret for de tilknyttede skoleoplæringselevers oplæring i de givne oplæringsmål .Det er instruktøren som planlægger og igangsætter de opgaver, som bidrager til opfyldelsen af oplæringsmålene.

Elevens opnåelse af oplæringsmål dokumenteres i en erklæring om oplæring.

Plan for lærepladssøgning og –formidling

Det lærepladsopsøgende arbejde i skoleoplæringscentret foregår på flere niveauer og er højt prioriteret. Vi anvender den direkte opsøgende ”salg”, hvor skolens medarbejdere (uddannelsesleder og instruktører) er udkørende og opsøger potentielle oplæringsvirksomheder. Vi bruger dog i høj grad også den indirekte salg igennem samarbejde, synlighed og vejledning. 

På de enkelte afdelinger foregår en tæt dialog mellem instruktørerne og de lokale virksomheder om mulige arbejdsopgaver. Det giver instruktørerne det overblik, der skal til for, at sammensætte opgaverne, så det dækker oplæringsmålene i uddannelsen for den enkelte elev. Samarbejdet giver desuden instruktørerne en idé om, hvad der rører sig i lokalområdet. Derfor bliver instruktørerne en tovholder for det lærepladsopsøgende arbejde i lokalområdet.

Uddannelseslederen for skoleoplæringscenteret varetager vejledning af virksomheder på de forskellige former for lærepladstilsagn, tilskudsmuligheder, løn under uddannelse, refusion, m.v. med opbakning fra administration, oplæringsinstruktører og øvrige relevante medarbejdere på skolen. 

Virksomhederne serviceres med hjælp til udfyldelse af lærepladstilsagn, samt personlige møder ved indgåelse af ny mesterlæreaftaler eller øvrige aftaler, hvis der er ønske herom. Skolen har udviklet, driver og vedligeholder en hjemmeside, som henvender sig direkte til nuværende og kommende oplæringsvirksomheder på skov- og naturteknikeruddannelsen. Her findes svar på forskellige spørgsmål, der er relevante links, samt oplysninger på kontaktpersoner på skolen som kan bistå virksomhederne med yderligere svar.

Skolen har gode erfaringer med at deltage på skovbrugssektorens forskellige konferencer, årsmøder mv. hvor vi kan informere om uddannelsen og inspirere virksomhederne til at tage lærlinge. Skolen har aftaler med skovbrugsvirksomheder i de nordiske lande, Tyskland, Østrig, England og Skotland og formidler kontakt hertil.

En ikke uvæsentlig indsats gøres sideløbende på grundforløbsskolerne. Her opnår eleverne mulighed for, at komme på et virksomhedsophold af 1 uges varighed for elever med kvoteplads. Her skabes den første kontakt mellem elev og virksomhed. Er der udsigt til et lærepladstilsagn, kontaktes Skovskolen for, at give yderligere information.

Lokale målgrupper 

Skovskolens udbud af uddannelsen er landsdækkende. Derfor er der ikke tale om én lokal målgruppe, men om mange. De brancherettede foreninger er således typisk landsdækkende. De tre grundforløbsskoler, der udbyder uddannelsens grundforløb, er derfor indgangen til uddannelsen med en lokal forankring. Derfor har Skovskolen et tæt samarbejde med disse skoler og giver her information og vejledning. Skoleoplæringsinstruktørerne på skolens lokale skoleoplæringscentre, er som nævnt de personer, der har den direkte kontakt til oplæringsvirksomheder lokalt. Skovskolen deltager desuden i faglige miljøer i branchen, fx ved årsmøder og lignende.

Økonomistyring, herunder budget- og regnskabsmodel

Skoleoplæringscenterets økonomistyring vil følge de samme regler og principper, som Skovskolen følger, og som er en del af Københavns Universitets (KU) øvrige økonomi. KU er underlagt Rigsrevisionens kontrol. Der gennemføres systematisk budgetopfølgning hvert kvartal. Aktiviteter indberettes via Studie+ af Skovskolens uddannelsesadministration. De konkrete indberetninger og udbetaling af tilskud, revideres hvert kvartal af KU’s revisionsfirma.

Kvalitetssystem

Skovskolen lægger vægt på følgende parametre når der skal måles på det lærepladsopsøgende arbejde:

• Andel af skoleoplæringselever mod elever med læreplads. Aktuelt nedslag og opgjort pr. opstartsår. 
• Andel elever med aftaler opgjort på skoledele pr. år.

Skolen gennemfører undervejs i uddannelsen tilfredshedsmålinger på skoledelene, dels i form af spørgeskemaer, dels i form af afsluttende samtale med de enkelte elever. Opgørelserne anvendes i forbindelse med skolens årlige selvevaluering. Eventuelle justeringsbehov på baggrund af selvevalueringen vil blive beskrevet i skolens opfølgningsplan.

Skolen gennemfører desuden en årlig elevtrivselsundersøgelse, som også gælder for elever i skoleoplæringscenteret. Undersøgelsen er tilgængelig på skolens hjemmeside. Skoleoplæringsinstruktører afholder løbende samtaler med skoleoplæringseleverne om deres udbytte, forløb og lærepladssøgning, lige som der afholdes en særskilt tilfredshedsmåling blandt eleverne i skoleoplæring. Undersøgelse indgår i skolens øvrige kvalitetsarbejde herunder selvevaluering.

Skovskolens undervisning på Skov- og naturteknikeruddannelsen tager udgangspunkt i bekendtgørelsens beskrevne formål og kompetencemål. 

Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag definerer, hvordan ovenstående understøttes.

Skovskolens overordnede formål er at uddanne fagligt dygtige skov- og naturteknikere, som kan indgå i en branche, der fordrer omstillingsparathed, selvstændighed i forhold til at tage beslutninger og evne til at udvise initiativ. Derfor tager det pædagogiske grundlag udgangspunkt i en arbejdskultur, hvor lærlingen ikke kun opnår faglige, men også personlige kvalifikationer og kompetencer.

Skov- og naturteknikeruddannelsen er en praktiskorienteret erhvervsuddannelse. Den praktiske opgaveløsning er i centrum, og den er udgangspunktet for at lære de teoretiske krav, der er i uddannelsen. De praktiske opgaver findes kun i naturen. Derfor er det primære læringsrum uderummet bestående af skoven, naturområder, bynære grønne miljøer og andre faglige lokaliteter.

Skovskolens erfaring er, at der ikke kun er én metode til at tilrettelægge undervisningen. Faglærerne får tidligt kendskab til den enkelte lærlings forudsætninger, ressourcer og motivation. Det er forudsætningen for at kunne vejlede og udfordre den enkelte lærling og sammensætte grupper, så lærlingene kan styrke hinanden i at tilegne sig de faglige mål. Faglærerne bruger aktivt lærlingenes gensidige læring under de praktiske øvelser og den teoretiske læring fx ved, at lærlingene foretager kvalitetskontrol af de udførte opgaver.

Grundstenen i undervisningsforløbene

Grundstenen i Skovskolens undervisningsforløb er, at underviseren:

• strukturerer forløbet, så der sker en optimal og kontinuerlig indlæring, med særlig fokus på praktisk opgaveløsning
• inddrager lærlingene i fagets tilrettelæggelse og mål ved undervisningsstart og sikrer forventningsafstemning
• støtter og motiverer den enkelte lærling til at blive så dygtig som muligt
• giver hurtig og tydelig feedback i den enkelte undervisningssituation
• afslutter forløbet med en mundtlig evaluering med lærlingene.

En gang om året offentliggør Skovskolen den løbende informationsindsamling som en del af kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen Skov- og naturtekniker. Denne informationsindsamling udgør sammen med Skovskolens resultater fra ETU (elevtrivselsundersøgelse) og VTU (virksomhedstilfredshedsundersøgelse) samt evalueringer grundlaget for selvevalueringen og den deraf følgende opfølgningsplan.

Data på igangværende lærlinge i 2023

Følgende data er fra Skovskolens interne registreringer og er videregivet i en anonymiseret form. 

Pr. 31. december 2023 var der indskrevet 128 lærlinge på uddannelsen til Skov- og naturtekniker på Skovskolen.

De fordeler sig på følgende vis:

Analyse af data på igangværende lærlinge

Sammenlignet med tidligere år ses en tydelig fremgang i antallet af lærlinge med oplæringsaftaler, og tilsvarende et fald i antallet af lærlinge i skoleoplæring (SKO). Antallet af OPU-aftaler er relativt stabilt, dog med 0 aftaler i 2022.

Fordeling af lærlinge på de forskellige specialer er lig tidligere år med hovedvægt på specialet ”Skov- og naturplejer” med 59 % af alle igangværende lærlinge. Arboristspecialet er det næststørste med 30 % af de igangværende lærlinge, mens de resterende specialer ”Biotop- og vildtplejer” og ”Skovbrugsmaskinfører” står for de sidste 11 %.

Aldersfordelingen på lærlingene nærmer sig en lige fordeling af lærlinge under og over 25 år, som det tidligere har været på uddannelsen.

Samlet set kan disse data på igangværende lærlinge repræsenterer dermed en positiv udvikling eller et stabilt niveau for Skov- og naturteknikeruddannelsen.

Data på optag, fuldførelse og afbrud i 2023

Analyse af tilgang, gennemførelse og frafald 

I 2023 er antallet af igangværende lærlinge 128 lærlinge, og dette er faldet i forhold til 2019 og 2021, men tilsvarende 2020 og 2022. Altså et forventet og stabilt niveau.

Årsager til afbrud

31 % angiver, at oplæringsaftalen er opsagt, enten gensidigt eller fra mesters eller egen side.
38 % har afbrudt uddannelsen pga. sygdom eller personlige forhold. Tre angiver, at det skyldes dårlig ryg.

Fordelingen på alder og køn for udmeldte lærlinge er tilsvarende fordelingen på de igangværende lærlinge. Dette tyder på, at hverken lærlingens alder eller køn har betydning for beslutningen om at afbryde sin uddannelse, fordi fordelingen er repræsentativ for alle lærlinge på uddannelsen.

Opfølgningsplanen bygger på selvevalueringen, som er baseret på data fra:

• VTU fra 2023
• ETU fra 2023
• Evalueringer fra 2023
• Løbende resultatsvurdering for 2023

Udviklingsområder i 2024 (fortsat fra 2022 og 2023):

• Rekruttering af lærlinge
• Samarbejde med og information til oplæringsvirksomheder
• Underviseren som rollemodel, feedback samt struktur og tydelige mål

UDVIKLINGSOMRÅDE
Rekruttering af lærlinge

Ændringsbehov
Ønske om at øge optaget for at opretholde et stærkt fagligt miljø, som er attraktivt og samtidig økonomisk bæredygtigt.
Færre afbrud på hovedforløbet som skyldes, at lærlingene har fortrudt deres uddannelsesvalg, ved at fokusere på at rekruttere de lærlinge, som er godt informeret om uddannelsen og fremtidige arbejdsområder.

Operationelle mål
Flere uddannelsesaftaler er indgået før opstart eller undervejs på grundforløbet.
Mindst 80 % har en uddannelsesaftale ved afslutning af grundforløb 2.

Strategier
Udbrede kendskabet til uddannelsen gennem generel rekruttering:

• Deltage på SKILLS
• Besøg på efterskoler med interesse for det grønne
• Deltage på uddannelsesmesser, gerne i samarbejde med grundforløbsskolerne
• Samarbejde med studievalg Danmark og deltage i deres ERFA-grupper (Hovedstaden og Østjylland)
• Samarbejde med de østjyske erhvervsskoler om rekruttering (ny strategi)

Tidsplan
Arbejdet fortsættes i 2024 med forventet effekt på ansøgertal og årsager til afbrud.

UDVIKLINGSOMRÅDE
Samarbejde med og information til oplæringsvirksomhederne

Ændringsbehov
Oplæringsvirksomhederne udtrykker i VTUen, at de mangler informationer om uddannelsen og deres lærlinge, samt at de ønsker, at de generelle samarbejde forbedres.

Operationelle mål
Arbejde med at forbedre samarbejdet med oplæringsvirksomhederne, så sammenhængen mellem skole og oplæring opleves som velfungerende for alle parter.

Strategier
Bedre samarbejde og information ved:

• Skole-mestersamtaler for lærlinge på 1. og 2. skoleperiode
• Mesterdage på lærlingenes 1. skoleperiode, hvor der arbejdes med uddannelsesmål og -indhold, oplæringsmål samt forventninger til lærlingenes kompetencer
• Kontakt til de oplæringsvirksomheder, som har en lærling, der er ved at afslutte uddannelsen, for at indgå de nye uddannelsesaftaler
• Information til oplæringsvirksomhederne om at bruge lærepladsen.dk
• Udvikle hjemmesiden og andet materiale fx videoer, så information om fx fagene på skoleperioderne eller krav til oplæringen er lettilgængelig
• Samarbejdsmøder med grundforløbsskolerne på både ledelses- og medarbejderniveau for at sikre fælles fodslag.
  
  

Tidsplan
Løbende aktiviteter, som skal prioriteres og fastholdes i en årrække for kontinuerligt at sikre godt samarbejdet og løbende information.

UDVIKLINGSOMRÅDE
Underviseren som rollemodel, feedback, struktur og tydelige mål

Ændringsbehov
Underviserne har et væsentligt bidrag til læringsmiljøet ved at fremstå som rollemodeller ved at fremstå som leder af klasserummet, at sikre for den gode tone samt at bidrage til, at alle lærlinge kan føle sig trygge og godt tilpas på Skovskolen.

I ETUen har flere lærlinge angivet, at de ikke synes, at de får nok tilbagemelding på deres indsats, og at lærerne aldrig eller kun sjældent opstiller klare mål for undervisningen. Så der er et behov for at arbejde med en praksis for feedback og tydelig struktur i undervisningsforløbene.

Operationelle mål
Underviserne er forpligtiget som rollemodeller og har ansvar for at arbejde med læringsmiljøet.
FPDG (Fælles Pædagogisk og Didaktisk Grundlag) skal genopfriskes og eventuelt tilpasses praksis.

Strategier
Opfølgning på evalueringer, ETU og VTU bruges mere aktivt med involvering af underviserne

Tidsplan
Metoder og pædagogiske greb afprøves på skoleperioder i 2024.