Urban landskabsingeniør har slået rødder i byen

Hvordan står uddannelsen til urban landskabsingeniør i dag ift. for ti år siden?

”Urban landskabsingeniør har slået rødder på arbejdsmarkedet. Fra en start lidt under vingerne af Skov- og landskabsingeniør, er den nu en uddannelse med en klar, selvstændig profil. I den seneste måling af beskæftigelsen er ledigheden nede på 4,2 %. Det afspejler, at urbane landskabsingeniører kommer med en viden, der er efterspurgt, fordi fremtidens klima kræver, at vi forbereder os på mere vand i byerne. Nøgleviden om urbane vækstforhold, grøn drift og pleje og biodiversitet i byen vil kun blive mere vigtig fremover".

Hvordan har samarbejdet med erhvervet udviklet sig?

"Det er blevet tættere. Efterspørgslen efter at få en urban landskabsingeniør i praktik er steget, og flere virksomheder henvender sig på eget initiativ fx for at deltage i den årlige praktikværtaften på Skovskolen. Den tætte kontakt med erhvervet er afgørende for at gøre uddannelsen så relevant for arbejdsmarkedet som muligt, og her spiller praktikken en central rolle". 

Hvad har været det største vendepunkt i uddannelsens historie?

”Det må være navneskiftet i 2020 fra Have- og parkingeniør til Urban landskabsingeniør. Det nye navn gjorde det klart, at uddannelsen fokuserer på det urbane. Det har vi sådan set gjort lige fra starten, men ordet ’have’ forvirrede. Navnet gjorde det nemmere for potentielle studerende at forstå de vigtige udfordringer, en uddannelse som Urban landskabsingeniør giver mulighed for at være med til at løfte".

Hvad har I fokus på nu på uddannelsen?

”At uddanne grønne ingeniører med stærk faglig forankring og skabe rammer om fagligt fællesskab også efter dimissionen. Lige nu forbereder vi den årlige netværksdag for urbane ingeniører, hvor de studerende møder dimittender og arbejdsgivere til faglig dialog og netværk. Det gør vi for at styrke forbindelsen til branchen og skabe fokus på de udfordringer, der vil møde byernes grønne ingeniører i fremtiden".