Regnvejrsrekorder gør sunde træer til risikotræer
Træer under vand. Træer, der lægger sig, mens de forårsgrønne blade stadig er håbefulde. Og træer, der har klaret den ene storm efter den anden, men som nu bukker under for et simpelt blæsevejr.
Selv helt sunde træer vælter
Den meget våde vinter og forår vi har haft i Danmark, får ellers sunde træer til at vælte. Som underviser på Skov- og landskabsingeniøruddannelsen behøver Simon Skov ikke gå langt med de studerende for at vise, hvor vigtig jordbundsforholdene er for træerne:
”Alle ved, at man synker i, når man kører eller går i våd jord. Tør jord kan bære dig, men våd jord kan ikke. Præcis det samme gælder under jorden. Træers rødder holdes fast af tør jord, men våd jord giver efter og slipper rødderne, når der trækkes i dem. Normalt er træerne forankret i jorden, så de kan modstå vinden. Men lige nu er jorden mange steder så vandmættet og dens bæreevne så dårlig, at selv helt sunde træer vælter”.
Normalt er træerne forankret i jorden, så de kan modstå vinden. Men lige nu er jorden mange steder så vandmættet og dens bæreevne så dårlig, at selv helt sunde træer vælter.
Et vindpust er nok
De studerende på Skov- og landskabsingeniør lærer om jord, regn og risikotræer hele vejen gennem uddannelsen. På den måde bliver de i stand til at vurdere, om et træ er i risiko for at vælte fx pga. svampeangreb eller beskadigede rødder efter gravearbejde: ”Ofte kan man opdage og forudse, om et træ vil vælte. Men med de regnvejrsrekorder vi ser nu, bliver jordens bæreevne så ringe, at det er umuligt at forudse, hvilket træ der vælter i næste vindpust”.
Flere uforudsigelige træer
Der bliver med andre ord en større uforudsigelighed, og det stiller nye krav til fremtidens skov- og landskabsingeniør:
”Hvis fremtiden byder på mere regn og mindre dræning, er vi nødt til at gentænke, hvor der kan stå træer, og hvordan vi undgår, at de vælter i vinden. Langs veje og jernbaner, i haver og parker og alle steder, hvor vi ikke kan acceptere risiko, må vi overveje, om jorden kan bære træerne”.
SIMON SKOV
|
