HVORDAN RISIKOVURDERER DU?
Arboristerhvervet er en arbejdsplads med mange farer. Til daglig er det en god ide at lave en risikovurdering, før du starter på den konkrete arbejdsopgave.
En risikovurdering er en beskrivelse arbejdsopgaven og arbejdsområdet med fokus på at finde, vurdere og minimere risici. Med en risikovurdering er du bedre forberedt på, hvad du skal gøre i en farlig situation, eller når ulykken sker.
Nogle gange er det dog nødvendigt at beslutte, at træet er for dårligt/farligt til at klatre i. Der må så findes en alternativ måde at få jobbet gjort på.
Risici for ulykker kan mindskes, hvis du
- Identificerer/opdager/finder mulige farer
- Vurderer sandsynligheden og alvorligheden af de observerede farer
- Vælger korrekt udstyr (klatring, førstehjælp, maskiner)
- Vælger sikkerhedszone og dropzone
- Vurderer træets stabilitet (råd, skader, rodnet mv.)
- Afspærrer og skilter
- Vurderer vejrforhold.
Lav en risikovurdering for alle arbejdsopgaver. Gør det som en fast del af din forberedelse. Hermed sikrer du også, at du medbringer det korrekte grej og tilstrækkeligt brændstof. Anbring risikovurderingen på det samme sted hver gang. Så ved alle I teamet, hvor den er, fx i bilens forrude.
Risikovurderingen gør arbejdet mere sikkert fordi arbejdsopgaven er gennemtænkt. Det kan forebygge mange ulykker. Hvis ulykken opstår, er man bedre forberedt. Arbejdet skal være sikkert for både klatreren, jordmanden og omgivelserne.
Skabeloner til risikovurdering
Der findes ingen standardrisikovurdering. Her finder du to skabeloner til risikovurdering, som hjælper dig med at huske alt hvad der skal med.
Hvis du ikke anvender en skabelon, så er den simpleste risikovurdering et stykke papir, hvorpå der står:
- Arbejdsopgavens adresse
- Antal der arbejder på opgaven
- Et kort med kørevejledning til nærmeste hospital og hospitalets adresse
Eksempler på risici
Her præsenteres flere eksempler på risici i træets omgivelser og i træet, fx stammen, kronen og rødderne.
Kig på træets omgivelser. Prøv at tænke tilbage i tiden: Hvad er der sket i området, og kan det have påvirket træet? Er det sket før eller efter træet er plantet? Kig efter ændringer i terrænet: er der farveændringer i belægning, asfalt eller i græs?
Kig og tænk på, om disse kan have påvirket træet og dets rødder - vurdér, om der er problemer:
- Bygninger og installationer
- Terræn
- Trafik og publikum
- Installationer under jorden: fibernet, kloak mm.
- Strømledninger over og under jorden
Stammen
- Dobbelt stamme, især spidstveger
- Overgroede
- Revner og huller
- Indsunken eller løftet bark
- Svampelegemer
- Løs eller død bark, eller steder uden bark
- Insekter eller huller efter insekter
- Bier og hvepse
- Fuglereder
- Flagermus
- Planter der klatrer på stammen, kan skjule råd, revner og huller
Kronen
- Forskellige træer har forskellig styrke i stamme og grene
- Døde grene, eller løse grene, der ligger på andre grene i kronen
- Grene der ikke har naturlig vækstretning
- Huller fra gamle døde grene, skovningsskader, stormskader, beskæringssår eller lynnedslag
- Grene der er flækket vandret i grenen, uden at være knækket af
- Spidse vinkler mellem stammen og grenene, og mellem to grene
- Indgroet bark
Rødderne
- Tegn på, at roden har løsnet sig - hævet jordoverflade et stykke ude fra træet på den ene side af træet, og revner efter sænkning af jorden på den anden side
- Rødder over jorden med skader. Skader der er forsøgt overvokset, død bark eller uden bark
- Manglende rødder
- Svampelegemer på træets tæer, øverste rødder, eller ude på jorden omkring træet
- Hældende træer.
Hvordan risikovurderer jeg?
For at gennemføre en risikovurdering kan du gå frem efter metoden Find-vurdér-minimér:
Du skal lede efter ting, der kan blive en fare for dig under arbejdet.
Fx: Når man beskærer, er der en risiko for at skære sig selv med håndsaven. Ved en sikkerhedsbeskæring hvor der fjernes døde grene, er der en risiko for at grenen brækker før man forventer det.
Er der en realistisk risiko for at skære sig alvorligt i sin venstre hånd, hvis der holdes tæt på savsporet?
Fx: Hvis du finder noget, skal du vurdere, hvor farligt det er. Hvor stor er risikoen for, at det sker?
Har du fundet alvorlige problemer i træet, skal du arbejde på, at der findes en måde, hvorpå faren fjernes. Hvis faren ikke kan fjernes, skal den gøres så lille, at den ikke er alvorlig – minimér risikoen.
Fx: Hold venstre hånd ca. 15 cm fra savsporet. Herved er der mindre risiko for at skære sig selv i hånden.
Fem hovedområder i en risikovurdering
Benytter du metoden Find-vurdér-minimér, vil du komme godt igennem de fem hovedemner, som bør indgå i en skriftlig risikovurdering:
Her skriver du de generelle informationer for opgaven, og jeres firma.
- Her skriver du de informationer, du har brug for, til at skaffe hjælp. Der findes forskellige apps til at ringe efter hjælp. Men du skal altid have styr på, hvad og hvor den nærmeste faste adresse er ved arbejdsopgaven. Og hvordan man kommer hen til jeres arbejdssted. Måske der er en bom eller andet, man ikke lige kan køre forbi. 1-1-2 er telefonnummeret man ringer til ved alvorlige ulykker. Hvis du har brug for anden hjælp, skal du ringe til Akutlægen. Akutlægens nummer er forskelligt i de seks regioner, vi har i Danmark. Der skal også stå, hvad du vil gøre, for straks at kunne igangsætte redning og førstehjælp. Især placering af redningssæt, samt placering af førstehjælpskasse og bilnøgle.
Her nævnes de farer, du har fundet relevante for denne arbejdsopgave. Vurdér, hvor alvorlige de er.
Her noterer du, hvilke forholdsregler du vil tage for at minimere farerne.
Her bruger du en ruteplanlægning på nettet til nærmeste hospital.
Opsummering
I det daglige arbejde skal det være nemt og hurtigt at lave en risikovurdering.
- Når du laver en risikovurdering, er du bedre forberedt på at handle i en situation, hvor arbejdet ikke går som planlagt.
- Anvend en skemaskabelon og print et kort, der viser vejen til det nærmeste hospital i tilfælde af, at der ikke er mobilforbindelse, eller telefonen er løbet tør for strøm.
- Ved at lave en risikovurdering, vil alle de nødvendige informationer være samlet, og det er ikke nødvendigt at en speciel person er til stede.
- Hvis der er ting, du er usikker på – så spørg en, der har mere erfaring.