ARBORISTENS ARBEJDSZONER

Sikkerhedszonen indeholder hele området, hvor arboristen udfører arbejdsopgaver, og der er farer for medarbejdere og forbipasserende. Den indeholder arealet, hvor selve arbejdsoperationen foregår, og arealerne, hvor der står maskiner, opbevares grene mm. 

Sikkerhedszonen er en klar grænse til offentligheden, og den skal have veldefinerede grænser. Det er kun tilladt for folk, som arbejder på opgaven, at være i risikozonen, og kun, når de bærer hjelm.

Der kan være mere end een arbejdsopgave i gang inden for samme sikkerhedszone. Hvis der er flere arbejdsoperationer, er det også arealerne imellem arbejdsoperationerne.

For at undgå uønsket trafik, og personer som ikke har med opgaven at gøre, kan det være nødvendigt at spærre sikkerhedszonen af, hvis der ikke er naturlige grænser. Størrelsen af sikkerhedszonen kan variere afhængig af oversigtsforholdene, terrænet, publikumstrykket og lovgivningen i området.

Den gule cirkel markerer sikkerhedszonen

Det kan være et hegn, en naturlig grænse i terrænet, eller en kombination. Hvis de ikke forefindes naturligt, må der anvendes afspærringsmateriel. Ofte er den naturlige grænse skellet mellem to haver – en hæk, et hegn eller bygninger. Når der arbejdes i private haver, er det nødvendigt at have informeret kunden om, at det ofte ikke er muligt at opholde sig eller passere arealet under opgavens udførelse, samt at de kun kan passere arealet efter at have fået tilladelse.

På offentlige arealer, veje og stier, er det nødvendigt at spørge ejeren om lov til at afspærre. Afhængigt af stedet kan det være nødvendigt at bruge vejskilte, afspærringsflader, afspærringskegler mm. 

Risikozonen er arealet tilknyttet de arealer, hvor der er arbejdsoperationer og dermed øget fare for at få skader. 

Risikozonen og sikkerhedszonen er det samme, hvis arbejdsopgaven kun indeholder én enkelt arbejdsoperation. Oftest er der dog flere arbejdsoperationer og dermed er der flere risikozoner, men deres areal er mindre end sikkerhedszonen. I figuren nedenfor angiver de blå ringe risikozonen rundt om træet, og risikozonen rundt om flishuggeren. Det er fordi både beskæring i træet og flishugningen er en del af den samlede arbejdsopgave.De blå cirkler i illustrationen viser risikozonerne.Risikozonen er det areal, hvor der er risiko for kvæstelser, skader eller tab fra oven. Jordmændene skal være ekstra opmærksomme her, for ikke at blive ramt, når arbejdet udføres.Illustrationen viser med blå cirkler en risikozone rundt om træet og en risikozone rundt om flishuggeren.Arboristers risikozone er det areal hvor grene, klatregrej, sav, karabiner eller andet værktøj kan falde ned fra træet, imens arbejdet er i gang. Ofte følger risikozonen træets dropzone: kronens yderste kant projiceret ned på jordoverfladen. Men risikozonen er en usynlig zone – det er ikke en fysisk barriere. Jordmanden kan arbejde i risikozonen, fordi han skal være særlig opmærksom på arbejdsopgaven og på Dropzone. Han må umiddelbart ikke arbejde i dropzonen. Risikozonen og sikkerhedszonen er identiske, hvis hele området betragtes som farligt at arbejde i.

De blå cirkler i illustrationen viser risikozonen ved arbejdet med beskæring (til venstre) og risikozonen ved flishuggeren (til højre).

Dropzonen er det forudbestemte areal inden for risikozonen, hvor der kan falde ting ned. Dropzonen er arealet under stedet hvor der arbejdes: det forudbestemte areal, hvor grene og kloder kastes ned under arbejdet. I dropzonen er der desuden øget fare, da klatreren i træet kan tabe ting.

Dropzonen er arealet under stedet, der arbejdes. Det areal hvor grene, klodser, klatregrej, sav, karabiner og værktøj er udpeget til at blive kastet ned, eller kunne falde ned under arbejdet. Dropzonen flytter sig efterhånden som arbejdet bevæger sig rundt under opgaven. Dropzonen er der, hvor arbejdet udføres lige nu.Dropzonen (rød) er inde i risikozonen (blå). Som illustrationen viser, er dropzonen er mindre end risikozonen. Under træet, er det zonen hvor grenene falder ned under arbejdet, og ved flishuggeren er dropzonen der, hvor flisen bevæger sig fra flishuggeren, til de lægger sig i bunken.Illustrationen viser med rød to dropzoner: En ved træet og en ved flishuggeren. Dropzoner flytter sig rundt med arbejdet. Dropzonen er en usynlig zone – der opsættes ingen fysisk barriere. For jordmanden er det nødvendigt hele tiden at være opmærksom på, hvor dropzonen er lige nu, da den bevæger sig afhængigt af hvor arbejdsoperationen udføres. Der skal tages særlig hensyn, når der udføres arbejdes på jorden, da dropzonen skal respekteres.  Jordmanden kan kun bevæge sig ind i dropzonen efter kommunikation med klatreren – klatreren skal altid bekræfte at det er sikkert at bevæge sig ind i dropzonen. Det er også vigtigt at kommunikere, når jordmanden er gået ud af dropzonen, og arbejdet kan genoptages over dropzonen.

Når der arbejdes med en benzindreven motorsav, vil motorlarmen signalere, når arbejdet fortsætter. Ved arbejde med håndsav og batterisave, er det derimod stadig nødvendigt med kommunikation. Dropzonen er en flytbar zone, som det udelukkende er hensigtsmæssigt, at klatrerens jordmænd bevæger sig ind i. Jordmanden har den nødvendige viden om farerne i dropzonen ud fra sin viden om arbejdsplanen. Jordmanden ved, hvor langt i arbejdet, man er nået.De røde cirkler viser forskellige dropzoner.