FAGORD OM RISIKOTRÆER
Her finder du de fagord, der er vigtige at kende og forstå, når du skal arbejde med risikotræer
| FAGORD | FORKLARING |
| Brunmuld (brown rot) |
Den rådtype, som opstår, når cellulose nedbrydes i vedceller. Kaldes også terningmuld, fordi veddet sprækker op i brunlige firkanter. |
| Dårlig struktur | Dårlig opbygning af stamme eller krone i forhold til stabilitet. Typisk flerstammede træer, træer med ujævn (vægt)fordeling af krone, samt grenbygning, der øger risiko for grenbrud. |
| Dårlig struktur efter beskæring | Hvis en gren beskæres, og der kommer lodrette vanris, vil grene få et skarpt knæk i overgangen fra gren til vanris. Her kan der nemt opstå et brud. |
| Ensidig krone | Træet har kun krone i den ene side, fordi det blæser meget fra en bestemt vindretning, eller grenene ikke har haft mulighed for at udvikle sig i alle retninger, fx pga. pres fra andre trækroner. |
| Frugtlegemer | Fx paddehatten – det er svampens ”frugt”. Bruges til svampens kønnede formering. |
| Grenvedhæftning god / dårlig | En gren har en god vedhæftning, når den har sit udgangspunkt inde i træets marv – grenen er dannet i knoppens vækstpunkt. En dårlig vedhæftning ses hos grene, som træet har dannet senere i barkens vækstlag. De hæfter kun på barken og via stammeved dannet efter fremkomst af vanris. |
| Gråmuld (soft rot) |
Den rådtype, som opstår, når sæksporesvampe som kulsvamp nedbryder cellulose i små huller (kaverner) i vedcellers vægge. Ligner en beskidt hvidmuld med sømlinjer. |
| Hvidmuld (white rot) |
Den rådtype, som opstår, når lignin nedbrydes i vedceller. Slutråddet er hvidt, men de tidlige stadier kan være rødbrune eller lysebrune. |
| Indgroet bark | Bark klemt inde mellem to parallelle stammer eller mellem stammen og en gren, der går op i en spids vinkel. Eller bark, der er blevet overvokset og sidder inde i stammen. |
| Invitere ind | Hvis man et sted sætter en bænk, opfordrer man folk til at bevæge sig der hen – man inviterer ind på området. |
| Indsunken bark | Bark, der er død, men stadig sidder på stammen. Området er ikke vokset i tykkelse ligesom stammen omkring skaden. |
| (Gren)krave | Udposning på gren, hvor den er vokset ud fra træet. Den opstår, når stammen vokser hurtigere i tykkelsen end grenen. Grenkraver kan være svære at se - prøv evt. at føle med fingrene. |
| Kallus | Sårved, som udvikles fra vækstlaget. Det dannes ved almindelig celledeling. Hvis det kun er det yderste af barken, der er skadet, kan kallus udvikles på fladen. |
| Kernen | Fysiologisk inaktivt (dødt) ved inderst i træet. |
| Komprimeret jord | Nede i jorden er der et lag, som er sammenpresset, så det hindrer vand i at synke ned og stige op til sit normale niveau efter tørke. Komprimering af det øverste jordlag ses ofte ved kørsel med tunge maskiner. |
| Kronefylde | Kan man se tydeligt igennem kronen, ses enkelte huller i kronen, er der kun spredte blade. |
| Kronesymptomer | Kronesymptomer er fx når kronen har ikke den normale grønne farve, når dens farve er ujævn, når bladene er små, tilvæksten på grenene er anderledes end årene før, eller der er døde grene og kviste. |
| Lange, tunge grene | Grene, som er tynde i forhold til længden, uden nævneværdige sidegrene og med alle blade ude i enden af grenen. Kan også være grene, som vokser ud af kronesilhuet, enten til siden eller opad. |
| Parasitiske svampe | Svampe, der slår træets levende celler ihjel, eller udnytter levende celler. |
| Risikotræ | Et træ, der forudsigeligt vil vælte eller knække, og potentielt kan gøre skade på mennesker eller ting. |
| Rodløsnede træer | Træer, som har fået holderødderne revet eller gravet over, og nu er begyndt at hælde. |
| Slimflåd | Først gennemsigtigt og senere brunfarvet udflåd på stammer eller grene er tegn på, at træets vandtransport ikke fungerer optimalt. Det kan nogle gange ses i mange år, mens det andre gange forsvinder, når træet har fået vandtransporten til at fungere igen. |
| Splinten | Levende ved yderst i stammen inden for vækstlaget. |
| Træets stabilitet | Man vurderer, om træet står fast og forbliver i sin nuværende tilstand. |
| Tveger | Når træer deler sig i to lige tykke grene. Der er V- og U-tveger - tidligere kaldet spidstveger og buksetveger. V-tveger hænger dårligt sammen. |
| Vanris | Grene, der er dannet i barken og ikke i træets marv, og er derfor ikke flettet fast i veddet helt inde fra marven. |
| Vednedbrydende svampe | Svampe, som nedbryder vedceller i grene, stammer eller rødder. Kan forekomme på levende træer, men de fleste lever af dødt ved. |
| Vitalitet | Beskriver hvor velfungerende træet er. |