EKSEMPEL PÅ ET RISIKOTRÆ, DER SKAL FÆLDES

Vi er blevet kaldt ud til et risikotræ, der skal fældes.

• Hvad kan vi se på træet udefra?
• Hvad viser en tomografisk rådmåling, og hvor frisk eller råddent kan vi forvente. at træet er?
• Hvordan ser veddet ud i fældesnittet, når træet er fældet?

Hvad kan vi se på træet udefra?

På billederne her ses det risikotræ, der skal fældes. Træets krone har dårlig bladfylde. I toppen er der grene, som er døde eller med af knækkede sidegrene. På stammen er der et stort område uden bark, og det er dækket med et net af honningsvampens rhizomorfer.

Der er dannet sårved på den nordlige rand af området uden bark. Den anden rand er mere utydelig, men der er dannet sårved.
Der er indfalden bark ca. 5 cm bredt helt ved jorden mod nord. Træet lyder ikke hult.

Det er et træ, som har problemer med vandtransporten til toppen. Det ses fordi, der mangler bark knapt en tredjedel af omkredsen og toppen er tyndløvet med døde grene. Træet er ikke hult, så det er udefra, træets bark er dræbt. Sandsynligvis er honningsvampen gået ind gennem en skade på barken, og har dræbt barken i et område. Vurderet ud fra størrelsen af sårvedet er det ca. 5 år siden skaden er sket.

Hvad viser en tomografisk rådmåling, og hvor friskt eller råddent kan vi forvente, at træet er?

Den tomografiske rådmåling viser, at træet har meget friskt ved. Det har en lysebrun farve her.
Langs kanten er der flere små grønne områder. Det er fejlmåling omkring sømmene.
Lilla = noget angrebet/skadet ved.
Blå = meget nedbrudt ved (svamp).

Træet vil være frisk i det meste af stammen, men med råd i splinten på siden mod vejen. Styrken i dette ved, vil være nedsat. Men det udgør kun en lille del af træet, så det er ikke alvorligt endnu, da træet hælder lidt væk fra vejen.

Hvordan ser veddet ud i fældesnittet, når træet er fældet?

Der er meget frisk ved 
I fældesnittet er træet uden bark knapt en tredjedel af omkredsen rundt. Resten af vejen rundt er barken intakt. Skaden ser voldsom ud, men træet vokser stadig, da sårveddet vokser ind over det døde ved. Ved nøjere eftersyn i overgangen, hvor barken slutter, og der hvor der mangler bark, kan man se sårved. Det er vokset ind over det skadede ved. Tilvæksten er 2-3 cm – 5 årringe siden skaden. Barken har derfor været død i ca. 4-5 år.

Veddet inden for den blå cirkel er nedbrudt af svampe. Resten er friskt. Det er både lignin og cellulose, som er nedbrudt, dog mest ligninen. Derfor er det nedbrudte ved lyst.

Farvet ved i fældesnittet 
I fældesnittet ses rødbrunt ved inden for den røde cirkel. Det er rødmarv, som kan skyldes våd jord, og som giver tørre toppe. Det er træets døde del, men der er ikke råd.

Hvor vækstlag og bark mangler, er træet farvet fra træets yderkant og helt ind til rødmarven. Her er splint og ved nedbrudt af svamp og råddent. Veddet har kraftig nedsat styrke. Træet kan senere blive ustabilt, hvis råddet breder sig.

Hvor meget har svampen bredt sig op?
Ved sårring forsøger træet at begrænse svampens udbredelse. Men udbredelsen sker hurtigt op og ned ad i de levende celler i splinten. Transport af vand og sukkerstoffer i ved og sikar forsøger træet at begrænse ved, at der kommer indposninger ind i karrene fra nabocellerne. Ved at kigge på de to bøge-ender kan du se, at råddet har bredt sig mindst 4 meter op.

Svampens udbredelse ind i træet
Årringene er en naturlig barriere indad. I de levende celler i splinten øges indholdet af kampstoffer bl.a. syre, alkohol, fedt og fenoler. Herved får svampen sværere ved at bredde sig ind mod midten af træet.

Hvor meget har råddet bredt sig til siderne?
Inde bag stykket uden bark er veddet nedbrudt af svampe. Men det er kun, hvor der ikke er bark yderst. Til siden er det ikke synligt, at råddet har bredt sig i forhold til den oprindelige sårring. De to grønne streger viser rådudbredelsen til siden. Her er det marvstråler, som hindrer svampen i at bredde sig. Marvstrålerne er levende celler, der altid har kontakt med sivævet, så de får tilført energi. Der er også marvstråler i midten af træet, de er levende, selvom cellerne omkring dem er døde.

Barrierzonen
Når træet såres, laver det en barrierzone i de første årringe, der dannes efter sårringen. Herved begrænser træet svampeangreb fra det gamle ved til det nye ved. På nærbilledet er de yderste 5 cm tilvækst efter sårringen. Barrierzonen kan ses som en mørk årring i op til 10 cm fra sårvedet. Den er ofte tykkere end normalt, og mørkere pga. øget ligninindhold.

Det er en ekstra bestandig årring i det uskadte ved omkring sårringen, men barrierzonen går ikke ind over selve såret. Barrierzonen lukker dog ikke helt af for transport ind i træet. Marvstrålerne, som er dannet inden for barrierzonen, går gennem zonen helt ud til vækstlaget.

De brune zoner - reaktionszoner
På stødfladen er der også farvede zoner rundt på fladen. Det er reaktionszoner, hvor svamp og træ kæmper mod hinanden. I den zone, hvor svampen inficerer nyt ved, vil træet kæmpe imod svampen – hvis der er levende celler i veddet. Det vil sige, at træet har et aktivt forsvar i splinten, men ikke i kernen, da alle celler er døde i kernen. Reaktionszonen er med blå pil.

De sorte linjer - mycelskjold
Der ses også en sort linje, en sømlinje. Det er svampen, der laver skjoldet ved at fylde veddet med melamin, som er yderst bestandigt. Når veddet er rådnet væk, vil de sorte sprøde plader stå tilbage. Mycelskjold er vist med rød pil.