AT VURDERE, OM ET TRÆ ER ET RISIKOTRÆ

At vurdere, om et træ er et risikotræ, er som at samle et puslespil. Der er mange forskellige brikker, der tilsammen danner en helhed.

Træets omgivelser

Her kan du se, hvad der bør indgå i overvejelserne, og hvilke metoder, du kan tage i brug, når du på et fagligt oplyst grundlag skal vurdere, om et træ skal fældes eller blive, og hvad der kan gøres for, at træet ikke er et risikotræ mere:

 

Et træ kan se ud til at have det fint, men omgivelserne kan gemme på nyttige oplysninger, når træets tilstand skal vurderes. Der er en historie omkring træet og dets omgivelser, siden træet blev plantet. Her kan du kigge på omgivelserne og tænke på, hvor gamle de er i forhold til træet.

Træernes omgivelser

På dette billede ser du et træ, men der er også en række andre elementer:

  • Bygninger
  • Vej
  • Fortov
  • Kloak
  • Elskab
  • Lysmaster
  • Belægning ind over græs
  • Vejskilt
  • Bænke

Under jorden

Er elementerne ældre end træet, er træets vækst tilpasset det, der var i forvejen.

Er elementerne yngre end træet, skal det overvejes, hvordan de er etableret. Ældre lygtepæle blev gravet ned og elledningerne blev trukket i jorden, mens nyere lysmaster får el gennem ledninger, der er gravet ned i jorden mellem pælene. Et forsyningsskab kan give viden om, hvad der ellers kan være gravet ned rundt om træet, fx naturgas, telefon, fjernsyn og lyslederkabler.

I fortove findes stophaner til vand, og i vejen kan ses dæksler til kloakken og ved husene nedløbsbrønde, der kan indikere, hvor der også kan være gravet.

Et tegn på, at der er sket noget for nylig omkring træet, kan være farveforskel i græsplænen og forskel i græsset. Nysået græs har tyndere strå, og er mere ens end en gammel græsplæne. Er der anlagt et bed anlagt omkring træet, er der sandsynligvis også gravet i jorden, og der kan være risiko for, at træets holderødder og sugerødder er blevet beskadiget.

Over jorden

Hvis træet er tyndt i den ene side, kan det skyldes, at der er fældet træer på den side, efter at træet har opnået sin nuværende højde. Træet står nu mere udsat, hvis det blæser, og har sandsynligvis ikke så mange rødder til den side. Det har ikke tidligere været nødvendigt for træet at udvikle særligt gode holderødder til blæsevejr.

Ved at se, om træet har uregelmæssighed i kronen, kan du vurdere, om der er sket stormskader i træet. Træet kan også være beskåret af hensyn til bygninger eller luftledninger, som har været der tidligere.

Ødelagte rødder – ikke ved gravning

Rødderne kan ødelægges, hvis der i et større område omkring træet lægges jord på, så terrænet hæves. Her er det finrødderne, som dør i løbet af kort tid, da de er spinkle og sarte. Hvis der lægges jord op omkring stammen, hæmmes stammens ånding. Et træ bør stå med synlige rodudløb og tæer ved jordoverfladen.

Rødder kan også ødelægges, hvis træet plantes i komprimeret jord, eller hvis jorden komprimeres efter plantningen. Det er en blanding af for lidt vand og af meget vand og for lidt ilt.
I komprimeret jord kan træer have det for vådt og mangle ilt, når det regner – men det kan også få for lidt vand i tørre perioder. Jorden er for hård til, at den naturlige vandbevægelse kan ske, og for hård til, at rødderne kan vokse ned til grundvandet og opnå den vækst, de har behov for.
Komprimering af jord opstår nemt ved kørsel på våd jord.
Træer kan mangle vand, hvis der er asfalteret tæt omkring dem, efter de er plantet.

Opsamling

Læsning af træets omgivelser skal især være med til at vurdere tilstanden af træets rødder:

  • Har træet intakte holderødder?
  • Har træets finrødder mulighed for at optage vand og næring?

 

 

Vurdering af mulige risikotræer sker oftest visuelt. En tilsynsliste er et godt redskab til detaljeret gennemgang af træets krone, stamme og rod samt dets placering i omgivelserne. Den visuelle inspektion kan suppleres med en auditiv inspektion, hvor der bankes på stammen for at registrere forskelle i lyd. Hvordan tilstanden er inde i træet, kan der så gættes på.

Se tilsynslisten for risikotræer

 

 

 

 

 

Tekniske hjælpemidler: Resistograf og tomograf

Vurdering af mulige risikotræer sker oftest visuelt. Det er en detaljeret gennemgang af træet hvor tilsynslisten følges. Det er en inspektion ud fra kronen, stammen, roden og træets placering i sine omgivelser. Denne inspektion kan suppleres med at banke på stammen for at registrere forskel i lyd. Hvordan tilstanden er inde i træet, kan der så gættes på. 

Hvis det er svært at vurdere træet, kan det blive nødvendigt at supplere med tekniske hjælpemidler som fx resistograf og tomograf. Med tekniske hjælpemidler er det i Danmark muligt at:

  • måle råd med lydimpulser, der ikke ødelægger træets ved
  • måle hårdhed med resistograf, hvor der bores et meget lille hul i træet.

Tekniske hjælpemidler gør det muligt at måle træets tilstand i forhold til friske træer og vurdere veddet forholdsmæssigt fra måling til måling. Det er dog forskelligt, hvor præcise målingerne bliver for de forskellige vednedbrydende svampe. Målingerne bruges ikke så tit i Danmark, da de er dyre at få udført og resultaterne kræver stor erfaring at tolke.

Resistografen måler kun, hvor nålen borer sig igennem, og tomografen måler kun på fladen mellem sensorerne. Tomografen kan ikke måle råd efter kulsvamp.

 

Hvornår anvendes resistograf? 

Resistografen bruges til at vurdere træets tilstand. Det er en elektronisk styret måling af boremodstand i træer. Man måler typisk på stammen, store grene, tveger og formodede revner. Der kan også måles på rodhals og rødder i jordoverflade. Områder hvor flere svampe angriber og gør træerne svage. Man får viden om, hvor meget der er af:
  • frisk ved
  • råd 
  • hulheder. 

Måling med resistograf

Hvordan arbejder resistografen?

En resistograf måler modstanden i veddet. Den sættes på træet i den ønskede borehøjde. Her bores en lille nål ind i veddet med høje omdrejninger. Det er vigtigt at bore radialt ind mod træets centrum, for ellers bliver målingerne upræcise.
Resistograf borer
Boret arbejder sig selv automatisk op til 50 ind i træet, Resistografen er varme- og strømisoleret, så ingen kommer til skade, hvis boret rammer strømførende kabler. Resistografens funktionerEfterhånden som boret arbejder sig ind, registreres modstanden i resistografen, og data opsamles, gemmes og sendes trådløst til den lille printer, som udskriver grafen i 1:1 på en papirstrimmel. Det er en god ide at lave en reference-boring i træets sunde ved. 
På målegrafen vises der stigende hårdhed opad. Afstanden i træet fra barken vises mod højre. 
Resistograf målestrimmel
Hårdhed
Den nederste graf er sammenpresset, men viser 100 %. Den øverste graf viser her 33 % af den totale graf.
Afstand fra barkkanten - i cm
Grafen viser, hvilken hårdhed veddet har fra barken og indad i træet. 
I første omgang ses på gennemsnittet af grafen: Om hårdheden stiger eller falder i forhold til indgangsboringen. Når du kigger tæt på grafen, har den mange små udsving. Det er vår- og høstved i de enkelte årringe, som giver variation i hårdheden - vårveddet er blødest.
Vær opmærksom på at:
  • Nåletræer har blødere ved i midten. 
  • Frisk løvtræ har en gennemsnitsgraf, som har næsten samme hårdhed. En flad, jævn graf.
  • Løvtræer med spredte porer har en mere flad graf. Ringporede løvtræer får grafen til at gå op i træets midte.
  • Udtørret ved har højest hårdhed.
  • Råd viser en lavere graf end gennemsnittet
  • Hulhed vises med nul på grafen
  • En god barrierezone er ekstra hård, og giver lidt ekstra opad på grafen, inden den falder.
  • På årringene kan træets liv ses. Der er smalle årringe efter beskæring, tørre år, kolde somre.

Muligheder og begrænsninger resistografmålinger

  • Når grafen fra boringen læses og skal tolkes, er det vigtigt at vide, om det er måleresultater fra et nåletræ eller et løvtræ. Nåletræer har en kurve med skarpe ændringer i kurveforløbet.
  • Målingen viser kun tilstanden lige der, hvor nålen har boret. Hvis man har brug for kendskab til tilstanden i et større område, kan det blive nødvendigt at foretage flere målinger. 
  • Maskinføreren skal være opmærksom på, at nålen ikke må være for slidt. En slidt nål giver en graf som ikke er kantet, men flad og udvisket.
  • Det er nemt og hurtigt at måle et nyt sted.

Måling med resistograf

 

 

Tomograf bruges i risikovurdering af træer ved at måle tykkelsen af væggene i træet. En tomograf måler hastigheden af lydbølger i træ. Hastigheden afhænger af elasticiteten og densiteten i selve træet – dvs. trækvaliteten, og er derfor et mål for stammens tilstand.
Sensorerne sættes i den højde, hvor man kan se forskelle i barken, hvor der er en anderledes lyd, eller hvor man har brug for viden om træets tilstand.
Klar til tomografisk rådmåling
Små stifter slås ind gennem barken, til de rammer veddet. De bruges til at koble sensorerne til træet. Antal og positioner af testpunkterne er afgørende for scanningens nøjagtighed. Sensorerne er serieforbundet, og sidder helst med samme afstand hele veje rundt. Sensorrækken er desuden forbundet med hammeren og tomografprogrammet. Lydbølger skaber du ved at slå med en lille hammer, og signalerne registreres af alle de andre sensorer. 
Hvis der er skader, brud, hulrum eller råd, reduceres træets elasticitet og densitet, og signalerne lyder anderledes, end de gør, når veddet er intakt. 
Lydbølgernes vejLydbølgerne kan ikke passere den direkte vej gennem træet, hvis der er et hulrum mellem senderen og modtageren – markeret med rød, prikket linje på illustrationen her:
Bemærk, at tomografbilledet ofte viser nedbrudt ved omkring målepunkterne - det er misvisninger i forbindelse med målingerne.
På hver sensor måles der mindst tre gange. Fortsæt, indtil målingerne er tilfredsstillende, og tomografprogrammet melder ’Measurement completed’. Når der er målt på alle sensorer, danner tomografprogrammet et samlet billede af træets tilstand.
Tomografisk rådmåling
Billedet til venstre viser, at der er slået på sensor 7, og hvilke, der modtager signaler. Husk sensor 1 
altid bør vende mod nord. Billedet til højre viser det samlede resultat af målingerne.
Farverne viser veddets tilstand:
  • Sort: Sundt ved
  • Grøn: Let angrebet eller skadet ved
  • Lilla: Noget angrebet eller skadet ved
  • Blå: Meget nedbrudt ved  - tegn på vednedbrydende svampe
  • Gul: Revner i træet.

Måling med tomograf