AT VURDERE, OM ET TRÆ ER ET RISIKOTRÆAt vurdere, om et træ er et risikotræ, er som at samle et puslespil. Der er mange forskellige brikker, der tilsammen danner en helhed.
Her kan du se, hvad der bør indgå i overvejelserne, og hvilke metoder, du kan tage i brug, når du på et fagligt oplyst grundlag skal vurdere, om et træ skal fældes eller blive, og hvad der kan gøres for, at træet ikke er et risikotræ mere:
Et træ kan se ud til at have det fint, men omgivelserne kan gemme på nyttige oplysninger, når træets tilstand skal vurderes. Der er en historie omkring træet og dets omgivelser, siden træet blev plantet. Her kan du kigge på omgivelserne og tænke på, hvor gamle de er i forhold til træet.
På dette billede ser du et træ, men der er også en række andre elementer:
Under jordenEr elementerne ældre end træet, er træets vækst tilpasset det, der var i forvejen. Er elementerne yngre end træet, skal det overvejes, hvordan de er etableret. Ældre lygtepæle blev gravet ned og elledningerne blev trukket i jorden, mens nyere lysmaster får el gennem ledninger, der er gravet ned i jorden mellem pælene. Et forsyningsskab kan give viden om, hvad der ellers kan være gravet ned rundt om træet, fx naturgas, telefon, fjernsyn og lyslederkabler. I fortove findes stophaner til vand, og i vejen kan ses dæksler til kloakken og ved husene nedløbsbrønde, der kan indikere, hvor der også kan være gravet. Et tegn på, at der er sket noget for nylig omkring træet, kan være farveforskel i græsplænen og forskel i græsset. Nysået græs har tyndere strå, og er mere ens end en gammel græsplæne. Er der anlagt et bed anlagt omkring træet, er der sandsynligvis også gravet i jorden, og der kan være risiko for, at træets holderødder og sugerødder er blevet beskadiget. Over jordenHvis træet er tyndt i den ene side, kan det skyldes, at der er fældet træer på den side, efter at træet har opnået sin nuværende højde. Træet står nu mere udsat, hvis det blæser, og har sandsynligvis ikke så mange rødder til den side. Det har ikke tidligere været nødvendigt for træet at udvikle særligt gode holderødder til blæsevejr. Ved at se, om træet har uregelmæssighed i kronen, kan du vurdere, om der er sket stormskader i træet. Træet kan også være beskåret af hensyn til bygninger eller luftledninger, som har været der tidligere. Ødelagte rødder – ikke ved gravningRødderne kan ødelægges, hvis der i et større område omkring træet lægges jord på, så terrænet hæves. Her er det finrødderne, som dør i løbet af kort tid, da de er spinkle og sarte. Hvis der lægges jord op omkring stammen, hæmmes stammens ånding. Et træ bør stå med synlige rodudløb og tæer ved jordoverfladen. Rødder kan også ødelægges, hvis træet plantes i komprimeret jord, eller hvis jorden komprimeres efter plantningen. Det er en blanding af for lidt vand og af meget vand og for lidt ilt. OpsamlingLæsning af træets omgivelser skal især være med til at vurdere tilstanden af træets rødder:
Vurdering af mulige risikotræer sker oftest visuelt. En tilsynsliste er et godt redskab til detaljeret gennemgang af træets krone, stamme og rod samt dets placering i omgivelserne. Den visuelle inspektion kan suppleres med en auditiv inspektion, hvor der bankes på stammen for at registrere forskelle i lyd. Hvordan tilstanden er inde i træet, kan der så gættes på. Se tilsynslisten for risikotræer
|
Tekniske hjælpemidler: Resistograf og tomograf
Vurdering af mulige risikotræer sker oftest visuelt. Det er en detaljeret gennemgang af træet hvor tilsynslisten følges. Det er en inspektion ud fra kronen, stammen, roden og træets placering i sine omgivelser. Denne inspektion kan suppleres med at banke på stammen for at registrere forskel i lyd. Hvordan tilstanden er inde i træet, kan der så gættes på.
Hvis det er svært at vurdere træet, kan det blive nødvendigt at supplere med tekniske hjælpemidler som fx resistograf og tomograf. Med tekniske hjælpemidler er det i Danmark muligt at:
- måle råd med lydimpulser, der ikke ødelægger træets ved
- måle hårdhed med resistograf, hvor der bores et meget lille hul i træet.
Tekniske hjælpemidler gør det muligt at måle træets tilstand i forhold til friske træer og vurdere veddet forholdsmæssigt fra måling til måling. Det er dog forskelligt, hvor præcise målingerne bliver for de forskellige vednedbrydende svampe. Målingerne bruges ikke så tit i Danmark, da de er dyre at få udført og resultaterne kræver stor erfaring at tolke.
Resistografen måler kun, hvor nålen borer sig igennem, og tomografen måler kun på fladen mellem sensorerne. Tomografen kan ikke måle råd efter kulsvamp.
Hvornår anvendes resistograf?
- frisk ved
- råd
- hulheder.
Hvordan arbejder resistografen?
Efterhånden som boret arbejder sig ind, registreres modstanden i resistografen, og data opsamles, gemmes og sendes trådløst til den lille printer, som udskriver grafen i 1:1 på en papirstrimmel. Det er en god ide at lave en reference-boring i træets sunde ved. 
- Nåletræer har blødere ved i midten.
- Frisk løvtræ har en gennemsnitsgraf, som har næsten samme hårdhed. En flad, jævn graf.
- Løvtræer med spredte porer har en mere flad graf. Ringporede løvtræer får grafen til at gå op i træets midte.
- Udtørret ved har højest hårdhed.
- Råd viser en lavere graf end gennemsnittet
- Hulhed vises med nul på grafen
- En god barrierezone er ekstra hård, og giver lidt ekstra opad på grafen, inden den falder.
- På årringene kan træets liv ses. Der er smalle årringe efter beskæring, tørre år, kolde somre.
Muligheder og begrænsninger resistografmålinger
- Når grafen fra boringen læses og skal tolkes, er det vigtigt at vide, om det er måleresultater fra et nåletræ eller et løvtræ. Nåletræer har en kurve med skarpe ændringer i kurveforløbet.
- Målingen viser kun tilstanden lige der, hvor nålen har boret. Hvis man har brug for kendskab til tilstanden i et større område, kan det blive nødvendigt at foretage flere målinger.
- Maskinføreren skal være opmærksom på, at nålen ikke må være for slidt. En slidt nål giver en graf som ikke er kantet, men flad og udvisket.
- Det er nemt og hurtigt at måle et nyt sted.
Måling med resistograf
Lydbølgerne kan ikke passere den direkte vej gennem træet, hvis der er et hulrum mellem senderen og modtageren – markeret med rød, prikket linje på illustrationen her:
- Sort: Sundt ved
- Grøn: Let angrebet eller skadet ved
- Lilla: Noget angrebet eller skadet ved
- Blå: Meget nedbrudt ved - tegn på vednedbrydende svampe
- Gul: Revner i træet.
Måling med tomograf