AT TAGE EN BESLUTNING
Fældning er langt fra den eneste måde at fjerne risikoen ved et træ. I forvaltning og pleje af træer er der forskellige indsatser og arbejdsmetoder, som gør det muligt at bevare et risikotræ længere. Det er en mulighed for gamle træer, træer med en speciel historie eller træer, som står et sted, hvor det har stor betydning.
For at beslutte, hvor meget og hvad der skal gøres med et risikotræ, er det nødvendigt at kende til:
- Indsatsmuligheder for at fjerne eller minimere risikoen
- Arbejdsmetoder der kan anvendes ved risikotræer.
Hvorfor beskæftige sig med indsatsmuligheder for et risikotræ?
- For at komme med ideer til, hvad der kan gøres ved træet, så det ikke udgør en fare mere.
- For at forlænge træets liv, da det bør stå længst muligt.
- For at mindske den skade, risikotræet kan gøre.
Afvejning i beslutningsprocessen
Der kan være én eller flere muligheder for det enkelte træ. At tage en beslutning handler om at vurdere størrelsen af indsatsen: Opnår man et træ, der ikke er et risikotræ, med en rimelig indsats fx målt i arbejdstimer, maskiner eller indkøb at materiel? At tage en beslutning er en afvejning af:
- Risikovillighed - hvor sikker man vil være på, at der intet sker
- Indsatsmuligheder og ressourcer
- Værdier - hvor meget kan gå tabt.
Værdier - risikovillighed - indsats
|
Hvilken indsats, der besluttes, afhænger af:
- Hvad det er muligt at gøre
- Hvor mange ressourcer, der skal bruges til de forskellige muligheder
- Hvor mange ressourcer, der er til rådighed
- Hvor meget, der potentielt kan gå tabt: Hvor mange personer kommer forbi? Hvor store værdier kan gå tabt? Hvor stor værdi udgør træet og hvor vigtigt er det at bevare?
- Hvor stor risiko beslutningstagerne mener det er rimeligt at løbe - risikovilligheden
Hvis risikotræet er meget dårligt, og der er få ressourcer, er det nemt at tage en beslutning om fældning én gang for alle, i stedet for en dyr løbende pleje. Med gamle træer, som udgør en risiko, men som ikke er rigtig dårlige, kan det være svært at tage en beslutning.
Indsatsmuligheder for risikotræer
Det er ofte muligt at vælge en indsats, der fjerner risikoen ved træet ved beskæring eller ved at separere træet fra mennesker og værdier. Hvis vi kan fjerne faren for personer og/eller værdier, behøver træet ikke at forblive et risikotræ, fordi vi minimerer risikoen.
Hvis der er meget alvorlige farer omkring et risikotræ, kan der opsættes et højt hegn, så det er umuligt at komme over og ind.
En anden vigtig indsats, når du vil fjerne personer fra risikoområdet omkring træet er simpelthen at undlade at invitere dem ind på området. Hvis der står bænke, skraldespande og legeredskaber under et træ med en rådden gren, inviterer det folk til at gå ind på området og opholde sig der, og dermed bliver træet til et risikotræ. Træet er ikke længere et risikotræ, hvis du fjerner alt, hvad der opfordrer folk til at tage ophold i området. Ligeledes undgår du at invietere ind på området, hvis der er brændenælder under træet - det bevæger ingen sig frivilligt ind i. Her kan du se eksempler på hvordan du kan arbejde med at fjerne personer fra træets risikozone:
- Fjerne bænke, skraldespande, legeområder mv.
- Omlægge stier
- Plante buske i risikoområdet
- Rewilde arealet under den farlige del af træet, så ingen personer har lyst til at gå derhen
- Afspærre risikoområdet med hegn
- Nedlægge parkeringsplads.
Når du fjerner værdier fra træets risikozone, er træet ikke længere et risikotræ, fordi der ikke forventes at ske en skade, når det vælter eller knækker sammen. Her er eksempler på indsatser, der fjerner værdier fra træets risikozone:
- Flyt drivhus, carporte og andre bygninger af værdi
- Flyt gadelamper
- Flyt legeredskaber.
Enten ved at fjerne dele af træet, eller hele træet. Det kan være, at den rådne gren fjernes, så det stadig er muligt at sidde på bænken under træet. Nu er det ikke et risikotræ mere. Arbejdsopgaverne i tabellens kolonne 1 og 2 kan let udføres, uden specialviden om risikotræer. Arbejdet i kolonne 3, bør udføres af arborister, skovarbejder og andre specialister. Det kan være farligt at arbejde med opgaverne ved selve risikotræet, hvis ikke man har ordentligt kendskab og erfaring med træers reaktion. Opsamling: Arbejdet ved, og i, risikotræer er: • Job for erfarne og veluddannede specialister • Baseret på omhyggelig risikovurdering af træet og omgivelserne oppe/nede • Kræver stort kendskab til træer og deres biologi • Kræver stort kendskab til de forskellige træarters vedegenskaber
Her kan du se eksempler på hvordan du kan fjerne risikoen ved træet ved at fjerne selve årsagen:
- Fjerne døde grene
- Afkorte grene, som vi kan forudse, vil knække
- Afkorte tunge grene
- Reducere grene eller stammer, der kan flække
- Kronesikre, så grene og stammer ikke falder ned, når de knækker
- Minimere kronen, så vægten bliver mindre
- Fælde træet
- Arbejde for skovarbejdere og arborister.
Arbejdsmetoder til risikotræer
Når du skal arbejde i et risikotræ, eller et ”næsten risikotræ”, er det vigtigt, at du har overvejet alt, hvad der kan gå galt, og alt, der skal tages hensyn til. På træet vurderes tilstanden, og dermed også, hvad det kan holde til, på:
- Roden
- Stammen
- Kronen.
Samtidig skal du vurdere værdierne rundt om træet: Hvad kan de holde til, og kan de flyttes eller afmonteres helt eller delvist.
Hvilken arbejdsmetode du vælger, afhænger af en kombination af omgivelserne og træets tilstand. Det afhænger desuden af, om det er en mindre del af træet som udgør en fare, eller det er hele træet.
Som arborist er det vigtigt at kende til de forskellige arbejdsmetoder til risikotræer for at kunne vurdere:
- mulighederne for det enkelte træ
- fordele og ulemper ved metoderne
- hvor metoderne bedst anvendes
- hvor metoderne ikke anvendes
- hvilken forberedelse metoden kræver.
Ved roden af træet
- Almindelig fældning
- Indtrækning.
Fra toppen af træet
Lift skal primært anvendes. Klatring skal begrundes. Liften skal kunne komme ind til træet, men kan også være svær at anvende, hvis der kun skal fjernes enkelte grene inde i kronen. Liften anvendes også, når træet ikke er stabilt nok til klatring.
Vær opmærksom på lovgivningen på området: Lift bør anvendes, når træet ikke kan fældes fra jorden. Valg af klatring som arbejdsmetode skal begrundes ifølge AT-vejledning 2.4.3-1.
Klatring og træarter: Træer er meget forskellige at klatre i, også selvom de ikke er angrebet af svamp. Det er veddets struktur, som er forskelligt. Nogle arter har seje fibre, mens andre arter har sprøde fibre.
Det er især grenenes vedhæftning og bøjelighed, som du skal være opmærksom på. Nogle arter kan holde til meget, mens grene på andre arter knækker med et samme, når du klatrer ud på grenen, eller sætter saven på grenen Træets alder og vækstfase har også indflydelse, sammen med årstid, og hvor væskefyldt træet er.
Hvis grenen er meget bøjelig, fleksibel og smidig, knækker den ikke så nemt. Den vil give tegn, inden den knækker. I sådanne træarter, kan der uden problemer:
- klatres langt ud på grenen
- laves holde-/knæksnit både vandret og lodret
- laves snit, hvor grenen drejes, mens den stadig er fæstnet solidt på grenen.
Eksempler på, hvordan forskellige træarter er at klatre i:
| Træarter, der er lette at klatre i | Træer med tendens til svagt grenfæste eller sprøde grene |
|---|---|
| Stilkeg, vintereg | Rødeg |
| Birk | Weymouthfyr |
| Alm. bøg | Douglas |
| Rødgran | Ædel cypres |
| Atlasceder (cedrus atlantica) |
Når du skal nedfire på risikotræer, skal du være opmærksom på, hvorfor træet er et risikotræ. Er det på grund af enkelte dele på træet? Er træet nedbrudt af svampe? Eller er der strukturelle problemer i hele træet?
En dynamisk nedfiring er ikke et problem, da belastningen kan forudsiges ud fra størrelsen af de stykker, der skæres af.
Problemet er den chokbelastning, som kan opstå, hvis nedfiringen bliver statisk. Det sker typisk pga. en uerfaren eller uopmærksom jordmand. Jordmanden fanger måske ikke klodsen i en dynamisk nedfiring med let løbende reb, men kommer til at holde rebet fast eller bruge for meget friktion. Der kan også opstå chokbelastning ved nedklodsning, når der er for stor afstand mellem ankerpunkt og indbinding på klodsen, eller der er for meget slæk kombineret med, at rebet ikke løber let.
At have en klatrer i et træ, hvor en kran skal løfte klodser af, er en farlig operation for klatreren. Den udføres af flere og flere, men mange klatrere, udsætter sig selv for unødige farer. Et par enkle tiltag vil gøre det til en mere sikker opgave for klatreren.
Kranen
- Beregn altid vægten af klodsen – løft max. 40 % af kranens kapacitet
- Anhug klodsen to steder, i to separate kæder fra kranen, for at sikre balance
- Kran med grab er ikke tilladt til at løfte klodser med.
Klatreren skal:
- Selv klatre op
- Befinde sig mindst 1 meter under skærefladen, inden klodsen løftes af
- Skære på denne måde på stammen:
- snit med sikker overskæring
- holde- eller knæksnit med lille højdeforskel
- overlappende V-snit på 45 grader
- forhugssnit med sidesnit - Anhugge grenen, så den er helt i balance.
En kranmonteret kapsav kan anvendes, hvis lastbilen kan komme indenfor 22-28 meter fra træet. Det er mere sikkert at bruge kapsaven, da man undgår personer tæt på træet, når arbejdet udføres. Hidtil har det været en stor investering, og dermed også dyrt at bruge. Men der er flere og flere firmaer, som har denne specialkran.
