KLATRETEKNIKKER TIL OPSTIGNING
Der er fire forskellige klatreteknikker, du kan bruge til opstigning. De er gode i hver deres situationer, og du skal kunne dem alle fire for at kunne komme til topankerpunktet
Under klatringen virker friktionsknobet eller den mekaniske bremse, som en lås. Det betyder, at friktionen vil holde dig, når du bevæger sig opad. Hvis du stopper eller falder, vil din vægt få friktionen til at låse, der hvor du er nået til. Når du skal ned, skubber du nedad på friktionen. Med den anden hånd holder du om klatrelinen lige under hoften, som en ekstra friktionsbremse. Der er friktion både på klatrelinen og på mastegjordene. Det endelige ankerpunkt er i toppen af træet. Herfra skal du arbejde. Det sættes om stammen, så du sikkert kan arbejde ude på grenene.
Fire klatreteknikker op til topankerpunktet
Fra jorden er body thrust-teknikken den grundlæggende klatremetode til opstigning, og det sker på dobbeltreb. Det er en simpel og forholdsvis sikker måde at klatre på for begyndere.Først sætter du en kambiumbeskytter op i træet som første ankerpunkt ved hjælp af kastelinen. Når du sætter ankerpunktet fra jorden, kan det oftest kun sættes om en gren. Teknikken er også sikker for træet, fordi kambiumbeskytteren beskytter grenens vækstlag mod slid fra klatrelinens bevægelser.Når kambiumbeskytteren er sat op i træet og installeret med klatreline, er det tid til at koble din klatresele klar til klatring. Der skal bruges:
- Et øje på klatrelinen. Et øje bundet vha. et dobbelt-8-talsknob på klatrelinen eller det syede øje på klatrelinen.
- Friktion på den lange del af rebet. Friktionen kan komme fra et knob som fx prusik eller distel, eller fra en mekanisk friktionsgiver, fx Zigzag, Spiderjack, Akimbo eller RopeRunner.
- En karabin til at samle klatreline og friktion i klatreselens bro – direkte eller i en broring.
Før opstigningen skal du også have sat en eller to mastegjorde i selen til sikring under skift, mens du klatrer til toppen eller rundt i træet.
Sådan stiger du op med brug af body thrust-teknik
Forberedelse og opstigning Grib om klatrelinen med begge hænder nedenunder friktionen. Træk den løbende part nedad med begge hænder - markeret med de små røde pile. For at gøre denne bevægelse er det nødvendigt at have begge fødder på stammen og skubbe hoften opad - markeret med den store røde pil. Hoften skal så højt op, at du næsten ligger vandret. |
|
Behold den nederste hånds arm tæt ind til siden af kroppen og hold positionen. | |
Næsten samtidig skubber du med den øverste hånd friktionsknobet så langt op som muligt – markeret med den røde pil. Fortsæt med body thrust-metoden, indtil du når kambiumbeskytteren. Her sikrer du dig med mastegjorden. Hvis du er tilstrækkeligt højt oppe, laver du dit endelige ankerpunkt ved at sætte kambiumbeskytteren rundt om stammen. Nu kan du kan begynde arbejdet. Hvis du skal have dit topankerpunkt højere op, tages kambiumbeskytteren af og fæstnes til klatreselen. Klatringen til tops fortsætter med klatreteknik 2, 3 eller 4. |
Denne klatreteknik kan du bruge i træer, hvor der er grene helt til jorden. Du kan også bruge teknikken, når du er kommet lidt op i træet med body thrust-teknikken, og skal videre, hvor der er mange grene. Før du klatrer, skal du sætte dine to mastegjorde i klatreselens D-ringe og medbringe kambiumbeskytter, klatreline, friktion og karabiner i arbejdsstropperne bag på din klatresele.
Sådan stiger du op med brug af to mastegjorde
På illustrationen herunder er:
- Grøn: Mastegjord A
- Orange: Mastegjord B
- Blå: Klatrelinen.
- Stil dig sikret med mastegjord A i klatreselens D-ringe – altid fra D-ringen i den ene side til D-ringen i den anden side.
- Nu klatrer du op, til mastegjord A er vandret, og du kan nå den næste gren. Mastegjorden skal ikke være meget over vandret, da du ved et fald vil falde over 0,5 m, som er det maksimale fald, din krop kan tåle.
- Tag mastegjord B og læg den over denne gren og om stammen. Du har sikret dig med mastegjord B, hvis den kan holde dig ved at slække mastegjord A.
- Herefter kan du løsne mastegjord A, og du er klar til at klatre videre til næste gren, mens mastegjord B holder dig. Du fortsætter på denne måde, til du er kommet op i højden, hvor du skal sætte endeligt ankerpunkt.
Klatrer du på en stamme med grene, kan du også bruge en mastegjord sammen med din klatreline til at sikre dig, når du klatrer forbi grenene.Klatrelinen kommer til at virke som en mastegjord ved at den fæstnes til D-ringen med friktionen og en karabin. Før du klatrer op, skal sætte din kambiumbeskytter i arbejdsstropperne bag på din klatresele.
Sådan stiger du op med mastegjord A og klatrelinen som mastegjord B
På illustrationerne herunder er:
- Grøn: Mastegjord A
- Blå: Klatrelinen som mastegjord B
Stå i mastegjord A med klatrelinen B sat i D-ringen. | |
Nu skal du klatre op, til du kan nå den næste gren, og så tæt på grenen som muligt. Mastegjorden skal ikke være meget over vandret, da du ved et fald vil falde over 0,5 m, som er det maksimale fald din krop kan tåle. | |
Sikr dig ved at lægge klatreline-mastegjord B over grenen og omkring stammen og fæstn den i klatreselens anden D-ring. Slæk mastegjord A og kontrollér, om klatreline-mastegjord B holder dig. Du har lavet et skift. | |
Hvis den holder, kan du løsne mastegjord A, og klatre op, indtil din klatreline-mastegjord B er vandret. Nu skal du sikre dig over den næste gren med mastegjord A. Hvis den holder løsner du klatreline-mastegjord B er vandret. Du fortsætter med disse skift, til du er kommet op i højden, hvor du skal sætte endeligt ankerpunkt. |
Ved denne teknik bruger du ikke kambiumbeskytter, fordi de korte distancer på blot 3-4 meter kun belaster træets kambium minimalt.
Som udgangspunkt er klatrelinens friktion fæstnet i broen foran på klatreselen. Denne teknik kan du bruge, hvis du oppe i træet ikke kan nå den næste gren.
Det kan være svært at komme videre, når afstanden mellem grenene er større, end mastegjorden kan nå. Du kan så bruge klatrelinen og kaste den op over den gren, du ønsker. Du sætter ikke en kambiumbeskytter, hvis det er 3-4 meter over dig. Den bedste måde at få klatrelinen over grenen på, er ved at bruge et kastebundt - se længere nede hvordan du laver et kastebundt. Kastebundtet laves af klatrelinens ende uden for friktionsknobet i den ende, hvor der normalt er en indbindingsløkke eller et øje + tilsvarende længde for at få rebenden ned til dig. Når du har fået klatrelinen ned til dig, klatrer du op med teknik 1. Men du skal bruge ekstra mange kræfter, fordi der er meget friktion mellem rebet og grenens bark. |
|
Du kan ikke bruge den første gren over dig som ankerpunkt, fordi du kommer til at mangle noget at stå på. Det skal du tage højde for, når du vælger en gren at kaste klatrelinen over. Husk også at vælge en gren, der er stærk nok til at være ankerpunkt for dig, når du klatrer op. På figuren kan du se, hvor du kommer op, hvis du bruger den anden gren som ankerpunkt, og kaster kastebundtet op over en gren. |
Når du kommer op til klatrelinen, skal du først sikre dig med mastegjorden om stammen og kontrollere, at den kan holde. Herefter kan klatrelinen tages af grenen og bruges til at komme videre med. Du kan enten bruge klatrelinen som kastebundt igen, eller etablere den i D-ringene og bruge den som mastegjord.
Sådan laver du et kastebundt
Som udgangspunkt er klatrelinens friktion fæstnet i broen foran på klatreselen.
1 Igennem friktionen trækker du den længde klatreline, du skal bruge for at komme op til grenen. Kvajl det op |
|
2 Lav rundtørn stramt omkring bundtet |
|
3 Luk en bugt ind i bundtet |
|
4 Med håndtaget i hånden laves samme antal rundtørn igen |
|
5 Nu er du klar til at kaste bundtet op over grenen, der skal være dit næste ankerpunkt |
|
6 Lav kastebundtet lille og kompakt, så det er nemmest at kaste op over grenen. Når kastebundtet er over den ønskede gren, kan du folde det ud ved at give det et ekstra ryk |