GREJTYPER: FOKUSPUNKTER OG VEDLIGEHOLDELSE

Hjelme nedbrydes især af slag, lys, varme og kulde. Den maksimale levetid for hjelme varierer. Nogle fabrikater har tre års levetid, andre har 10 år.

Hjelm skal være godkendt til følgende standarder:

• Klatring – EN 12492
• Arbejde på jorden - EN 397
• Øjenværn - EN 166
• Visir - EN 1731

EN 12492 har en hagerem, der holder 50 kg, og hjelmen er forstærket i siden for at beskytte hovedet, hvis du glider på en gren.

EN 397 er stærkest i toppen, og beskytter mod nedfaldne grene. Hagespændet holder kun 25 kg, fordi det skal åbne, hvis du som jordmanden hænger fast i noget. Der findes også klatrehjelme godkendt til både EN 12492 og EN 397.

Din hjelm kan holde lang tid, hvis du passer på den. Lys nedbryder hjelmens plastmateriale - opbevar den helst i mørke

Din hjelms max. levetid finder du i produktmanualen. Nogle fabrikanter tæller levetid fra produktionsdatoen, andre tæller levetiden fra den dag, hjelmen tages i brug. Produktionsdatoen angives i hjelmen.

For at beskytte hjelmen må den ikke udsættes for tuschpenne, opløsningsmidler eller klistret fra klistermærker, fordi det nedbryder plastmaterialet.

Hvis du taber hjelmen, eller den bliver ramt hårdt af noget, bør den kasseres. Der kan være opstået skader eller revner, så den ikke beskytter dig mere.

EN 358 / EN 813

Selen til erhvervsmæssig træklatring består af et støttebælte og en siddesele med lårstropper. Den er testet til EN 358 til arbejdsposition og EN 813 til faldsikring – siddesele.

Klatreselen skal holde dig i position – den er ikke beregnet til at falde i. Klatreselen er kraftig sammenlignet med seler til bjergklatring eller rekreativ træklatring. Det er fordi, du ofte skal arbejde i selen hele dagen. Den skal derfor være behagelig at sidde i. Hvis du falder alvorligt i selen, skal den kasseres.

Foran på selen finder du dit primære indbindingspunkt. Det kan være lavet af en eller to ringe, et kraftigt tekstilbændel eller reb. Det er lavet til at holde 22 kN. Vi kalder det broen, og det er det, du skal hænge i.

På siden af din klatresele sidder der to D-ringe. Heri fæstner du din mastegjord. Det er vigtigt, at mastegjorden går fra den ene D-ring til den anden D-ring. I de fleste klatreseler kan D-ringen nemlig kun holde 15 kN. Desuden er D-ringenes ophæng kun konstrueret til at holde vægten, når mastegjorden er under 45 grader.

Bag på selen er der værktøjsløkker. De kan bruges til at holde sav, karabiner, førstehjælpsgrej eller ekstra karabiner. Værktøjsløkkerne er ikke beregnet til personsikring – ikke PV3.

Selen skal tilpasses, så den passer til dig rundt om hoften og lårene. Selerne findes ofte i flere størrelser, men kan desuden justeres i størrelsen med spænder forskellige steder. Formen og komforten på selerne er meget forskellig. Det er en god ide at prøve at hænge i dem, så du finder den, som passer dig bedst.

Nedenfor ses en reb-bro og en bændel-bro. Til højre er markeret, at broen skal kasseres, hvis:

• er er udtræk, brudte kanter, brudte syninger
• mærkbar deformitet af bændel-bro eller reb-bro.

Nedenfor ses en klatresele:

Til højre er markeret, at klatreselen skal kasseres, hvis: 

• der på metaldelene er slid, brud og revner på spænder og revner
• der er spænder, der ikke kan lukke
• tekstildelene har udtræk, brudte kanter eller brudte syninger.

EN 1891 / EN 1891A

Semistatisk klatreline er det mest brugte reb til erhvervsmæssig træklatring. Det er et flettet reb, som kan strække sig lidt:

• Semistatiske reb (EN 1891)
  Reb, der kan strække sig max 5 %
  DRT og SRT – fx Drenaline 2,3 %
  DRT – fx Safety blue 3-3,5 %

Det er lettere at klatre på semistatisk reb, fordi det ikke giver sig ret meget. Hvis du falder i en semistatisk klatreline, kan du til gengæld lettere få alvorlige skader. Klatrelinen er PV3-grej, og må derfor ikke bruges til nedfiring.

Du kan også støde på to andre typer reb under arbejde i træer:

• Statiske reb (EN 564)
  Reb, der ikke strækker sig. Bruges kun til adgang ved SRT og foot-lock
• Elastiske reb (EN 892)
  Reb, der strækker sig op til 10-12 %. Bruges ikke til erhvervsmæssig træklatring, men til rekreativ træklatring og bjergklatring.

Værd at vide om semistatiske reb

Konstruktionen og kombinationen af materialer gør rebene semistatiske. Nedenfor vises semistatisk reb, hvor styrken er forskellige steder.

Dobbelt flettet Double Braid (DB) Tachyeon  Acuda Poison Ivy	Her er rebets styrke fordelt på kerne og sok. Rebet er ofte glat, og lidt tyndere end et kernmantel. Sok og kerne er flettet hver for sig. Det medfører, at rebet har en tendens til at ”malke” – dvs. inder- og yderreb flytter sig i forhold til hinanden.
Kernmantel Drenaline	Her udgør kernen den største del af rebets styrke. Sokken er flettet, mens kernen består af strenge. Dermed er sok og kerne heller ikke flettet sammen, og det giver et lidt stivere reb, der især bruges til Foot-lock og SRT.

Klatrelinerne er testet til EN 1891 eller EN 1891A og en brudstyrke (MBS) svarende til mindst 22 kN. Tykkelsen varierer mellem 10 mm og 13 mm. De tykke reb kan være nemmere at holde om, men der bruges tyndere klatreliner til mekaniske bremser.

Klatreliner, der er bløde og fleksible, er nemme at binde knob på, og knobene går ikke op. Længden er ofte 45 meter. Klatreliner kan være behandlet på overfladen mod nedbrydning af UV-lys.

Levetiden på klatreliner varierer fra 6-10 år. Du finder levetiden på din klatreline i den medfølgende produktbeskrivelse. Bemærk, at nogle producenter beregner levetiden fra produktionsdatoen, mens andre tager udgangspunkt i den dag, du tager klatrelinen i brug. Produktionsdata kan du finde på klatrelinens mærkning eller på en strimmel inde i rebet.

Nedenfor ser du kontrol af klatreline. Til højre er reb kasseret ved misfarvning, savsnit, glasering efter varme over større område, udtræk og tykke og tynde partier.

Øjesplejsning

Et splejset øje i enden af klatrelinen gør det hurtigere og nemmere at indbinde sig til klatresystemet, fordi der ikke skal laves indbindingsknob. Hvis du har din klatreline længe, skal du være opmærksom på, at øjesplejsningen har sin egen max. levetid – ofte kortere end klatrelinen.

Der findes to typer øjer:

• Øjet laves af hele rebets tykkelse
• Øjet laves af sokken og lidt af kernen.

EN 564 / EN 566 / EN 795B

Når du klatrer, skal du bruge friktion til at holde dig i position på din klatreline eller på mastegjorden. Du kan bruge en friktionsline eller en mekanisk bremse.

Friktion med en friktionsline opstår, når du binder et friktionsknob om klatreline eller mastegjord. Friktionsliner kan købes fra en rulle i den længde, du ønsker, eller som færdige produkter med et syet øje i hver ende.

De fås i 8 mm eller 10 mm til erhvervsmæssig træklatring. Køber du længder, er det kun 8 mm, der kan købes med en EN-standard. Der er ikke godkendt en standard til 10 mm. Færdige friktionsliner eye-2-eye i 10 mm er testet som en enhed af line og øjer til standarden EN 564.

Friktionslinen er lavet af forskellige blandinger af polyester, nylon/polyamid, aramid eller Dyneema.

Kombinationen af materialer bestemmer slidstyrke, smeltepunkt, brudstyrke, holdbarhed i UV-lys og levetid. Den bedste kombination for dig afhænger af din klatrestil. Hvis du klatrer og bevæger dig hurtigt, har du brug for en friktionsline med et højt smeltepunkt.

• Indhold af aramid giver et højt smeltepunkt og men hurtig nedbrydning af UV-lyset – kort levetid.

Klatrer du derimod mere roligt, kan du bruge denne blanding:

• Nylon/polyamid, polyester og Dyneema giver et lavt smeltepunkt, men nedbrydes langsomt af UV-lyset.

Du kan ikke se UV-lysets nedbrydning. Friktionslinens maksimale levetid kan du derfor kun finde, når du kender første dag friktionslinen bliver udsat for lys. Den maksimale brugstid fremgår af producentens manual. Nogle produkter har kun en levetid på 2 år fra ibrugtagning. Friktionsliner har et dilemma – du må vælge mellem lang levetid eller muligheden for komme hurtigt ned ad klatrelinen til jorden.

EN 354 / EN 358 / EN 1891A

Mastegjorden holder dig, når du klatrer op ad stammen, og når du hænger i klatrelinen og arbejder. Den holder dig i den rigtige position til arbejdet, fordi du kan justere længden omkring grene eller stammen. Når du arbejder med håndsav og motorsav, er den også din anden sikring.

En blød mastegjord kan være fabriksfremstillet med syede øjer i begge ender og testet til EN-standarden EN 358.

Du kan også selv lave en mastegjord af en rest klatreline, der stadig har levetid tilbage. Den vil være testet til EN 1891A, ligesom den oprindelige klatreline. På denne mastegjord skal der bindes et stopknob i den ene ende, og i den anden laves et øje til indbinding af en karabin.

På mastegjorden sætter du en friktion; et knob eller en mekanisk bremse. Mastegjordens længde kan varieres ved at bevæge friktionen frem eller tilbage.

Friktionsknobet binder du af friktionsline, du køber i længder eller færdigsyet med øjer i hver ende (eye-2-eye).Køber du længder, er det kun 8 mm, der kan købes med en EN-standard. Der er ikke godkendt en standard til 10 mm.

Med friktionslinen binder du et friktionsknob om mastegjorden. Enderne afsluttes med øjer, som enten er syet i forvejen, eller du binder dobbeltoverhånd med slip. Mastegjorden installeres i din sele med en karabin mellem selens D-ring og mastegjordens friktionssystem. Dette fastholdes på selen under hele klatringen. Den anden ende sættes om stammen og fæstnes i selens anden D-ring eller tages af for at klatre videre.

Tjek, om karabinen lukker, hver gang du sætter mastegjorden i D-ringen.

En blød mastegjord kontrollerer du på samme måde som din klatreline. Kassér den ved misfarvning, savsnit, glasering efter varme over større område, udtræk og tykke og tynde partier:

EN 354 / EN 566 / EN 795B

Kambiumbeskytteren er dit ankerpunkt, når du klatrer op, og når du arbejder i træet. Den beskytter træets vækstlag under klatringen, og anvendelen giver mindre slid på klatrelinen og dine arme.

Kambiumbeskytteren består af vævet tekstil eller reb og ender i to øjer af aluminium eller stål - et stort og et mindre øje. Klatrelinen trækkes igennem begge øjer i stedet for at bevæge sig på barken.

Du kan sætte din kambiumbeskytter op fra jorden og tage den ned fra jorden - se her hvordan du gør.

Nedenfor vises kontrol af kambiumbeskytter. Kambiumbeskytteren til højre skal kasseres, fordi den har brudte kordeler i kanten, kantsyningen er gået op, og der er knækkede kordeler i tekstilet.

EN 354 / EN 566

Slynger kan bruges som PV3, men også til at holde grene og til nedfiring. 

! PV3-grej er udelukkende beregnet til personsikring, og må ikke bruges til at holde grene og til nedfiring.

Som PV3-grej kan du bruge slynger til forbindelsesled ved redning, mellemled til dit klatresystem, brystsele eller ekstra fodtrin. Længderne varierer fra 8 cm til 120 cm. Ofte er slyngerne lavet af et tekstilbånd, der er syet sammen. Her kan du se en 16 cm redningsslynge og en 120 cm multislynge:  

Nedenfor til højre ses slynge med brudt kant, syning med brudte stikninger og løs sytråd. Den skal kasseres.

Nedenfor er kanttråden i stykker - derfor skal slynges kasseres:

EN 362 / EN 12275

Til personsikring (PV3) i erhvervsmæssig træklatring anvendes selvlukkende og -låsende karabiner. De er testet til EN 358 eller til bjergstandarden EN 12275. Begge typer er lige anvendelige.
Der anvendes arbejdskarabiner til at holde værktøj mm. De er ikke CE-mærket. Arbejdskarabiner anvendes ikke til klatring.
Der findes også skruekarabiner. De lukker automatisk, men låser ikke automatisk. De kan være CE-mærket. Skruekarabiner anvendes til rekreativ klatring – ikke til erhvervsmæssig træklatring.

PV3-karabiner er forbindelsesled, der kan åbne. Det er ”bedste praksis” i erhvervsmæssig træklatring at bruge 3-vejs selvlukkende karabiner (3L) , der findes dog også 4-vejs (4L). De åbner efter:
- 3 bevægelser (skubbe op, dreje, trykke ind)
- 4 bevægelser (trække ned, dreje, skubbe op og trykke ind).

3-vejs-karabiner findes i forskellige former til forskellig anvendelse. Typen angives ofte på karabinen.

Karabinerne har alle et individuelt nummer – ofte sidder det på ryggen af dem.

På karabinen kan du nederst fra venstre aflæse:
- Karabintypen
- Dens individuelle nummer
- EN-standarden og den udgave af standarden, karabinen er testet til. Her er karabinen testet til to EN-standarder:

Til højre på karabinen er angivet, hvilken brudstyrke den er testet til.
Karabinerne testes med træk på tre måder: På langs, på tværs, og med lukkeren åben.

De er stærkest på langs med lukkeren lukket – her 24 kN. På tværs er brudstyrken 8 kN.
Åben er brudstyrken ca. 7 kN. Brudstyrken er forskellig på PV3-karabiner, men alle overholder standardernes minimumskrav.

PV3-karabiner laves af aluminium, både krop og lukker. Aluminium er et let og blødt materiale. Karabiner i aluminium skades nemt, hvis du taber dem, eller hænger i dem, når de ikke er lukket rigtigt.

Her ses eksempler på karabiner, der skal kasseres:

Til venstre: Kan ikke lukke.
Midterst: Synligt slid.
Højre: Skadet aluminium. Karabiner lavet af stål anvendes til nedfiring, og er stærkere og tungere end karabiner i aluminium. Karabiner i stål giver skader, hvis du bliver ramt af dem.

EN 358

Mastegjorden bruger du til at holde din position, både når du klatrer op i træet og når du arbejder. Den er dit sekundære ankerpunkt, når du arbejder med håndsav eller motorsav.

Den hårde mastegjord er lavet af en stålwire beklædt med tekstil, forditekstil er bedre at arbejde med både for hænder og træ. I begge ender er der et øje til at sætte karabiner i.

Længden kan justeres, så du får en den helt rigtige position. Længden justeres med et friktionsknob eller mekanisk bremse.

Friktionsknobet kan du binde af friktionsline købt i længder, eller en færdigsyet med et øje i hver ende (eye-2-eye).Der bruges 8 mm eller 10 mm friktionsline mærket med en EN-standard. Køber du længder,er det kun 8 mm,der kan købes med en EN-standard.Der er ikke godkendt en standard til 10 mm.

Med friktionslinen binder ud et friktionsknob om mastegjorden. Enderne afsluttes med øjer, som er syet i forvejen, eller du binder dobbeltoverhånd med slip. Mastegjorden installeres i din sele med en karabin mellem selens D-ring og mastegjordens friktionssystem. Dette fastholdes på selen under hele klatringen.

Sammen med en mekanisk bremse eller et løftehjul ved friktionen, bør du have et skæreledmellem din klatresele og mastegjordens karabin.

EN 353 / EN 358 / EN 567 / EN 795B / EN 12841   

Mekaniske bremser findes til blød mastegjord, hård mastegjord og til klatresystemet. Det erstatter friktionsknobene.

I erhvervsmæssig træklatring bruges mange forskellige mekaniske bremser. Oftest ser man SpiderJack, Positioner, Ropegrap, Zillion, Zigzag, Akimbo og Tree Runner. Der kommer ofte nye på markedet.

Bremserne virker meget forskelligt. Det er derfor nødvendigt at kigge i manualen – også hver gang når der kommer en nyere udgave. Herunder ses eksempler på mekaniske bremser. Til venstre Zigzag og SpiderJack, som begge bruges på klatrelinen. Til højre en Zillion til mastegjorden.

EN 12278 / ingen standard

Der findes forskellige hjul og de anvendes forskelligt. Det betyder at de kan have flere navne og ofte betegnes de efter, hvordan de anvendes. Hvis hjulet er sat ind i dit klatresystem, så du hænger i det, er det PV3-grej. Så skal det være godkendt til en EN-standard og af et prøveinstitut. PV3-hjul bruges f.eks. i klatresystemetHitchClimber, i noglekambiumbeskyttere og til løftesystemer ved redning.

Når hjul alene bruges til at skubbe friktionsknob på mastegjord eller klatreline, kaldes det et hjælpehjul. Her er de ikke en del af dit PV3-grej, og behøver ingen EN-standard. Andre hjul bruges til nedfiring. De skal opfylde andre krav, og mærkes med WLL og SWL.

Nedenfor kan du se et defekt hjul, som skal kasseres, fordi både hul og kant er deforme, og der er brud i metalpladen:

Behøver ikke at være testet til en EN-standard.
Det samme 8-tal må ikke bruges til både redning og nedfiring.

Det store 8-tal kaldes også et rednings-8-tal, fordi det bruges ved redninger. Det er lavet af aluminium. Det bruges til at lave ekstra friktion, når vægten af to klatrere er på samme klatresystem. Ørerne på toppen hindrer klatrelinen i at flytte sig op og låse om linen.

Der findes også et 8-tal uden ”ører”. Det kan bruges til at tage noget af friktionen under lange nedkørsler. Herved minimeres friktion og varme på friktionslinen.

Behøver ikke være testet til en EN-standard.

Klatresporer bruger du til at holde dig i position, når du går op ad stammen, og når du skal fælde fra oven. Klatresporerne bruges ikke til beskæring, fordi de laver huller i barken, der potentielt kan komme svampesporer ind igennem.

Klatresporer findes i mange udgaver.Du kan købe billige klatresporer og dyre klatresporer, men husk de skal passe til dig, fordi de holder næsten evigt. De dyre klatresporer er ikke altid de bedste.

De fleste klatresporer kan justeres i højden, og det er vigtigt, at de passer til dig og din benlængde.Du skal ofte stå i dem hele dage.

Velcropolstringgør det lettere og mere behageligt at arbejde mange timer i dem.Sporeklatring bliver også mere behageligt, når støvlen har en god hæl, stiv sål og et støvleskaft, der går lidt op.

Klatresporerne har pigge, som går ind i træet, og de skal være skarpe. For at beskytte piggene bør du tage klatresporerne på, lige inden du klatrer op, og straks tage dem af, når du er nede. Under transport kan du bruge pig-beskyttere. Hvis der kommer grater på piggen, slibes de forsigtigt på indersiden med en blød fladfil uden at ændre vinklen.