Ansatte på Skovskolen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Skovskolen > Om Skovskolen > Ansatte på Skovskolen

Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde

Publikation: ForskningRapport

Dokumenter

Egebevoksningers sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år i takt med udsving i nedbør og
temperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afløver træerne eller på anden måde
angriber svækkede træer. Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigt
fremskridende svækkelse og død blandt træer spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland over
Lolland til Sydøstsjælland.
Jordens dræningstilstand er en nøglefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes på dårligt drænet
jord, som er grøftet. Projektets primære hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende og
mere svingende nedbørsmængder kunne være en forklaring på de observerede pludselige skader. Fire
deltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for en
lokalitetsanalyse samt måling af vandstand i 2015 til 2017.
Forekomst af Phytophthora, herunder europæisk visneskimmel, P. ramorum, blev undersøgt i slimflåd på
syge egetræer, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,
blev eftersøgt, men ikke fundet af KU’s forskere. Et enkelt individ blev fundet på Vemmetofte.
Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundet
på skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmehørende art stor egepragtbille
(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende på døde og døende træer, men anses som sekundære.
Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger lå lavt i landskabet,
beliggende på leret udgangsmaterialer afsat af bundmoræne eller bundfældet som issøler, og havde ofte
en kraftigt udviklet græsflora og en vandstand i august måned indenfor 100 cm, som fluktuerede med
nedbøren. Kørespor var tydelige på skyggekort af digitale højdemodeller, bl.a. som følge af nylige
skovninger, men også fordi disse jorde overordnet set har lavere bæreevne. Selvom der er tale om små
niveauforskelle i et overvejende fladt morænelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de let
kuperede, øvre dele af terrænet, fx små randmoræner eller dødis med udsmeltningstill.
Aktuelle målinger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet forsøg med afvanding i
Ganneskov, Bregentved (EE) viste høj vandstand i nedbørsrige år og efter sommernedbør. Resultaterne er
uafhængige af, at undersøgelsen blev udført efter hugst af døde og døende træer.
Perspektiverne for egedriftsklassen på disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man bør fortsat
screene syge træer for nye patogener. For at undgå en forværring af dræningstilstanden, stilles der større
krav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilgængelige bluespotkort
kan blive redskaber i skovbrugets planlægning. Derved kan man vurdere, hvor der er størst risiko for
8
klimaskader på produktionsbevoksninger. I højrisikoområder, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-
2014, kan man vælge at investere i andre primære driftsmål, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,
nær fremtid med klimaforandringer. Man bør også lægge vægt på at sikre tilstrækkelig kapacitet for
vandets transport i det opland, som skoven er en del af.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedFrederiksberg
Antal sider90
ISBN (Elektronisk)978-87-7903-769-4
StatusUdgivet - 2017
SerieIGN Rapport

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 183498482